Atlantis Hjerte: Næste generation

Natiles børn er vokset op i tyranens klør. Jessica hendes datter er dog hendes mor op af dage. Nysgerrig og vilje stærk... Tim finder dog hurtigt ud af at han ikke kan vinde og vil forsøge at tage kontrollen. Vil kongeriget falde eller vil Atlantis krone igen vende tilbage i de rigtige hænder.

0Likes
0Kommentarer
653Visninger
AA

1. Manden i kælderen

       Jessica, den lille prinsesse, løb rundt i gangene for at finde sig et passende gemmested for sin bror, da hun faldt ned af trappen til kælderen. Da hun kom til sig selv stod en mand og betragtede hende fra en dør der mindede om dem hun havde set i sine bøger. Disse døre kaldes tremmedøre og var der som regel i forbindelse med et fængsel. Manden havde et langt gråsprængt skæg, Jessica kunne ikke sige hvor gammel han var, men han lignede en der var omkring de tres. Hans blik veg ikke fra hende et sekund hvilket var skræmmende, men Jessica følte sig alligevel tryg.

- ”Er du ok?” Spurgte han endelig hvilket gibbede i Jessica og sendte et jag af smerte gennem hendes ene fod. Hun forsøgte at holde skriget inde selv om det ikke var nemt. Manden satte sig på hug og vinkede hende hen til sig.

- ”Lad mig se.” Sagde han roligt og Jessica kantede sig gennem den halvmørke gang. Han tog blidt fat i hendes fod gennem tremmerne og smilede. - ”Du minder mig om en jeg kendte engang. Hvad er dit navn?” Et stød jog pludselig gennem Jessicas fod og skriget undslap hendes læber.

- ”JESSICA!” Råbte hendes onkel oppe fra og den gamle krøb baglæns. Jessica stirrede tomt ind i den mørke celle, men så intet. Havde han været et spøgelse? Hun rykkede let på sin fod og gispede overrasket. Den var healet, men hvordan? - ”JESSICA, HVOR ER DU!” Jessica rejste sig og begyndte at gå, da hun nåede trappen vendte hun sig igen.

- ”Tak, hvem du så end var?” Hendes ord gav genlyd i mørket og forstummede, hvilket gjorde kælderen mere uhyggelig end før. Den fremmede havde på en eller anden måde lyst op i mørket, men nu var der ikke andet end tomt mørke. Jessica gik op og stødte ind i sin onkel der greb fat i hende.

- ”Er du ok? Hvordan er det dog du ser ud? Dit tøj! Du ved godt at herren kommer om få minutter, hvordan skal vi få dig gjort klar? Hvad lavede du dog i den kælder? Det er forbudt område!” Jessica sank en klump.

- ”Jeg og James legede gemme og jeg faldt ned af trappen. Da jeg kom til mig selv var der…” Hun tav. Måske var det ikke nogen god ide at fortælle om manden i kælderen. - ”… Var det at jeg hørte dig kalde, onkel.” Jessicas onkel så nervøst ned af trappen, mens hans åndedræt blev tungt og bange. Der var et eller andet der nede som han ikke kunne li’. Jessica blev hurtigt trukket ind til sit værelse hvor hendes veninde og hofdame, Juaqline, skyndte sig at vaske hende og skifte hendes tøj. De nåede det lige før det store luftskib landede i haven. James bankede på og kom ind for at hente hende, men Jessica kunne ikke få den fremmedes trygge blik til at forsvinde. Han havde næsten smilet, selvom Jessica ikke havde set hans mund. Jessica ville gå der ned igen når hun fik chancen for at se om det hun havde set havde været rigtigt. Herren var hård og brutal. Han skulle forstille at være hendes far, men han var ikke spor som en far burde være. Han kom en gang om måneden og var der kun et par timer. Det var mere for at se hvordan det stod til end det var for at se om Jessica og James havde det godt. Han gik ofte op til det aflåste værelse hvor han op holdt sig det meste af tiden. En gang var Jessica gået der op et tidspunkt ingen alligevel nærmede sig og havde hørt en vidunderlig melodi der inde fra. Hun havde spurgt en af tjeneste pigerne om hun måtte gå der ind, men tjenestepigen havde tabt alt hun havde haft i hænderne og var blevet panisk. Jessica skulle nok finde ud af hvad det var der gemte sig bag den dør, eller hvem. Nu havde hun også den mystiske fremmede i kælderen at tænke på. Hvad var forbindelsen? Deres far forsvandt uden et blik på de to børn. Jessica mente at han havde virket mere anspændt end de forgangne gange. Han gik heller ikke op til værelset men ned i kælderen. Jessicas onkel smilede skævt og tilfreds da han kom tilbage efter herren var styrtet oven på.

- ”Endnu et år! Han holder ved, den gamle! Utroligt…” Jessica stod og studerede sin onkel der ikke lagde mærke til at børnene stadig stod der. - ”De måtte nu gerne snart hjælpe os. Det er kun blevet værre. Hør Jes, så du noget da du var nede i kælderen tidligere?” Jessica rystede heftigt på hovedet. Martin nikkede og forsvandt. James puffede let til Jessica og pegede på luftskibet der stadig havde motoren tændt. Jessica rystede advarende på hovedet, men James var allerede over ved den store maskine. I samme nu lød der et skrig og få minutter efter kom Herren ned af trappen.

- ”Tag ham! Han skal med os. HØRTE I DET! VI TAGER HAM MED!” Jessica greb fat i sin bror, men de blev revet fra hinanden.

- ”NEJ! Det kan du ikke gøre! James!” Jessica forsøgte at rive sig løs af mændenes greb, men det kunne ikke lade sig gøre. James slog, rev, bed og sparkede, men det hjalp heller ikke. Hvis han havde haft stemme havde han råbt på sin søster, men han kunne ikke tale eller skrige. Ingen lyde havde nogen sinde undsluppet hans læber, men det havde heller ikke været nødvendigt da Jessica alligevel kunne for stå hver en bevægelse og udstråling han havde udvist. Hun blev kastet ind i sin onkels arme og skibet satte af. James var ombord og hun faldt slapt til jorden da skibet var forsvundet. Hvad skulle hun nu gøre? Hendes bror var væk? Hvad ville der ske med ham?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...