The bad guy or? - JB

Hvordan er det at have en bedsteven, som pludselig forsvinder? Og så lige når der er opstået følelser? At man kun troede det bedste, men begynder at tro det værste?Og hvordan skal man så lige have det med, at ens bedsteven har dræbt en? Det kender Lilly O'Connor alt til! Men hvordan bliver det, når han pludselig vender tilbage? Lige da hun troede han var væk for altid som han lovede? En ting er sikkert. Hendes liv bliver ikke det samme. Men er det begrund af ham? Eller er det noget helt tredje person?

21Likes
18Kommentarer
8644Visninger
AA

10. † Kapitel 9

Hvad havde jeg dog tænkt på? Jeg vidste det var en dårlig ide at komme tilbage. Hvor fanden fik jeg overhovedet undercover betjent fra? En stor fed løgn fra min side af. Det gjorde dog lidt ondt da hun spurgte om, hvorfor jeg ikke bare var blevet væk. Vent hvad? Jeg er sgu da ligeglad med hvordan hun har det?

Hvorfor jeg løgn overfor hende, vidste jeg ærligtalt ikke. Det var bare ikke så fedt, at hun var bange for mig. Så hvis jeg sagde det der, så kunne det være hun følte sig mere tryg end bange. Nu var hun så selvfølgelig bange for Evan og ikke mig! Hvilket er forståligt! Nu tænker i sikkert: hvis det var løgn med at jeg er undercover betjent, hvad har jeg så lavet? Jeg rejste til hawaii hvor min onkel boede, og prøvede at finde så mange information om hele Logans omgangskræs som mulig. Logan slog både min bedsteven, min far og en af mine andre venner ihjel. Så jeg ville tage hævn. Jeg ved ikke selv hvorfor jeg havde den tankegang, men den var der. Han skulle lide, som mine venner og mig selv havde lidt. Godt nok blev han den første. Jeg kom lidt for tæt på nogle sandhedder om hans familie, og fandt frem til at Evan som er Logans farbror, som så er lejemorder. Han dræbte så min onkel, og nu køre hele cirkuset rundt igen. Efter min onkel blev dræbt, har jeg haft lukkede helt ned. Jeg har ikke vist nogen former for føleser. Jeg var gået hen og blevet hjerteløs.

Jeg sad og gennemtænkte min plan inde i mit hovede, mens jeg skrev tingende ned på et stykke papir. Jeg hørte sengen knirkede og kiggede op. “Hvorfor sover du ikke?” spurgte Lilly træt. “Som jeg fortalte dig for et par dage siden, så sover jeg ikke rigtigt” Svarede jeg, og begyndte at skrive igen. Kort tid efter mærkede jeg en arm rundt om mig, og kiggede til siden. Jeg sad længe og kiggede direkte ind i hendes brune øjne. “Kom nu med over” Sagde hun og sukkede. “Skulle jeg ikke sove på gulvet?” spurgte jeg flabet. Hun rullede kort med øjende, og rejste sig op. Hun stalde sig foran bordet, og satte sig ned på gulvet. “Er du igang med en plan?” spurgte hun, og lagde sine hænder på bordet.
Jeg nikkede bare som svar, da jeg ved at være færdig. “Vi kan jo ikke være på flugt hele livet” Sukkede hun. Jeg valgte at ignorere det hun lige havde sagt.


Jeg blev langt om længe færdig med planen, og rejste mig op. “Pak dine ting, vi skal afsted om en halv time” sagde jeg, og greb fat i min telefon. “Hvad skal du?” spurgte hun, da jeg begyndte at gå over mod døren. “Ud og ringe til lufthavnen” Svarede jeg, og gik udenfor.

Jeg fik hurtigt tastede lufthavnens nummer ind, og tog telefonen op til øret. “Toronto Lufthavn hvad kan jeg hjælpe med?” Lød det fra en hæs dame i  røget. “Jeg vil gerne bestille 2billetter til Miami. Helst hurtigst muligt” Svarede jeg, og hørte damen begyndte at taste derud af, på noget som godt kunne lyde som en computer. “Hvad er deres navn?” Spurgte hun. “Jason Mccann”Svarede jeg, og hørte igen at hun tastede løs. “Der går et fly om 4timer, som de kan komme med” Sagde hun. Jeg nikkede lidt for mig selv, og takkede hende og lagde på. 
Hvorfor dog det navn? Jo hvis nu Evan skulle finde på at spørger i lufthaven, om jeg har haft rejst igennem dem, eller noget i den stil. 

Da jeg kom ind igen efter at have snakket med damen fra lufthavnen, stod Lilly allerede klar. Jeg tog hurtigt hendes taske, og gik udenfor. Jeg gik hen til bilen og fik hurtigt låst den op, og fik smidt hendes taske ind. “Bare vent her” Sagde jeg, og gik op for at aflevere nøglen. Jeg betalte igår, så jeg ikke skulle tænke på det idag.

Da jeg kom ned til bilen, sad Lilly allerede på passagere sædet. Jeg satte mig ind og fik starten bilen. “Hvor skal vi hen?” spurgte hun, og kiggede på mig.
“Miami” Svarede jeg, og fokuserede på vejen.
“Miami? Hvad skal vi der?” Spurgte hun forvirret.
“Hjem til min mor”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...