Verden fra 4 hjul

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2015
  • Opdateret: 13 jun. 2015
  • Status: Igang
Hvordan ser verden egentlig ud fra en højde af 1,15 meter og med 4 hjul under sig? Det er et godt spørgsmål, og der findes i virkeligheden ikke et enkelt svar, for ingen er ens. Men velkommen til min verden, en 20-årig kvindes liv, frustrationer og glæder. 5. maj 2015 til 5. maj 2016.

26Likes
47Kommentarer
5047Visninger
AA

10. 13. maj 2015

Det regner udenfor bibliotekets vinduer - tjek.

Sygehuset har lavet planerne om - tjek.

Jeg drømmer mig væk - tjek.

Jeg sidder i dette sekund på Holstebro Bibliotek og ser på regnen der lystigt danser ned fra himlen. Det er en grå dag, lidt ligesom den følelse jeg har indeni. Ikke nogle nuancer. Bare grå. Jeg fik fat på lægen der har med mine nyresten at gøre, og han fortalte, at det Viborg Sygehus havde foreslået, ikke ville være en mulighed, så nu vil han operere. Jeg hader operationer og narkose. Sidste gang jeg var i narkose, var da jeg skulle have respirator(august 2012), og efterfølgende har jeg fået fjernet et modermærke der viste sig at indeholde kræft, og da de skulle fjerne noget ekstra, virkede lokalbedøvelsen ikke, så det foregik med fuld føling. Så nej, lige nu føler jeg ikke for en operation. Men de nuværende smerter er heller ikke til at holde ud. Altså en grå dag.

Jeg sidder på biblioteket og gemmer mig i min forfatterboble indtil udvisningen går i gang. Jeg er forfatter, det er meningen at jeg skal kunne drømme mig væk, ind i en anden verden, så det er okay at drømme. Det er tilladt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...