Accidental Coincidence

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 maj 2015
  • Opdateret: 9 nov. 2015
  • Status: Igang
Sophia Boyd Williams er en pige på 19 år fra San Diego. Til hverdag arbejder hun som medarbejder i Armani Exchange i Fashion Valley Shopping Centeret blot for at kunne betale regningerne måned efter måned.
Men hvordan reagerer den smukke og uskyldige Sophia når den verdenskendte Justin Bieber pludselig dukker op i Armani Exchange og beder om hjælp til noget tøj?
Og hvordan vil de reagere når de støder på hinanden andre steder? Er det tilfældighed eller er det skæbnen der prøver at skabe et nyt forhold?

64Likes
70Kommentarer
30647Visninger
AA

13. "Jeg ville bare se til dig"


 

"Feber?"

 

Jeg rystede på hovedet, "nej."

 

"Muskelsmerter?" - "Nej."

 

"Svedtendens?" 

 

Jeg skar grimasse over ordet, men endte dog med at trække lidt på skulderen. "Ikke overdrevet, men nogengange, jo..."

 

Lægen nikkede. "Hovedpine?" - "Afgjort ja!", udbrød jeg nærmest. Lægen noterede og kiggede kort efter på mig igen. "Udtalt træthed?" 

 

Jeg nikkede ivrigt. Det var jo derfor jeg havde bedt en læge om at undersøge det?!

 

"Okay," nikkede lægen og pludselig virkede han rimelig sikker i hvad jeg fejlede, hvilket fik mig til at kigge spændt på ham. "Jeg kan - ud fra dine oplysninger - konstatere, at muligheden for at du har kyssesyge, er ret stor."

 

Jeg ved ikke hvorfor, men pludselig forlod et ukontrolleret fnis mine læber. Kyssesyge? Lægen kiggede dog skeptisk på mig, så jeg rettede mig straks alvorligt op igen.

 

"Men for at være helt sikker, har du så på en eller anden måde, været i kontakt med en andens spyt?", spurgte han yderligere, hvilket fik mig til at skære grimasser igen. Spyt. Hvorfor lade det lyde som om, at det er sådan noget klamt noget der er blevet, rent ud sagt, spyttet, ind i min mund?

 

Jeg trak lidt på skulderen af det lidt klamme spørgsmål. "Det sidste jeg kan huske, er nok, da jeg drak noget kaffe fra min vens kop," mumlede jeg. Lægen nikkede. "Du burde måske lige kontakte ham så?" 

 

Jeg nikkede og lænede mig tilbage i sengen. Jeg kunne sagtens tage en lur lige nu. Bare det, at kigge på sengen, gjorde mig fandens søvnig. Bare tanken...

 

"Godt!", jeg spjættede af lægens pludselige udråb, men da han rejste sig, viste det sig bare, at han skulle til at gå og ikke slå eller gøre ondt. "Mit råd til dig, er at få hvilet lidt og m..." - "Jo tak, det har jeg prøvet," afbrød jeg ironisk. Dog fortrød jeg lidt min kolde attitude - men jeg var træt!

 

"Ja, så er der jo ikke mere at gå ved det. Men udover det, vil jeg også råde dig til, at holde dit spyt for dig selv."

 

Jeg kiggede dumt på ham. Mit spyt. Det lød seriøst som det klammeste der fandtes. Dog endte jeg med at nikke hvor han så vinkede et lille vink og forlod værelset. Ja, jeg havde ligesom "betalt" ham for, at komme op på bussen så jeg ikke skulle bruge tid på, at tage hele vejen over til en læge for at blive undersøgt der.

 

Jeg skulle lige til at dumpe ned i sengen for at få mig en lur som jeg sådan havde glædet mig den sidste times tid - men så brasede Scooter selvfølgelig ind og satte sig straks på stolen overfor mig. Jeg løftede det ene øjebryn og sukkede lydløst. Hvis han skulle begynde på at forklare hvor turen nu gik hen og hvornår og hvad og bla bla bla - så faldt jeg nok i søvn før eller siden.

