En ligfærd

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 maj 2015
  • Opdateret: 4 maj 2015
  • Status: Igang
Hun kiggede bange på de grå døde børneøjne der lå i kisten, de kiggede på hende. Hun greb som i søvne efter Peter for at havde noget at holde fast, men han var der ikke. Hendes tårer faldt som regnen i marts måned hun blev langsomt trukket ud af sin krop, det sidste hun så var hendes døde krop der faldt sammen på sengen under hende ved siden af den sorte kiste...

0Likes
0Kommentarer
1394Visninger

1. Historietid :D

Det startede som så mange andre historier med en mand der elskede en kvinde. Kvinden var datter af en af de store herremænd i Danmark og hed Rebekka, mens manden bare var en simpel bonde søn og hed Peter. Mens Rebekka gik rundt i Sin fars borg og syede, sang og dansede, arbejdede Peter i sit ansigts sved så som at pløje markerne, så og høste afgrøder så Karl familie på 6 kunne få noget at spise. De to mennesker var som to dråber vand men var alligevel skabt for hinanden.

Da Rebekka fyldte 15år red hun en tur over markerne på sin hest Sprint, pludselig kom der en dreng på omkring 17år farende mod hende med armene løftet truende mod himmelen. Rebekka gled stille ned Sprint og gik hen mod manden.

Peter råbte højt af hende og sagde hun skulle forsvinde før herremanden kom på sine sædvanlige rundture, for at samle skatter til ham og Karl familie, hvor herremanden og Karl hær til gengæld skulle beskytte bondegårdene og deres afgrøder, dyr og beboere.

Rebekka blev flov og gav manden en lille håndfuld penge til erstatning for de ødelagte afgrøder. Så vendte hun Sprint og hesten satte i trav igen op mod den store borg, hun kunne ikke lade være med at kigge sig over skulderen og nærstuderer den unge mand der stod og så hende ride væk og hun kunne mærke hendes hjerte give et ekstra hop, hvorefter det fulgte hesten trav.

Oppe på borgen blev hun modtaget, af en flok tjenere der tog sig af hesten og hængte hendes jakke ind i klædeskabet igen, hvorefter hun blev overrumplet af spørgsmål så som: ”var det en god tur” og ”vil frøkenen havde noget at spise eller drikke”. Hun takkede pænt nej tak og gik op på hendes værelse hvor hun smed sig i sin seng. Hendes tanker var døsige og den kolde luft fra det åbne vindue omfavnede hende sagte, og hun faldt i en hvileløs søvn, hvor hun drømte om Peter.

Fra den dag så Rebekka og Peter hinanden i smug, og de blev mere og mere forelsket.

Da Rebekka og Peter blev voksne, giftede de sig og flyttede sammen på en bondegård i nærheden, selvfølgelig var Rebekkas far i mod det og fra tog sig alt ansvaret for Rebekka da hun giftede sig. De fik hurtigt et barn sammen, en rask knægt som de døbte Karl. Karl voksede og voksede, og det samme gjorde uroen i Europa.  Da Karl fyldte 5år, begyndte også pesten at brede sig til hele Europa og Karl far blev læge. Det medførte at han skulle rejse for at tage sig af de mest ramte i Danmark.

Da Peter var rejst begyndte Karls helbred at gå ned af bakke. Han blev bleg og tynd og måtte ligge i sengen hele dagen. En uge efter begyndte Karl også at få store sorte og blå bylder over det hele.

Rebekka havde fået forbud for at gå ind til ham, da han var et kraftigt eksempel på pestens rasen.  Men hun gjorde det alligevel sad dagen lang og græd og bedte ved siden af sin søn, der blev svagere og svagere. Man kunne også tydligt se at hun var smittet selvom hun skjulte det.

Efter flere måneder døde Karl og dagen før han skulle begraves, sad Rebekka hulkende ved siden af hendes søns lig. Det sidste brev hun hvad modtaget fra Peter var at han ikke kom hjem foreløbigt da han også var blevet smittet og var på dødens rand. Hun kiggede bange på de grå døde børneøjne der lå i kisten, de kiggede på hende. Hun greb som i søvne efter Peter for at havde noget at holde fast, men han var der ikke. Hendes tårer faldt som regnen i marts måned hun blev langsomt trukket ud af sin krop, det sidste hun så var hendes døde krop der faldt sammen på sengen under hende ved siden af den sorte kiste...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...