Never gonna be the same

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2015
  • Opdateret: 26 sep. 2015
  • Status: Færdig
Nathalie Bradshaw er datter af Collin og Madelyn Forester, to kendte skuespillere. 3 år efter deres død møder hun den charmere Justin Bieber. Nathalie er den eneste pige på den kostskole hendes onkel er rektor på. På grund af mangel på værelser bliver Justin nødt til at flytte ind på Nathalies værelse. Alle de mange regler Nathalie havde opstillet, for at sørge for at der ikke ville ske noget mellem hende og Justin, bliver hurtigt brudt. Justins uimodståelige charme får Nathalie til at falde hårdt for ham, lige som Nathalies smukke krop og søde personlighed får Justin til at falde for hende.

40Likes
21Kommentarer
33882Visninger
AA

6. 6.

Nathalies synsvinkel: (Jeg ved ikke om I har opdaget at jeg skifter mellem deres synsvinkel hvert kapitel) 

20 minutter efter take off beslutter jeg mig for at få mig noget søvn. Selvom klokken kun er 6.20 pm i LA, så er den allerede 9.20 pm i New York, og jeg skal tidligt op i morgen, så jeg kan lige så godt slå tiden ihjel ved at sove. Uden rigtig at tænke over det, vender jeg mig mod Justin, for at invitere ham med

"Hey Jus, jeg vil gå ind og sove, vil du med?" spørger jeg Justin og rejser mig fra sofaen, vi har siddet og set fjernsyn og snakket den sidste time.

Min onkel sidder i en stol og læser avis, mens han hører musik i sine høretelefoner. Det er egentlig sjovt at min onkel slet ikke virker mistænksom over at jeg har inviteret Justin med. Han kan vist godt lide Justin, i modsætning til de fleste af mine andre kærester og drengevenner. Normalt er han meget far agtig og synes aldrig at drenge er gode nok til mig, men med Justin virker han afslappet og okay. 

Justin nikker og vi går ind i soveværelset. Jeg tager mine shorts af og ligger mig i den store seng, mens Justin stripper til sine underbukser og ligger sig stille ved siden af mig. Tænk at jeg har fortalt ham alt om mine forældre, ikke engang Jake ved alt om mine forældre og vi er sådan bedste venner. Uden rigtigt at tænke over det ligger jeg mit hovede på hans brystkasse og ligger min arm om ham, hurtigt ligger han også sin arm om mig og trækker mig tættere ind til sig. 

Følelsen af tryghed, som Justin altid giver mig, kommer hurtigt og jeg tager en dyb afslappende indånding og lader Justin duft fylde min krop. Min krop bliver af en eller anden grund beroliget af hans, som om vi bare passer sammen.

Okay lad os lige være enige i, at det lød mega meget som en teenage film, men det er sgu sådan det fæles. 

Mens Justin tegner små cirkler på min ryg, falder jeg i søvn. 

Jeg vågner først igen når vi er ved at lande. Hurtigt vækker jeg Justin, og tager mit normale tøj på igen. Min onkel har lagt sig til at sove på sofaen, så jeg vækker også ham og siger at vi bør spænde vores sikkerhedssele.

Flyet lander uden problemer og vi går ud i den kolde december luft. Klokken er halv tolv om natten, så jeg vil gerne hjem hurtigst muligt. I morgen skal jeg til brunch hos Blair og hendes forældre klokken 10 og jeg vil gerne nå at løbe en tur inden, så jeg skal allerede op omkring klokken 7. 

En limousine venter på os uden for lufthavnen og en chauffør tager hurtigt vores baggage ind i baggagerummet. Vi kører til The Plaza Hotel, hvor min faste suite er.

Jeg kan mærke Justins overraskelse når han ser limousinen, men han kommentere det ikke. Ved skolen viser jeg ikke at jeg har så mange penge, så jeg har hverken min egen bil eller chauffør, men når jeg er på ferie er det meget dejligt at have en bil der kan køre en rundt. 

