Verden fra 4 hjul

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2015
  • Opdateret: 13 jun. 2015
  • Status: Igang
Hvordan ser verden egentlig ud fra en højde af 1,15 meter og med 4 hjul under sig? Det er et godt spørgsmål, og der findes i virkeligheden ikke et enkelt svar, for ingen er ens. Men velkommen til min verden, en 20-årig kvindes liv, frustrationer og glæder. 5. maj 2015 til 5. maj 2016.

26Likes
47Kommentarer
5044Visninger
AA

20. 23. maj 2015

Det er lørdag - tjek.

Kan skrive igen - tjek.

Der ligger stadig 2 regninger, der venter på at blive betalt - tjek.

Selvom jeg i dag har haft vanvittigt ondt i min nyre, så har det faktisk været en ganske god dag. Det at jeg i går fik overstået anken, har virkelig lettet. Jeg mangler faktisk kun at blive færdig med mailen til sygehuset, for at kunne sige at jeg er færdig for denne gang. Så der er pause forude.

Jeg har savnet bare at kunne give mig til at skrive, uden at mine tanker har rumsteret rundt. Men nu har jeg endelig fået ro derinde, så nu skal der skrives på både min fantasy og på et par bidrag til nogle konkurrencer. Mit rette element.

Jeg har stirret ondt på 2 regninger i dag, og jeg skal virkelig snart have betalt dem. Den ene er noget så irriterende som en parkeringsbøde fra England. Vi holdte der i en ½ time for længe, fordi min lift gik i stykker, da jeg skulle på toilet. Det skrev vi efterfølgende til dem, men det var de ligeglade med. Så jeg kan ikke gøre så meget andet end at betale den forbandede regning.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...