The bad guy or? - JB

Hvordan er det at have en bedsteven, som pludselig forsvinder? Og så lige når der er opstået følelser? At man kun troede det bedste, men begynder at tro det værste?Og hvordan skal man så lige have det med, at ens bedsteven har dræbt en? Det kender Lilly O'Connor alt til! Men hvordan bliver det, når han pludselig vender tilbage? Lige da hun troede han var væk for altid som han lovede? En ting er sikkert. Hendes liv bliver ikke det samme. Men er det begrund af ham? Eller er det noget helt tredje person?

21Likes
18Kommentarer
8641Visninger
AA

2. † Kapitel 1

 

Jeg sad lige nu og havde matematik. Vi havde vikar så vi skulle ikke lave en skid. Jeg sad bare og stirrede ud af vinduet, og håbede vi snart fik fri.

Jeg sad mere eller mindre og stenede. Jeg blev dog hurtigt vækket af min trance, af en som knipsede foran mit hovede. “Lilly høre du?” Spurgte Jasmin om. “Nej hvad?” spurgte jeg. “Sidder du nu og tænker på Justin igen?” spurgte hun, og så nedladende på mig. Jeg sukkede kort. “Nej Jasmin, jeg har sagt jeg ikke gider bruge min tid, på at tænke på ham” svarede jeg. “Altså jeg kan godt forstå dig hvis du gjorde. Du har jo ikke set ham i 4 år nu”Sagde hun hurtigt.

Jeg fik nok af hende, og rejste mig op. Jeg fik hurtigt pakket mine ting, og gik ud af klasselokalet. Jeg satte kurs mod parkeringspladsen, for jeg ville bare hjem. Hvorfor overhovedet snakke om ham, når hun ved hvordan jeg har det?

Jeg fik hurtigt låst bilen op, og sat mig ind. jeg fik hurtigt startet bilen, og kørte hjem.

Da jeg kom hjem, tjekkede jeg min postkasse som det første. Der var en del breve, som sikkert bare var regninger. Pisse nederen at være 19år. Man skal selv betale alt.
Jeg fik låst døren op ind til huset. Jep jeg havde mit eget hus. Eller det vil sige jeg har fået det af min mor og far, da de altid er ude og rejse. De arbejder i en stor virksomhed, som ligger i NY.  Der er langt fra Canada til New York, men jeg ville ikke flytte. Så de valgte at give mig huset, og flyttede så.

Jeg fik smidt mine sko, og hængt min jakke på plads. Jeg tog brevende og gik ind i stuen. Jeg så min hjem telefon som blinkede, så nogle havde lagt nogle beskeder. Jeg satte den til at afspille dem, mens jeg satte mig i sofaen og kiggede brevende igennem.

Men jeg sad og kiggede brevende igennem, faldt jeg over et mystik brev. Der stod bare “Lilly” på. Der var hverken afsender, eller frimærke på. I det jeg skulle til at åbne brevet, begyndte en ny besked at køre på telefonen.

“Hey Lil det mig. Ehm ja jeg ved egenlig ikke hvorfor jeg ringede til dig. Ehm.. Jeg savner at høre din stemme. Please ring, når du høre det her”

Var det der lige Justin? Jeg rystede hurtigt på hovedet, og vendte opmærksomheden på brevet igen. jeg fik det åbnet, og vidste ikke om jeg turde se hvad der var nede i.

Jeg kiggede ned i, og så et billede.
Jeg tog hurtigt billedet op, og kiggede nøje på det. Det var to børn. En pige og en dreng. Ville skyde på de ikke var mere end 7-8år. Jeg sad længe og studerede dig, da det gik op for mig hvem de to børn egenlig var.
Mig og Justin!

Men det umuligt? Det er kun mig og Justin som har det billed? Hvordan kan det så havne i min postkasse? Jeg sad længe og stirrede på det, da det bankede på døren.
Jeg rystede hurtigt tankerne væk, og gik ud til døren. Jeg tog en dyb indånding, og fik åbnet døren.

“Hej lill”

Da jeg så og hørte personen stivnede jeg. Det kunne virkelig ikke passe. Han var jo væk for altid? Jeg havde virkelig ikke håbet at se ham igen. Han er tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...