"Skal vi bo der?" spørger Justin overrasket og kigger op på det store hotel. Jeg må også indrømme at det er et flot og ekstravagant hotel, så Justins reaktion er helt normal. 

"Ja, jeg bor altid her, når jeg er i New York," siger jeg og går ud når min chauffør åbner døren for mig. Joe (min onkel) griner lidt af Justins udtryk og går så også ud af bilen. 

"Ms. Bradshaw, lad mig tage deres baggage," siger dørmanden og knipser sine fingrer. Jeg elsker hvor snobbede de virker her, en piccolo kommer løbende og tager vores baggage fra chaufføren. Egentlig er det ret unødvendigt, det er jo ikke fordi jeg ikke selv kan bære min kuffert, men det er da meget sjovt at de gør så meget bare for lille mig. 

Jeg tager Justins hånd og hiver ham med mig gennem døren til den store lobby. 

"Ms. Forester!" siger en receptionist glad. Jeg sender hende et dræber blik. Hvorfor omtaler hun mig ved mine forældres navn. Uden at snakke med nogen går jeg hen til elevatoren og trykker på op. 

"Koster det ikke sådan helt vildt meget at bo her?" spørger Justin og kigger rundt. 

"Omkring 30.000 kr per nat i min suite, men du kan vist også få nogle til omkring 5.000," mumler jeg og stiger ind i elevatoren. Vi kører op til mit værelse og jeg tager en dyb indånding, endelig kan jeg slappe af. Med Justins hånd stadig i min hiver jeg ham med ind i master suiten. 

"Vi to sover her," siger jeg og stripper ned til undertøj. 

"Hvad hvis jeg ikke vil sove med dig?" spørger han med et flabet smil. Jeg er træt og sover nærmest stadig, så jeg orker ikke at drille ham tilbage. Derfor begynder jeg at bede ham pænt om det. Hvis der er noget jeg hader, så er det at sige bebe, det viser nederlag og det er ikke lige noget for mig. 

"Please, jeg sover meget bedre med dig ved min side... Lån mig lige din trøje," mumler jeg og rækker en hånd ud som hentydning til at give mig den t-shirt han har på. 

"Jeg vil kun sove her, hvis du kun sover i g-streng," griner han. For træt til at skulle diskutere går jeg over og ligger mine læber over hans. Justin kysser hurtigt med og kører sine hænder ned til min nøgne numse, jeg har jo kun g-streng og bh på. 

Jeg trækker langsomt hans trøje op til hans hals. Vores læber slipper hinanden og jeg hiver trøjen over hans hovede og ned over min egen krop. Med et flabet smil tager jeg min bh af og smider mig i sengen. Justin griner lidt og tager så også sine bukser af og ligger sig ved siden af mig. Jeg er for træt til at finde min tandbørste og børste tænder, så jeg vælger at udskyde det til næste morgen. Mit hovede ligger på Justins brystkasse og han ligger sin arm om mig.

"Sover du Nat?" mumler Justin efter lidt tid. Søvnen har næsten overtaget mig, og overskuddet til at svare Justin er der ikke rigtigt, så jeg er bare stille. Han kører stille sin hånd gennem mit hår og læner sig frem og kysser min pande. Jeg smiler svagt og læner mig endnu tættere på ham.

"Bare rolig jeg vil altid sove hos dig, hvis det er det der skal til for at få dig til at sove godt uden mareridt. Og du må undskylde for tirsdag nat, men du lå og kastede dig frem og tilbage i søvne og mumlede ting som 'nej stop' Jeg kunne ikke klare at høre på det, så jeg kom ind og lagde mig ved dig. Du slappede af med det samme, som om mit nærvær gjorde dig tryg, ligesom dit nærvær gør mig afslappet og glad.... Jeg ved godt at du ikke sover, men det er også lige meget. Du behøver ikke at svare mig, bare at du ved at jeg ikke er så meget en player som jeg nogen gange virker som," siger han og skubber blidt en tot hår væk fra mit ansigt. 

