Never gonna be the same

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2015
  • Opdateret: 26 sep. 2015
  • Status: Færdig
Nathalie Bradshaw er datter af Collin og Madelyn Forester, to kendte skuespillere. 3 år efter deres død møder hun den charmere Justin Bieber. Nathalie er den eneste pige på den kostskole hendes onkel er rektor på. På grund af mangel på værelser bliver Justin nødt til at flytte ind på Nathalies værelse. Alle de mange regler Nathalie havde opstillet, for at sørge for at der ikke ville ske noget mellem hende og Justin, bliver hurtigt brudt. Justins uimodståelige charme får Nathalie til at falde hårdt for ham, lige som Nathalies smukke krop og søde personlighed får Justin til at falde for hende.

40Likes
21Kommentarer
33881Visninger
AA

20. 19.

Nathalies synsvinkel: 

"Du mangler kun gaven fra Justin, du kan ikke undgå det længere," griner Jules og rakker mig den lille fine gave fra Justin. Alle kigger spændt på gaven i mine hænder. Hvad mon han har fundet på at give mig? 

Mine rystende fingre får hivet gavebåndet op, så jeg nemt kan åbne den lille sorte æske. Mit hjerte stopper ved synet af den lille fine halskæde. Et guld hjerte med diamanter hængende fra en tynd guldkæde. Det er nu her jeg totalt har glemt min grund til ikke at tage med Justin til Ushers hus. Dette øjeblik ville kun kunne blive overgået hvis jeg kunne vise ham min taknemlighed. 


Det er nu jeg opfanger hvad jeg bliver nødt til at gøre. Jeg rejser mig fra gulvet og kigger rundt på mine venner. 

"Jeg køre til Georgia, nogen der vil med?" spørger jeg, som om det er det mest normale. 

Blair sender mig et dødt blik og ryster på hovedet af mit underlige humørskifte. Chris kan ikke holde sit grin inde, sikkert fordi han tror det er en joke, og derefter bryder alle bortset fra mig og Jake ud i latter. 

"Er du klar over hvor lang tid det tager at køre til Georgia? Det er meget smartere hvis du flyver," siger Jake, som vidst har fattet at det ikke er en joke. 

Grinene stopper ved den bemærkning og folk opfanger en efter en, at det ikke var en joke. 

"Blair og Charlie skal bruge mit fly til at flyve hjem med om få timer, så det er ikke muligt," siger jeg og kigger over på Charlie og Blair. Blair sidder helt op af Chris med hans arm om hende. Et eller andet må være sket i går efter de kyssede. Hele dagen har de i hvert fald siddet sammen og kysset. 

"Vi kan da bare flyve med til Georgia først, så kan du stå af og så flyver vi til New York?" siger Charlie med et opmuntrende smil. 

"Okay, det er en aftale, men jeg vil afsted hurtigst muligt." Efter de ord ringer jeg til min pilot og forklarer situationen til ham. Selvom jeg snakker i telefon kan jeg ikke lade være med at smuglytte til Julie, der siger noget om at hun har set halskæden i et blad. Det er ægte diamanter og det har kostet sindsygt meget. 

Hvorfor er det jeg nogensinde har tvivlet på Justin? Jeg bliver seriøst nødt til at se ham. 

Efter at have fået planlagt turen med min pilot vender jeg mig mod Blair og Charlie. De har hentet deres ting og står overraskende nok parat. Blair plejer altid at bruge hundrede år på at blive klar og pakke bare en taske til en shoppetur. Hun må virkelig vide, hvor gerne jeg vil hen til Justin. 

"Var det din onkel?" spørger Charlie og peger på min mobil. 

Oh shit, min onkel! 

Det siger jeg så højt og sukker irriteret. Jake kan ikke holde sit grin inde, sikkert fordi jeg ser totalt fortabt ud. 

"Jeg skal nok forklare det til ham, se nu bare at komme af sted. Jeg kan ikke klare at se dig ligne en fortabt hundehvalp som mangler sin elskede ejer," griner han og krammer mig ind til sig.

Jeg får en farvel krammer fra alle, og så smutter vi ud til min bil. Vi suser ud af indkørslen og ud på hovedvejen. 

...

"Good luck, skatter. Ses til nytår, hvor jeg skal drikke dig pissestiv," råber Blair højt, så hele lufthavnen kigger over på os. Eller ikke lufthavnen i sig selv, men dem der er her. You get the fucking point, right? Jeg sætter automatisk mit tempo op, bare så folk ikke tror hun råber farvel til mig. 

I kender vel alle sammen den der type ven, som bare overhovedet ikke fatter ordene akavet og pinlig. Når jeg kigger tilbage, kan jeg også tydeligt se hvordan Charlie krummer sig sammen af ydmyghed. Blair kan være en fucking pain in the ass engang i mellem. 

Udenfor lufthavnen får jeg fat i en taxi og beder den om at køre til Ushers adresse. CAZZETTE kører i radioen og mit humør stiger med det samme. 

