Rough Diamond

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 maj 2015
  • Opdateret: 5 jul. 2015
  • Status: Igang
Mød Harry Styles, en eftertragtet ung mand, en mand med en masse magt, en mand der får hvad han peger på - uanset hvad.

Mød Ella Holt, en ung kvinde med en holdning, hun har sine hemmeligheder - der nogle gange bliver for meget og så er hun lige flyttet tilbage til London, for at arbejde.

Følg Harry og Ella på deres rejse gennem accept, forståelse og forskellighed.

69Likes
58Kommentarer
64939Visninger
AA

23. Løgnen pt. 1

Marcus gik, og jeg stod tilbage i køkkenet alene. Jeg havde en tom følelse indeni. Jeg følte mig i den grad forrådt.

Jeg drak mit vand, og gik op på værelset. Det var ikke før jeg trådte ind på værelset, at det gik op for mig, hvor vred jeg var. Vreden boblede indeni mig. Jeg gik over til sengen, og gik væk igen. Jeg gik ud på badeværelset, fyldte lidt vand i et glas og gik tilbage til sengen. Jeg smed vand direkte i hovedet på Harry. Han vågnede med det samme.

”Hvad fanden har du gang i?!” råbte han.

”Hvad har du gang i?” råbte jeg tilbage.

”Jeg ved ikke hvad du snakker om, Ella” sagde han og satte sig op i sengen.

”Åh, ja, hvor skal jeg begynde?”

”Hvad med, Marcus sad nede i stuen da jeg hentede et glas vand. Jeg VED at du har snakket med ham. Du løj for mig, Harry. Du snakkede jo ikke kun med de andre. Det er derfor du ikke ville have, at Colin var her – du var bange for, at han skulle røbe din lille hemmelighed. Du er en idiot, Harry. En større idiot, end jeg først havde antaget”

”Er han her stadig?”

”Marcus? Nej, han gik. Efter han liiige skulle kommentere på mit udseende, mit duft – og nå ja, at jeg nok helt sikkert var bedre i sengen nu end dengang!” Harry rejste sig fra sengen, og gik hen mod mig.

”Du vover på, at røre mig” sagde jeg bestemt, og han trådte et skridt tilbage.

”Ella…”

”Nej, Harry. Hvordan kunne du? Var det en konkurrence? Da du fandt ud af hvem jeg var? ’Hvem kan vinde hendes tillid?’Hvem ville få lov, at knalde hende først?” Harry så anstrengt ud i ansigtet. Og lige nu, var jeg så lige glad, som noget kunne være.

”Nick havde ret” Harry så ikke længere anstrengt ud, han var vred.

”Nick ville sige alt, for at få lov at være sammen med dig” jeg grinede af hans kommentar

”Minder det dig om nogen, kære Mr. Styles?” han fnøs, og jeg kiggede på ham. Da han ikke sagde noget, besluttede jeg mig for, at afbryde stilheden endnu en gang.

”Tænk, at jeg stolede på dig. Det er næsten det værste. At jeg faldt for din charme, og dine magiske fingre” der formede sig et smil på Harrys læber

”Har jeg magiske fingre?” jeg vendte det hvide ud af øjnene.

”Er det ikke fuldstændig ligegyldigt nu? Det er slut. Så nu kan du finde en ny, og udøve din magi på” hans smil forsvandt, og jeg gik over for at pakke mine ting sammen.

”Ella, hør nu lige på mig”

”Der er intet du kan sige, der kan redde det! Jeg tror ikke du forstår, hvor svært jeg det med, at stole på mænd. Og at du! Har løjet for mig, når jeg blottede mig så meget for dig. Jeg sad troligt, og fortalte hvor dårligt jeg havde det. Og så løj du. Men du havde vel ikke forventet, at jeg fandt ud af det, vel? Du brugte vel løs af alle dine mange millioner, for at dække alle dine spor. I mødes sikkert stadig regelmæssigt. I stoppede jo aldrig, I blev bare ældre – og så var der andre boller på suppen. I hvert fald, for nogen af jer”

”Jeg fuckede op, Ella. Undskyld”

”Undskyld er et tomt ord, Mr. Styles. Men fortæl mig lige, er du mest ked af, at du blev opdaget eller at du løj?”

”Var der overhovedet noget, der var ægte? Eller var det blot et skuespil?” for første gang, så Harry såret ud. Oprigtig såret.

”Ella, forfanden” han gik hen imod mig.

