Smykket

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 maj 2015
  • Opdateret: 6 maj 2016
  • Status: Igang
Da Kate og hendes søskende, Peter og Rosie under anden verdenskrig kommer til at bo hos sin morfar, sker der nye og spændene ting for Kate. Hun bliver gode venner med sin Kusine Abigale, som også bor hos morfaren, hun finder et magisk smykke, som opfylder hendes ønsker når hun har det på og hun bliver for første gang i sit liv, forelsket. Men en dag går det grueligt galt og kun Kate kan gøre det godt igen. Men hvad gør man lige, når man ønsker sin kusine langt væk og det eneste der kan få hende tilbage igen, er et smykke der på mystisk vis er blevet stjålet? ...

8Likes
18Kommentarer
1430Visninger
AA

6. En måneklar nat og en dreng med grønne øjne

Da klokken blev halv tolv, stod Kate ud af sengen og tog sine støvler og jakke på. Hun behøvede ikke at klæde om, da hun havde ladet være med at tage sit tøj af, da hun gik i seng. I flere timer havde hun ligget i sin seng og skiftevis kigget på uret og læst den lille seddel. Hun var begyndt at få på fornemmelsen at hun havde set skriften før, men hun kunne stadig ikke komme i tanke om hvem det kunne være.
Lydlåst, for ikke at vække Rosie, åbnede hun døren ud til gangen og lukkede den stille bag sig igen. Hun kunne stort set ikke se noget på grund af det tætte mørke, men efterhånden vænnede hun sig til det. Stille listede hun ned af gangen. Nogle gange syntes hun at høre en lyd og stoppede op, men der var aldrig noget. Hun nåede ned i hallen og kunne endelig åbne den tunge dør og træde udenfor. Hun indåndede den kolde natteluft og sikrede sig at døren var ordenligt lukket, inden hun begav sig afsted.
Vandfaldet lå i en skov ikke ret langt fra skolen. Det var ikke en specielt stor skov, men ikke desto mindre skræmmende, her midt om natten. En fugl fløj forskrækket op et sted i nærheden og Kate stansede med hjertet siddende helt oppe i halsen. Efter ca. 15 minutter, nåede hun endelig vandfaldet. En skikkelse sad på jorden med ryggen til. Kate stoppede op og tog en dyb indånding. Så gik hun videre. Skikkelsen så hen mod hende og smilte. Et gisp undslap hendes læber da hun genkendte personen. De grønne øjne glimtede som smaragder i lyset fra fuldmånen og det brune hår skinnede mere end nogensinde.
Jaden.
Han havde bredt et tæppe ud på jorden som han sad på og nu klappede han på pladsen ved siden af sig, som tegn til at hun skulle sætte sig. Men Kate blev bare stående og stirrede på ham. Hvad lavede han her? Var det ham der havde puttet den lille seddel i hendes taske? Han grinte.
”Gider du ikke godt holde op med det der? Du ser altså virkelig skræmmende ud. ” Kate rystede let på hovedet og satte sig ned ved siden af ham. I nogle minutter sad de bare helt tavse. Kun den brusende lyd, når vandet fra vandfaldet faldt ned i floden, der bugtede sig tværs gennem skoven, kunne høres. Det var Kate der brød stilheden.
”Du ville mødes med mig? ” Han nikkede og så på hende.
”Ja. Der er noget jeg gerne vil havde din hjælp til. ” Han tav og så igen ud mod floden.
”Og det er? ” Prøvede Kate. Denne gang varede det lidt før Jaden svarede.
”Ser du, ” begyndte han. ”Jeg er vild med den her pige, men jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle hende at jeg følelser for hende. Og desuden er det jo heller ikke sikkert at hun er vild med mig. ” Der var stille lidt.
”Og … Du vil altså have mig til at hjælpe dig med, hvad du skal gøre? ” Han nikkede. Kate tænkte sig lidt om.
”Først og fremmest, ” sagde hun så lidt tid efter. ”Skal du sørge for at være sød imod hende. Ikke helt vildt overdrevet, så det er tydeligt at du er vild med hende, men bare sådan venneagtigt. Hvis du forstår? ” Jaden nikkede forstående.
”Og så skal du prøve at finde det rigtige tidspunkt at fortælle hende det på. ” Han nikkede igen.
”Jeg forstår. ” Svarede han.
Stilhed.
”Hvordan ser hun egentlig ud? ” Spurgte Kate pludselig. Jaden så på hende og så ud som om han studerede hende nøje. Så kiggede han igen væk og sagde.
”Hun har langt brunt hår og flotte brune øjne. Hendes fingre er tynde og lange, men på en pæn måde. Hun er ikke for tyk og ikke for tynd. Hun er perfekt. Og hun er smuk. ” Han så på Kate og smilte til hende.
”Men måske kan hun rent faktisk godt lide dig. ” Sagde hun.
”Ja måske. ” Svarede han stille.
Igen sad de noget tid i tavshed. Men pludselig mærkede Kate nogen tage hendes hånd. Hun så op på Jaden der kom med et lille forsigtigt smil. Han trak hurtigt hånden til sig igen og så væk. Men Kate havde forstået. Hun trak vejret dybt og lænede sig derefter frem og kyssede Jaden blidt på kinden.
Han vendte hovedet og så på hende med et stort smil. Hun rødmede og så ned i jorden. Jaden satte sin pegefinger under hende hage og løftede hende hoved op. Han smilte endnu engang til hende, hvorefter han lænede sig frem og blidt berørte hendes læber med sine.
Sådan sad de i noget tid, indtil Jaden trak sig væk. Kate smilte til ham og lænede sit hoved mod hans skulder. Han lagde armen om hende og kiggede op mod stjernehimlen. I noget der føltes som flere timer sad de bare og nød den søde stilhed.
”Vi må nok hellere gå hjem. ” Sagde Kate efter noget tid.
”Jeg ville ønske vi kunne sidde her for evigt. ” Svarede Jaden. Kate smilte og rejste sig op. Det samme gjorde Jaden og hånd i hånd gik de gennem skoven og tilbage. Da de nåede en vej, hvor Kate skulle til højre og Jaden skulle til venstre, stoppede de op et øjeblik og så på hinanden.
”Har jeg egentlig fortalt dig hvor smukke dine øjne er? ” Spurgte Jaden. Kate smilte.
”Nej det har du ikke. ” De gav hinanden et kram og Jaden kyssede hende en sidste gang på kinden, før de sagde farvel og gik hver sin vej hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...