From Hate To Real Love

Emma Johnson, er en pige som kommer ud på sin største rejse. Hun virker udadtil meget snoppet, men i virkeligheden er hun en virkelig sød og flabet pige, som har mange problemer med sin gamle bedste ven, Nichlas.
Emma og hendes forældre har planlagt at hun skal på sprogrejse til USA, hun har ingen ide om hvordan familien er eller hvem hun skal bo ved. Da hun endelig kommer der hen, er det selveste Justin Bieber og hans mor som hun skal bo ved i en hel måned. Emma har et stort had til Justin, men kan det forandres? Hvordan kommer det til at gå når begge er vildt flabet over for hinanden? Hvad sker der med Nichlas? Og til sidst kommer der mon følelser på spil?

83Likes
43Kommentarer
26214Visninger
AA

7. "Har du lige været inde ved Emma?"

Emmas synsvinkel


"Skal det være den? her eller den her?" spurgte jeg Nichlas om, jeg var lige gået i gang med at pakke til min tur til U.S.A, som allerede var i morgen. Det var helt vildt så meget som jeg egentlig glædede mig, selvom jeg skulle være væk fra Nichlas i så lang tid. Men jeg vidste også at hvis jeg sagde nej til denne her tur nu, så ville jeg fortyde det - inderligt. Det er ikke alle der får denne mulighed som jeg har fået, og i min familie har vi slet ikke særlig mange penge. Det er penge, som min mor har sparet sammen i flere år, fordi hun ved hvor meget jeg gerne ville det. Det betyder så meget for mig, at hun har gjort det her for min skyld! Kunne man ønske sig en bedre mor? Det tror jeg ikke. Det er næsten helt uvirkeligt.

"Det skal være den der," svarede Nichlas, hvor han pegede på en af mine ynglings kjoler. Den er helt hvid, hvor der er blomster på med forskellige farver. Den har altid mindet mig om min lillesøster som døde for omkring fem år siden, hun elskede at lave blomster-buketter. Desværre levede hun ikke i særlig mange år, hun døde allerede som ti årig, alt for ung for sådan en sød lille pige, som skulle ud og opleve verden. Men det er ikke alle der kan være så heldig, når man først har fået kræft, er det virkelig svært at komme af med den igen. Det er ikke umuligt, men lægerne kunne ikke gøre noget.

"Okay, så tager jeg den!" sagde jeg smilende.

Noah ville komme senere og sige farvel, for han kunne ikke nå det i morgen, da jeg allerede tager med flyet klokken 08.00 og man skal være i lufthavnen to timer før. Han er langt fra et morgen menneske, så jeg forstår udmærket godt at han vælge at sige farvel til mig i dag i stedet for at han skal stå op klokken 06.00 om morgenen. Det er overhovedet ikke ham at stå så tidligt op, så det er helt i orden for mig. Det er også derfor at Nichlas er her nu, han kan heller ikke stå så tidligt op, så han har også valgt at komme og sige farvel i dag. Dog kom han lige i mens jeg var i gang med at pakke, men det gøre skam heller ikke noget! Det er lidt dejlig at have lidt selskab i mens.

"Hvorfor fanden kan jeg aldrig bestemme mig for hvad jeg skal tage med? Hvordan kan det være sådan et stort problem?" spurgte jeg arrigt, spørgsmålet var nok mere til mig selv. Det gjorde mig bare virkelig hissig, at jeg ikke anede hvad jeg skulle tage med. Selvom jeg skulle være der nede i en hel måned, burde det jo være nemt at vælge, for det er næsten hele klædeskabet ville nogle nok mene. Nu er problemet så bare at jeg har alt for meget tøj, så det er nok der hvor problemet ligger, da jeg gerne ville have det hele med. Selvom vi ikke har særlig mange penge, har jeg sparet op til alt mit tøj, og det er blevet meget i sidste ende.