"Okay helt ærligt, så er jeg en player. Dog har jeg slet ikke haft lyst til at flirte med andre piger siden jeg mødte dig, det lyder som en eller anden dårlig teenage film, men jeg er ligeglad. Jeg vil bare gerne være den du føler du kan stole på og føle dig tryg hos lige meget hvad." 

Uden at vide hvad jeg skal svare ham kigger jeg op på ham og smiler svagt. Jeg kysser blidt hans bløde læber. Kysset er helt anderledes end de andre vi har haft, før har vi altid kysset lidenskabeligt og lystfuldt, men nu har jeg ikke lyst til andet end blidt og kærligt. 

"Du er virkelig underlig," siger jeg med et lille grin og støtter min hage mod hans brystkasse, så jeg kigge op på ham mellem mine øjenvipper. 

"Den dag vi mødte hinanden inviterede du mig hjem til din familie i julen, så jeg kunne møde Usher. dagen efter prøver du at forføre mig ved at gå i undertøj og lave mad til mig. Tredje dag rejser du til New York med mig. klokken 1 am på fjerde dag siger du at du gerne vil være der for mig og sørge for at jeg er tryg." Min opremsning af de sidste par dage får mig til at opfatte hvor hurtigt jeg er begyndt at holde af Justin og føle mig utroligt tryg hos ham. 

"Du får mig lyst til at gøre undelige ting," siger Justin cheesy og smiler fjoget. Jeg kan ikke lade være med at fnise af de ord og Justin smiler større, hvilket ellers virker umuligt. 

"Jeg elsker dit grin, det kan seriøst få en hver til at smile. Bare dit smil gør mig glad."

Siden hvornår er Justin blevet så romantisk? Mit hjerte banker hurtigt af hans søde ord, han har bare den virkning på mig. Lige meget hvad han gør føler jeg mig som en lille pige igen med et crush på den der søde dreng. Jeg er bare ikke en lille pige mere, og jeg har ikke brug for den der søde dreng til at gøre mit liv værd at leve. 

"Du er virkelig god til at sige de rigtige ting," siger jeg med samme tonefald som da jeg sagde han var underlig, og Justin griner lidt. 

"Det er sjovt for før dig, var jeg virkelig god til at sige de forkerte ting, jeg var ligeglad med om jeg sagde det forkerte. Nu vil jeg for alt i verdenen sige de rigtige ting, de ting der får dig til at åbne op for mig og stole på mig." 

"Du kan fortsætte med at sige de rigtige ting i morgen hos min veninde Blairs familie til brunch i morgen, for min veninde vil vildt gerne møde den lækre og charmerende fyr der forstyrre mig i min nyeste youtube video," siger jeg med et lille grin. 

"Invitere du mig til at møde din familie?" spørger han overrasket med stolthed i sin stemme. Jeg nikker til ham og et stort smil glider over han søde ansigt. Han har små søde smiler huller på hver side af sin mund, som jeg simpelthen ikke kan modstå at læne mig frem og kysse. 

"Men det er allerede klokken 10 i morgen, og jeg vil gerne løbe en tur først, så jeg har tænkt mig at stå op klokken 7 am, så vi må hellere sove nu."

Jeg ligger mit hovede ned på hans brystkasse igen og jeg mærker kort Justins læber mod toppen af mit hovede. 

"Jeg vil med dig ud og løbe, og bare rolig jeg har ikke fået trænet i den sidste uge, så jeg skal nok lade være med at løbe fra dig." 

"Du kan ikke løbe fra mig."

"Din selvtillid fejler da ikke noget." 

Uden at kommentere hans bemærkning, lukker jeg mine øjne og falder i søvn. 

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::


Jeg har lige modtaget dette vildt fede cover fra annnesofffie@gmail.com. Jeg er så glad for at du har taget dig tid til at lave et cover, det er så flot! Hvis der er andre der har lyst til at lave et cover, ville det gøre mig virkelig glad. 

Like og kommenter historien, hvis I kan lide den.

<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...