Two Pieces

Zoey og Riley Parks er pap-søstre, det vil sige Zoeys far blev gift med Rileys mor, Zoey er fars lille prinsesse og får hvad hun peger på, hvorimod Riley skulle hjælpe hendes mor med at tjene til føden, men da Rileys mor bliver gift med Zoeys far ændre deres liv sig. De kan ikke fordrage hinanden, men deres forældre gør alt hvad de kan for at de skal kunne lide hinanden. Zoey er kæreste til ingen anden end Niall Horan fra det berømte band One Direction, da Niall kommer hjem til deres hus med Louis Tomlinson ændre deres liv sig drastisk. Riley er meget imod det, men ligepludselig opstår et dobbelt liv mellem hende og Louis.
• historien er skrevet med Sille rr, som skriver Louis og rileys synsvinkel•

14Likes
18Kommentarer
4957Visninger
AA

3. Riley Parks - Sille Rr

Rileys point of view

1 år, og beg havde stadigvæk ikke vendt mig til det nye hus. Her var så stort at vores gamle lejlighed kunne være her mindst ti gange. Jeg fatter ikke at nogle mennesker bruger så mange penge på overflødig ting som spa og ekstra badeværelser, når der er så mange mennesker ude i verden, der kunne bruge de penge desperat. Men hvad havde jeg forventet af en fyr hvis ynglings sætning var: "skal du have mere snut, hvad med den nyeste MacBook?" Jeg ved det virkelig ikke. Jeg havde værelse ved siden af Zoey, og det var ved at tage livet af mig. Værelset er mit eneste fristed fra hende, men desværre er badeværelset på den anden side gangen, og man kan næsten ikke undgå 'isdronningen' mit lille navn til miss perfekt. Okay jeg stopper nu, jeg skulle ligesom forestille at være den søde i familien.

Jeg går over til mit klædeskab og åbner det. Det ser så tomt ud, da mit tøj kun fylder to hylder. Jeg har ikke brug for mere, og jeg hader at shoppe mere end jeg hader Zoey. Mit spejlbillede efteraber mig inden i spejlet. Min lyserøde pyjamas klædte mig nu altså godt. Jeg besluttede mig bare for beholder den på, selv efter Zoeys søde anmodning, om at jeg skulle skifte, for godt 1 time siden.

 

Jeg smed mig på min sovesofa, hvor jeg åbnede min computer. Facebook kørte allerede, ikke fordi jeg tit er på Facebook, men fordi det er det eneste jeg lavede på computeren, dovenhed længe leve. Jeg rullede igennem ligegyldig opslag fra venner jeg ikke engang kendte.

Et opslag fangede mit blik. Det var nogle af mine venner der havde liket det. Det var en video Zoey havde lagt ud. Jeg afspillede videoen, og så mig nynne i min yderst yndige pyjamas. Hvordan kunne ingen se at Zoey var en heks? Jeg snerrede lavt. Bitch.

Jeg overvejede hvad jeg skulle gøre. Efter to minutters overvejen, klikkede jeg mig ind på kommentarende. der var alt fra grine smileyer til "Fucking freak, hun er sku så slem som du siger." jeg rystede kommentarerne af mig, og skrev min egen:

"Godt at se du er glad for min opvisning søs:*"

Jeg smilte lidt over min kommentar, og trykkede like, inden jeg besluttede mig for at komme videre med mit liv.

 

En af ulemperne ved at have sådan et stort hus som vores er, at alting ligger laaangt væk. Tag nu for eksempel køkkenet. Først skal man ud af sit værelse, så hele vejen ned ad trappen, igennem entréen og så derefter ud i køkkenet.

Det var den lange rejse, jeg lige havde rejst, for at riste en toast. Da jeg var færdig med min toast, gik jeg op mod mit værelse. I gangen smækkede hoveddøren op, og en mørkhåret fyr tramper ind ad døren. Jeg hvinede forskrækket, og et bredt grin bredte sig over fyrens ansigt.  

"Kan man nu ikke have lov at få lidt fred i sit eget hus?" Spurgte jeg irriteret fyren om, og trampede op ad trappen. Fyrens stemme stoppede mig.

"Flot pyjamas," grinede han, og jeg smilede falsk til ham.

"Endelig en der kan se det, bare aveligt det skulle være en eller anden klam fremmed."

Trin bag mig på gangen, fik mig til at vende mig om. Zoey, jeg synes nok her blev koldt.

"Hvad fanden er dit problem? Det her er faktisk Louis Tomlinson, min kærestes bedste ven," sagde Zoey surt, og svingede med håret. snob.

Jeg gik med store skridt op ad trappen, og klappede Isprinsessen på kinden. "Det klæder dig ikke at være sur, snut," sagde jeg og smilede stort og falsk. Jeg fortsatte ind på mit værelse, og lukkede omhyggeligt døren efter mig.

"Slip mig Naill!" skreg Zoey, og det var ikke svært at regne ud, at hun gerne ville ind på mit værelse, så hun kunne rive mine øjne ud eller det der var værre. Jeg smilede bare. Jeg havde rigtigt gjort hende sur. "Jeg skal vise hende hvem der bestemmer," blev Zoey ved, og efter det hørte jeg den klammende, våde lyd, af et kys. Ad bad! Et øjeblik havde jeg ondt af Louis. Jeg fik kvalme af at høre lyden gennem døren, så hvordan måtte det ikke være lige ved siden af. Ad ad bad.

 

Jeg kørte fingrende over billede af min far. Ham jeg aldrig havde kendt. Han var skredet da min mor fandt ud af at hun var gravid med mig. Jeg kigge bare på ham. Jeg havde arvet det meste af mit udseende fra ham. Det var kun håret jeg havde fra mor. De lyse lokker, som var helt umuglige at holde styr på.

Hans øjne var blågrønne som mine, og han smilede på samme måde som mig. Jeg sukkede, og stillede billede tilbage på sin plads på skrive bordet.

Jeg satte mig til at vente. Jeg ved ikke på hvad, men jeg ventede og ventede og ventede. Jeg fandt min blog frem, og åbnede den mens jeg ventede. Jeg slog op på en blank side, og fandt en blyant frem. Jeg førte blyanten ned på papiret, og begyndte at forme et landskab. Jeg formede fnug og satte streger, til man fik fornemmelsen af en snestorm. I midten tegnede jeg en mørk skikkelse.

Det var først da jeg var helt færdig med skitsen det gik op for mig hvad den forestillede. Den mørke skikkelse i midten var mig, som var faret vild i en storm af tanker, minder og følelser. Tegningen var trist og grå, og jeg blev helt trist af at se på den.

Døren til mit værelse smækkede op, og ødelagde den triste, men rolige stemning på værelset. Ind ad døren brasede Zoey ind. Jeg rynkede brynene, da Zoey aldrig nærmede sig mit værelse mere end højst nødvendigt. Måske ville hun kradse mine øjne ud, efter den tidligere episode i dag? Hun plejer bare at køle ned efter et par timer.

"Filmaften i morgen. Pak dine ting," sukkede Zoey kommanderende.

"Hvad, tager du pis på mig?" Spørger jeg mistænksomt.

"Nej det svære." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...