All I See Is Shame

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 maj 2015
  • Opdateret: 3 maj 2015
  • Status: Igang
Jeg ved i virkeligheden ikke, hvad jeg laver her. Alt jeg ved er sløret, alt jeg kan er udueligt og alt jeg ser.. er skam.
Kærlighedshistorie om en pige, der vil gøre alt for at få sin kæreste tilbage.

1Likes
0Kommentarer
99Visninger

1. Festen

Jeg ved i virkeligheden ikke, hvad jeg laver her. Alt jeg ved er sløret, alt jeg kan er udueligt og alt jeg ser.. er skam.

 

Mit navn er Sophie McCarthy, jeg er 16 år gammel, og jeg kommer fra Danmark, men bor i Californien i U.S.A. Jeg har en masse engelske veninder, og er tydeligvis den eneste, de kender, som er dansk.

 

Min far er englænder, og min mor er dansk. Før vi flyttede, var der et stort skænderi, om hvor vi skulle bo, man kan sige, det gik rimelig slemt til. Jeg tager det ikke så tungt, men alligevel, er jeg tit deprimeret. Min mor truede min far med hans eget jagtgevær. Det endte med, at han blev skudt i skulderen, voldsomt. Hun kom i fængsel, og efter hun kom ud, blev hun dømt igen for at stalke min far og genere mig.

 

Så det var et kort resume af det, der gav min far stress og mig depression.

__________________________________________________________

Flashback - 3 år tidligere

Der er mørkt i mit værelse, jeg er træt, men kan ikke sove på grund af larmen. Der lyder lange diskussioner fra ved siden af i soveværelset. Min mor er oppe og køre, fordi hun ikke synes det er godt for mig at gå i skole i U.S.A.

 

Pludselig bliver diskussionerne til skænderier og uenigheder. Det bliver kun højere og mere skræmmende. Jeg kan høre hurtige, tunge skridt, der er på vej ind til mig. Døren bliver åbnet. Jeg lader som om, jeg sover. Skridtene går videre ind i stuen, og jeg hører, at min far går nervøst efter. Efter noget stille snak, høres der et brag. Jeg går i panik.

 

Min telefon er det første, jeg tænker på at få fat i. Må være så stille som muligt, men døren går op, da jeg er på vej hen til mit skrivebord. Det er mor. “Skat, vi skal på et road trip,” smiler min mor anstrengt. Jeg har mest lyst til at skrige og løbe væk, men holder det roligt og smiler tilbage:”Okay mor. Hvad var det for et brag?” Hun svarer ikke, men går istedet ind og pakker mine ting.

 

Et kvarter senere er vi klar. Mor trækker mig gennem bagdøren, væk fra stuen, da jeg hører min far jamre. Jeg samler noget mod og går ind i stuen, selvom min mor prøver at holde mig tilbage. Jeg ser min far ligge, og jeg begynder så småt at græde. På en eller anden måde vidste jeg godt, at hun havde skudt ham, men det så knapt så voldeligt ud i mit hoved som i virkelighed.

 

Da jeg så mig tilbage, var min mor væk.

 

Noget tid senere kom ambulancen og hentede os begge to. Min mor blev fanget, og siden har jeg ikke haft lyst, mod eller noget lignende til at se hende direkte i øjnene.

__________________________________________________________

Jeg hader at se tilbage på den tid, fordi det giver mig de værste minder, og jeg har lovet mig selv, at jeg vil leve livet, men det er svært.

 

Fordi jeg er ekstremt ked af det, efter at jeg minder mig den tid, tager jeg hen til en af mine veninder. Hun har det med at trække mig med i nogle større grupper, og til sidst til en fest. Det skete selvfølgelig også denne gang.

 

Efter flere timers fest er jeg både træt og stadig ked af det. Vi har normalt ikke alkohol, men min venindes storesøster skaffer det. Hver gang jeg ser min veninde til festen, har hun to glas i hånden, den ene er til mig, og det bliver efterhånden rimelig tit, så det jeg ser begynder at blive sløret.

 

Jeg vågner op et fremmede sted med en forfærdelig hovedpine. Min veninder bliver fundet et sted på gulvet, og folk ligger forskelligt placeret på gulvet. Nogen er tegnet på, og andre ligner bare ikke nogen, der vil vågne op igen.

 

Jeg skylder mit ansigt, og jeg ser noget forandret i spejlet. Mit hår har fået sidecut, og det er nu farvet lime grøn. “Shit! Hvordan skete det?”

“Kan du ikke huske det?” nævner veninden, “Jeg husker det kun sløret, men vi tog til frisøren, fordi din kæreste slog op, og fordi du havde brug for en forandring!”

“What!” jeg er helt ude af mig selv.

 

Som det første tjekker jeg min mobil, og jeg ser en masse lort, jeg skrev til min kæreste. En tåre bliver fældet og en til.

“Hvordan skete det?”

“Altså, du blev sur på ham.. fordi han ikke skrev tilbage til dig med det samme, da du skrev, Hej,” smilede veninden.
 

Jeg vil bare have min kæreste tilbage, jeg vil bare have mit liv tilbage..

Alt jeg husker fra i aftes er sløret, alt jeg ser er skam.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...