"Slap nu lige lidt af søde, tag lidt af gangen så skal det hele nok gå ikke," svarede han sødt, hvor jeg derefter kunne mærke hans stærke arme over mig, jeg føler mig virkelig tryg når jeg er i hans arme. Han havde fuldkommen ret i alt det han sagde, jeg bliver nød til at slappe lidt af og lade være med at stresse over sådan en lille bitte ting.

Et lille kys i nakken kunne mærkes, jeg smilede svagt over det. Tænk virkelig at han næsten var min, ej okay man kunne på ingen måder kalde os kærester, det var nok mere bare lidt flirt der var i luften. Vores forhold ville gå alt for hurtigt hvis vi allerede var blevet kærester på under en uge. Det ville bare være mærkeligt.

"Du har helt ret," sagde jeg med et lille smil. 

***

Jeg havde endelig fået pakket alle mine ting, det tog lidt tid, men nu var det heldigvis overstået. Nu skulle jeg ikke tænke på det mere, og det var virkelig dejligt. Alle de problemer med at pakke en skide kuffert, kunne det bliver mere åndsvagt? Det tror jeg ikke, men lad os nu bare lade den ligge.

"Vi ses om en måned," sagde Nichlas, hvor jeg derefter kunne mærke hans dejlige bløde læber oven på mine. Vi trak os fra hinanden da det ikke skulle udvikles lige nu, jeg har altid synes at et lille kys betyder mere end et stort kys eller et snav! Jeg ved ikke hvorfor, men det har jeg bare altid synes, og det ved han også godt. 

"Ja vi ses," sagde jeg, hvor jeg med vilje lavede et ked af det ansigt, for det var ret ærgerligt at jeg skulle være væk fra ham i så lang tid. Vi var jo lige begyndt på alt det her flirteri, så at vi allerede skulle være væk fra hinanden i så lang tid, tager lidt hårdt på mig.

 

Nichlas synsvinkel


Jeg havde en virkelig dårlig mavefornemmelse over at Emma skulle på den sprogrejse, jeg føler virkelig at der sker noget der ovre, men det er sikkert bare mig. Og det at skulle sige farvel til hende var heller ikke ligefrem det aller fedeste, det gjorde virkelig ondt på mig at hun skulle være væk i så lang tid. Jeg ville egentlig bare ønske at hun blev hjemme, desværre er det ikke muligt nu hvor de har bestilt den tur for lang tid siden.

Mine skridt var tunge og faste da jeg gik ud af Emmas dør, jeg ville ikke væk fra hende! Men mine ben tvang mig nærmest væk fra hende, de blev ved med at gå hurtigere og hurtigere, da jeg vidste at det ville blive endnu svære at sige farvel hvis jeg nu gik tilbage igen.

"Hvad fanden laver du her? Har du lige været inde ved Emma?" Spurgte en person bag mig, stemmen kendte jeg alt for godt. Hvorfor skulle hun også lige komme nu, kunne det blive et mere dårligere tidspunkt? Det tror jeg ikke helt, for hvis nogle fandt ud af at jeg så hende i skjul, så ville min popularitet helt sikkert falde, og det måtte bare ikke ske.

"Hvad mener du? Jeg går bare en tur Julie," svarede jeg. Man kunne tydeligt hører at jeg var nervøs, og det var virkelig ikke særlig smart at være lige nu.

"Nichlas du kan bare sige det, jeg kan godt holde på en hemmelighed," sagde hun på en alt for sukkersød måde, jeg vidste udmærket godt at hun ikke kunne holde på en skid.

"Når, men der er intet at fortælle."

"Lad hver med at lyv over for mig, du har igenoret mig hele ugen, tror du ikke godt at jeg ved hvad der foregår! Tror du virkelig at jeg er så dum?" Spurgte hun arrigt. Jeg var så meget på spanden, hun havde gennemskuet mig! Alt det der bare ikke måtte ske var lige sket. Hvor dum har man lige lov til at være?


Så er Nichlas blevet opdaget af Julie, kommer der mon konsekvenser? Hvad tror i der sker? Og hvad sker der mon når Emma møder den helt fremmede familie? Lad mig hører hvad i tror <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...