”Harry, nej” tårerne pressede på, og ud af øjenkrogen kunne jeg se Mark.

”Abbot, giv os lige to minutter” sagde Harry, og lukkede døren.

”Ella, sæt dig lige ned” han prøvede at tage min hånd, som jeg hurtigt tog til mig. Jeg satte mig ned på sengen, ved siden af ham. Men med god afstand, så han ikke kunne røre mig.

”Ja, jeg har løjet for dig. Jeg ville jo forfanden have dig, inden jeg vidste hvem du var. Da du fortalte mig det hele, så fik jeg skyldfølelse. Ella, jeg har ikke… det var aldrig meningen… arg, fuck” han kørte sine hænder gennem sit hår. Var han nervøs?

”Jeg havde nok håbet på, at Marcus aldrig fandt ud af hvem du var. Jeg ved ikke hvem, der fortalte ham, da de andre kom. Det ved jeg stadig ikke. Ja, vi ses stadig, ikke lige så meget mere. Vi har stadig vores motorcykler. Men vi holdte en pause. Og så sås vi lidt igen… Vi ses normalt i weekenderne. Ella, jeg er ked af det… Jeg burde have fortalt dig det. Men så ville du gøre, præcis det du gør nu… Gå din vej. Og du får… Jeg får… shit.. Du får mig til at føle noget, jeg aldrig rigtig har følt før. Jeg bliver urolig, når du ikke svare. Det gør mig glad, når du smiler. Og som det er for alle mænd, er det fantastisk at få en kvinde til at komme” jeg vidste ærlig talt ikke, hvad jeg skulle sige. Han havde stadig trådt på mig. Uanset hvilken erklæring han kom med nu, så havde han trådt på mig. Misbrugt min tillid. Og løjet for mig – det værste, udover at være utro, som næsten er det samme.

”Harry… Det er meget fint alt sammen. Men jeg kan ikke. Gå tilbage til, og vær den, du normalt er. Den uslebne diamant” jeg rejste mig fra senge, tog min taske og gik ud til Mark.

Mark tog min taske, gik ind til Harry, spurgte ham om noget og kom ud til mig igen. Vi gik nedenunder, og Mark tog et par bilnøgler inde fra hans værelse af. Han gav mig et smil, inden vi gik ud af døren. Jeg stod i døråbningen, kiggede lidt rundt, inden jeg gik og jeg lukkede døren efter mig.

Mark sagde ikke noget, det første lange stykke tid. Jeg sad i min egen verden, kiggede ud af vinduet og kneb en tåre. Lige så vred jeg var, lige så skuffet var jeg – ikke mindst på mig selv. Jeg burde have vidst bedre. Jeg kunne lige pludselig ikke rigtig kende stedet. Det her var ikke vejen hjem til mig.

”Mark, hvor kører du mig hen?” jeg blev en smule nervøs.

”Harry vil ikke have, at du er i din egen lejlighed.. Ikke før Marcus er kølet lidt ned. Så du skal bo lidt i hans lejlighed” jeg kiggede på ham. Lavede han sjov?

”Er du seriøs, Mark? Jeg skal ikke bo sammen med ham”

”Harry bliver i huset, indtil det hele er kølet af. Så kan du komme hjem, og Harry kan komme hjem til lejligheden. Men lige nu, så bor du i hans lejlighed, som åbenbart er ret pænt bevogtet, og han bor i huset”

”Så han spærrer mig inde?” Mark grinede af min kommentar. Men det var min fulde alvor.

”Han passer på dig, Ella”

”Jeg har ikke brug for, at han passer på mig” vrissede jeg. Mark kørte bilen ind til siden og stoppede.

”Ella, jeg ved ikke hvad Harry gjorde, for at du lige pludselige flippede skrot. Men en ting ved jeg, da vi gik fra huset, var du ikke den eneste der var ked af det. Jeg er på din side, Ella. Men jeg tør heller ikke, lade dig være alene, og det er den eneste grund til, at jeg nu kører dig hjem til hans lejlighed”

”Han løj for mig, Mark!” råbte jeg. Det var egentlig ikke meningen, men jeg var stadig vred – og det gjorde det bestemt ikke bedre, at jeg nu skulle bo i hans lejlighed. Et sted der lugtede af ham.  

Vi kørte ind til nogle store lejlighedskomplekser, noget pænere end mit. Og sikken også noget dyrere. Okay, en hel del dyrere. Mark steg ud, og åbnede døren for mig. Han tog min taske og fulgte mig hen til døren.