"Vil du være sød og skrue lidt op for musikken?" spørger jeg med et lille smil og begynder at rokke til musikken. Alt for tidligt stopper taxaen og jeg giver ham pengene for turen. Langsomt går jeg op til hoveddøren og tager en dyb indånding.

Ville det være underligt, hvis jeg siger at jeg er nervøs for at se min kæreste igen? For jeg vil altså helst ikke være underlig når jeg siger det her, men jeg er virkelig nervøs. Hvad nu hvis han beder mig om at skride. 

Pludselig åbner døren foran mig og Justin står, lækker som altid, lige foran mig med en mobil mod sit øre. Jeg sender ham et akavet smil og han kan ikke holde sit grin inde. 

"Nej, Sel. Jeg syntes ikke det er sjovt, det var bare lige en veninde der gjorde noget sjovt." Han holder to fingre op foran sig, som om jeg lige skal vente. Hvad fanden? Er jeg bare en veninde for ham? Jeg krydser mine arme og mit smil falmer. Jeg troede helt ærligt jeg betød noget for ham. 

Er Sel ikke også en forkortelse for Selena, som hans eks hedder? HVorfor må hun ikke vide at han har en sjov kæreste? 

"Slap nu af, jeg hører efter. Men det er måske heller ikke det bedste tidspunkt at snakke lige nu. Klokken er næsten 2 om natten og jeg er lige sammen med min familie." Hvad med mig? Pikfjæs!

"Ja, og en veninde. Faktisk min kæreste." 

Awh han nævnte mig. Hvor er han dog sød. 

Okay, jeg er vidst en anelse overtræt, men kan du bebrejde mig. I går fik jeg kun sovet få timer, fordi vi festede hele natten og jeg vågner altid mega tidligt når jeg har været fuld. Kender du det? Hvis man virkelig har været fuld, så har man bare brug for at sove, men man vågner alligevel klokken lort om morgenen. Det er sikkert bare karma, fordi det er dårligt for at drikke, men det er sgu irriterende alligevel. 

"Jeg orker ikke at diskutere, Sel. Kan jeg ringe i morgen?" Nårh ja, Justin er her stadig og han snakker stadig med 'Sel' 

Han ligger sin mobil ned i sin baglomme og klasker sine læber på mine. Hans arme smyger sig om min talje og han trækker mig helt ind til sig, som om han har savnet mig utrolig meget. Jeg ligger dog også mine arme om hans hals og nyder øjeblikket, selvom jeg er en anelse forvirret over hvor han har savnet mig så meget. 

"Du kom!" mumler han uden rigtig at fjerne sine læber fra mine. 

Jeg trækker mig lidt fra ham og tager halskæden om min hals mellem mine fingre. Et smil glider over hans ansigt, ved synet af halskæden han gav mig. Justin invitere mig ind og vi går ind i det store hus. En mand, som jeg hurtigt genkender som Usher, kommer ud i gangen og ser Justin og jeg. 

"Du sagde ikke din smukke kæreste ville komme alligevel, Justin," siger han og smiler mod mig. 

"Hun er min!" siger Justin overbeskyttende og ligger sin arm om min talje og trækker mig ind til sin side. 

Usher rejser sine hænder i overgivelse og griner lidt. 

"Jeg ville normalt være høflig og give hånd, men jeg tør sgu ikke med dyret der, så det bliver bare et vink. Jeg er Usher." 

"Nathalie. Jeg håber ikke det bliver et problem at jeg sådan bare dumper ind. Justin gav mig denne smukke halskæde og jeg kunne simpelthen ikke lade være med at komme og takke ham personligt," siger jeg og modtager et kæmpe smil fra Justin. 

Usher nikker og siger det er helt i orden, derefter hilser jeg på alle dem der er her og til sidst Justins mor. Hun sender mig et venligt smil, men jeg ved at hun ikke kan lide mig, så jeg kunne i princippet være ligeglad, men jeg har gode manér, så jeg går over til hende. 

"Fru Mallette, hvor er det dejligt at se dem igen," siger jeg og rækker min hånd frem mod hende. Hun tager den og ryster den kort. Justin kommer til min side og ligger sin arm om min talje. 

Han hiver mig helt tæt ind til hans muskuløse krop og kysser mig lige under øret. 

"Tror du ikke det ville være en god ide, hvis jeg viser dig vores soveværelse, mere præcist vores seng?" hvisker han forførende i mit øre og napper i min øreflip. Jeg kan ikke holde mit fnis inde og nikker hurtigt til hans spørgsmål. Jeg undskylder at vi må gå til Justins mor, men Justin giver hende ikke engang et eneste blik.

Jeg kan ikke lade være med at blive en anelse glad, når jeg ser at han vælger mig frem for hende. Fuck jeg er alligevel ond. Men det afholder mig sgu ikke fra at følge efter Justin gennem stuen og op af nogle trapper til anden etage. 

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Jeg har valgt at ende historien her. Ikke fordi jeg selv mener den er færdig, men fordi jeg ikke har tid eller overskud til at arbejde ordentlig på den. Jeg håber i har nydt historien også selvom den har været ret fri for drama. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...