Rough Diamond

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 maj 2015
  • Opdateret: 5 jul. 2015
  • Status: Igang
Mød Harry Styles, en eftertragtet ung mand, en mand med en masse magt, en mand der får hvad han peger på - uanset hvad.

Mød Ella Holt, en ung kvinde med en holdning, hun har sine hemmeligheder - der nogle gange bliver for meget og så er hun lige flyttet tilbage til London, for at arbejde.

Følg Harry og Ella på deres rejse gennem accept, forståelse og forskellighed.

69Likes
58Kommentarer
64927Visninger
AA

3. Samtalen

Jeg træder ind på etagen og kigger mig lidt rundt. Og min nervøsitet er tilbage. Nu skal der spilles skuespil og plastres et smil på.

”Frk. Holt?” en ung, meget smuk kvinde kommer hen imod mig og jeg nikker, hun smiler og fortæller jeg skal komme med hende.

Jeg følger efter hende og hun stopper ude foran, hvad jeg forventer, er et kontor. Hun fortæller mig, at jeg kan gå ind lige om lidt. Hun banker på døren og jeg kan høre at han svarer og det løber koldt ned af ryggen på mig. Hun åbner døren og jeg træder ind.

Kontoret er enormt, men kæmpe vinduer med udsigt over en stor del af London. Han vender sig om og hans grønne øjne kigger på mig. Jeg smiler let og går hen mod stolen, der står på den anden side af hans bord. Jeg stiller min taske ved siden af stolen og sætter mig ned.

Han åbner knappen på sit jakkesæt og sætter sig overfor mig. Jeg synker hårdt og får en smule svedige hænder, alt det selvtillid jeg havde inden da er helt forsvundet.

”Hvordan går det, Ella?” spørger han, helt afslappet

”Øhm, fint tak. Hvad forventer du af en kommende assistent?” jeg prøver at opføre mig så professionelt som muligt.

”Da jeg så, du var blevet fyret fra B-homes og flyttede tilbage til London, måtte jeg bare have dig” jeg nev mig selv lidt i låret, så han havde selv fundet mig.

”Og hvorfor så det? Du havde da ingen interesse i, at høre noget sidste år”

”Jeg hørte alt hvad du sagde, Ella” jeg kiggede bare på ham.

”Men du besluttede dig for, at ignorere mig alligevel, professionelt Mr. Styles” sagde jeg lidt halvtørt

Han rejste sig fra sin stol og gik over på min side. Jeg satte mig længere tilbage i stolen og smilede nervøst til ham.

”Jeg prøvede også, at finde dig senere på aftenen, dog uden held”

”Jeg gik tidligt. Man har ikke den fedeste følelse, når du stod og fortalte, man skulle komme til dig, hvis man havde spørgsmål og du så bare vælge og være en pisse arrogant nar, ja undskyld mit sprog. Havde jeg vidst, at det var dit firma, der havde kontaktet mig, så havde jeg nok ikke sagt ja til et møde”

”Det kan jeg næsten fornemme. Så vil jeg gerne undskylde for, at du følte dig overset til afslutningsfesten sidste år, det var bestemt ikke meningen. Jeg havde ansat dig på stedet. Da jeg efterfølgende prøvede, at finde frem til dig, fandt jeg ud af, at du var flyttet til Birmingham og arbejde hos B-homes. Jeg fortalte til din chef, at hvis du blev fyret på et tidspunkt, ville jeg gerne vide det”

”Okay… Jeg havde brug for, at komme lidt væk, opleve noget andet”

”Og så fik du en kæreste, som var dig utro” jeg stirrede på ham, hvor fanden vidste han det fra?

”En af mine bekendtes venner, var din ekskærestes bedsteven. Så jeg har kunnet følge dit liv fra sidelinjen. Nu er du både single og arbejdsløs”

”Tak, for lige at gøre mig opmærksom på det” jeg kiggede ned i gulvet, havde mest af alt, lyst til at kravle ned i en hul og blive der.

”To ting jeg gerne vil arbejde med. Hvis du vil have jobbet, er det dit” sagde han og rejste sig, fra bordkanten han havde siddet på.

Jeg sad tilbage med tanken om, hvad han mente med det han sagde. For det kunne betyde to ting, og jeg havde ikke særlig meget lyst til, at have et forhold til min chef, det er to ting, der skal holdes hver for sig. Jeg rejste med fra stolen, tog min taske op fra gulvet og skulle til, at sige farvel.

”Hvis du vil have jobbet, så mød op på mandag, så laver vi en kontrakt” sagde han og smilede. Han var ikke den mand, jeg havde mødt sidste år, han var meget venligere. Måske fordi jeg ikke bare havde kastet mig i hans arme og forgudet ham, hans utroligt velformede krop, hans tilpas mørke stemme og hans utrolig flotte øjne. Fokus, Ella!

Vi gav hinanden hånden og han fulgte mig ud til elevatoren. Jeg kunne mærke folks øjne stirrer, da vi gik ud og kunne ikke lade være med at tænke på, om det ikke var normalt, at han fulgte ansøgere ud. Mine kinder blev varme, og sikkert en smule røde og kunne ikke vente med, at komme ud og få noget luft. Det føltes som om, at jeg havde holdt vejret under hele samtalen.

Dørene til elevatoren åbnede og der stod en kendt ansigt. Jeg stoppede helt op og vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre.

”Ella”

”Nick” svarede jeg for at være høflig. Nick havde været mit booty-call gennem min uddannelse og vi havde nok set hinanden mere, end man normalt gør når det bare er ”sådan-en-ven”. Vi var sammen stort set hver dag – både på den ene og den anden måde. Dog sluttede det voldsomt grimt og vi har ikke snakket sammen siden.

Jeg stillede mig ind ved siden af ham i elevatoren, smilede til Harry, der så noget misfornøjet ud og dørene lukkede. Nick var den sidste jeg havde lyst, og brug for, at se i dag. Dagen havde været mærkelig nok indtil n u. På den anden side, var det også mærkeligt, bare og stå der, ved siden af ham. Ham der har set mig i mine værste - og allermest intime situationer. Men igen, skulle vi snakke sammen, uden det bare skulle være høflighedssnak, ville jeg foretrække, at det foregik hos ham eller hos mig, med en kop the, så vi kunne snakke om det hele. For jeg ville sikkert komme til at tude, råbe og have det elendigt.

”Du ser godt ud” Nick afbrød mine tanker og jeg kiggede på ham, han smilede svagt og jeg kunne næsten se frygten i hans øjne for, hvad jeg ville svare igen.

”Tak. Du er heller ikke værst” og dette var ikke kun høflighedssnak. Han så godt ud, det havde han altid gjort. Efter vi blev uvenner, var vi begge i forfærdeligt humør længe efter og vi pænt ligeglade med, hvordan vi så ud.

”Har du det godt?” Fire ord. Fire ord, der kunne få mig til at gå fra at være smilene til at ramme bunden. Havde jeg det godt? Nej, jeg havde det elendigt. Mit liv var vendt på vrangen og for første gang i mit liv, så havde jeg ingen idé om, hvordan jeg skulle komme på plads igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...