”Du skal bare sige dit navn i receptionen, så får du et kort til elevatoren” sagde Mark, og gav mig et kram. Jeg gik hen til receptionisten, fik udleveret et nøglekort – som åbenbart var til elevatoren, og en nøgle til selve lejligheden. Hun forklarede mig høfligt, hvordan elevatoren virkede, og at jeg bare skulle ringe ned hvis jeg havde problemer.

Jeg steg ind i elevatoren, stak nøglekortet i, og så begyndt elevatoren at køre. Hvilken luksus! Jeg havde lovet mig selv, da jeg trådte ind i lobbyen, ikke at skulle være sur mere. Jeg skulle være taknemmelig for, at selvom jeg havde råbt sådan af Harry, så ville han stadig beskytte mig – en ting han havde lovet – og holdt.

Jeg satte min taske i gangen, og trådte længere ind i lejligheden. Den måtte mindst være tre gange så stor som min – og nu syntes jeg faktisk ikke min lejlighed er specielt lille. Men den her, er jo gigantisk. Præcis ligesom alt andet, Harry ejer. Hans hus, hvad fanden skal han med så meget plads?

Min telefon vibrerede i min lomme. Det var Lily. Jeg havde ikke snakket med hende, siden hun fortalte, at hun var gravid – og hvem faren var. Jeg lagde mig i sofaen, og tog telefonen.

”Mark ringede” var det første hun sagde.

”Jeg er ked af det på dine vegne” en tåre formede sig i øjenkrogen. Lily var den person, der kunne få mig til, at græde over ingenting og grine over alting. Og det elskede jeg hende for.

”Tak… Hvordan har du det?”

”Efter omstændighederne, så har jeg det faktisk godt. Men blev lidt trist, da Mark ringede” svarede Lily. Vi snakkede lidt frem og tilbage. Og vi snakkede længe. Noget jeg virkelig havde brug for, noget jeg virkelig havde savnet.

Klokken var mange – eller tidligt, hvordan man nu ser på det. Og utroligt nok, var jeg ikke helt så træt men jeg lagde mig alligevel ind i sengen. Sengen var fantastisk. Lige så snart jeg lagde mig, følte jeg, at jeg svævede. Puderne var mindst lige så fantastiske som madrassen, og dynen… Hvor skal jeg begynde?

Jeg lagde mig tilrette, og vendte mig om på den side, jeg altid faldt i søvn på. Jeg lukkede øjnene, og blev lige så stille taget væk til drømmeland. Normalt sov jeg ikke altid lige godt alene, og slet ikke i andres senge. Men den her var fortryllende. Måske fordi den duftede af ham?

Jeg sov ikke mere end et par timer. Klokken var jo mange, da jeg var kommet i seng igen, hvilket resulterede i, at jeg næsten ikke skulle have noget søvn, før klokken alligevel var blevet mange. Jeg vendte mig om, at så lå Harry der. What. The. Actual. Fuck.

”Harry, HVAD laver du her?”

”Jeg sendte Mark hjem.. Sengen i huset var så tom uden dig, puden duftede af dig. Undskyld” hvad tid var han overhovedet kommet hjem?

”Jeg tager ind på kontoret i dag, og så skal jeg nok love, ikke at komme hjem senere”

”Det er din lejlighed, Harry. Jeg tager bare hjem til mig selv” svarede jeg.

”Ikke tale om” han rejste sig fra sengen, tog noget tøj på, fandt nogle nøgler frem på et bord inde i stuen og sagde farvel.

”Vent lige!” råbte jeg, og rejste mig hurtigt fra sengen.

”Hvornår har vi fri til?”

”Tirsdag” svarede han, jeg nikkede og han gik ud af døren. 2½ dags fri, var ikke meget. Men jeg havde besluttet mig, inden jeg spurgte Harry. Jeg skulle ikke tilbage. Ikke lige nu. Jeg skulle bruge mere end to dage. Mere en to dage til, at køle af og kunne holde ud, at se på ham en hel dag.

Nu var den perfekte mulighed for, at tage til København. Ikke nødvendigvis for, at besøge – og bo, hos Nick. Men at komme lidt væk. Væk fra det hele. Se noget nyt. Møde nogle andre mennesker. Rense tankerne og komme på rette spor igen. 

 

__

Så er det næstsidste kapitel! Tror I, at Harry og Ella, bliver gode venner igen? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...