 

Dog bragte han noget helt tredje på banen; "Fik du at vide hvad du fejler?" Jeg bed mig i læben og nikkede kort. "Kyssesyge," svarede jeg med et lille smil. Det morede mig stadigvæk en smule. Jeg havde aldrig forstået hvorfor man absolut skulle navngive det kysssyge. Det lød jo som om, at man havde kysset til højre og venstre og dermed var blevet syg. 

 

"Nå for søren!", mumlede Scooter. Han aede mig blidt på skulderen og valgte at rejse sig igen. "Så må du hellere se, at få hvilet lidt mere." Jeg nikkede taknemmeligt og vendte mig rundt. Det var heldigvis let, at falde i søvn, nu når ens øjenlåg var trætte konstant - så der kunne jeg ikke klage.

 


Justin Biebers synsvinkel

"Kyssesyge?", gentog jeg forvirret. Scooter nikkede med et bekymret skuldertræk inden han gik over til kaffemaskinen. Jeg fik helt ondt af Sophia. Hun havde lige glædet sig og været helt oppe at køre, for at kunne opleve sådan en tur som den her, og så ender hun med at starte ud med at få kyssesyge. 

 

"Skal jeg gå op og kigge til hende?", spurgte jeg men Scooter rystede hurtigt på hovedet. "Lad hende lige få udhvilet lidt." Jeg sukkede lydløst med et svagt nik. "Hvornår bliver hun frisk igen, tror du?", tilføjede jeg opmærksomt over på Scooter så han vendte sig lidt skeptisk rundt. "Det ved jeg ikke, Justin? Hun har trods alt ikke en af de vigtige roller indenfor din karriere, så don't worry," svarede han med et løftede øjenbryn.

 

"Men hun er heller ikke en ligegyldig rolle for mig mere," røg det lavt ud af min mund. Da der ikke var nogle der svarede, regnede jeg med, at der nok heldigvis ikke var andre der havde hørt det. 

 

Jeg måtte virkelig se hende igen. Om det så var med eller uden 'liv' i hende, så var det bedre end ingenting, bare at ligge og betragte hendes skønhed. "Jeg går lige på toilettet," løj jeg og rejste mig op fra sofaen. Scooter nikkede heldigvis bare lige gyldigt, så jeg listede mig hurtigt ovenpå hvor både mit værelse og toilettet lå.

 

Da jeg var nået op for enden af trapperne, stod døren til mit værelse, helt lukket foran mig. En form for spænding dukkede pludselig frem i min mave samtidig med et ukontrolleret smil poppede frem på mine læber. Kun ved tanken om, at Sophia lå derinde lige nu. 

 

Jeg trykkede forsigtigt ned i håndtaget og skubbede lydløst døren op. Jeg kunne svagt ane en ret krøllet dyne og et hoved oppe for enden af sengen, hvilket jo måtte betyde, at hun lå i en dyb søvn. Jeg anede faktisk ikke hvad jeg havde gang i lige nu, men pointen med at gå herop, var bare for at se hende. Hun var på en måde begyndt at få lidt for mange følelser frem i mig. Og med det, mener jeg, at det gik alt for stærkt. Kun på få dage, havde hun formået sig, at få mig til at se helt anderledes på hende. Ikke fordi jeg var forelsket i hende - men hun tiltrak mig.

 

Jeg havde åbenbart gået for meget i mine egne tanker, for pludselig stødte mit ben på sengens støtteben i mørket. Jeg stønnede af smerte og tog mig til mit skinneben. Og som jeg aller mest frygtede, rykkede Sophia sig på sig, og endte med at ligge sig på siden mod mig hvor jeg kunne ane hendes halvt åbne øjne. Jeg havde vækket hende.

 

"Hej?" mumlede hun søvnigt og kiggede underligt på mig. Jeg rømmede jeg kort og bed smerten i mig imens jeg rejste mig rank op igen. "Godmorgen..." svarede jeg med et nervøst bid i underlæben. "Hvad laver du her, Justin?" spurgte hun hæst og rykkede sig lidt længere op for enden af sengen.

 

Jeg kiggede lidt tøvende på hende. Hvad lavede jeg egentligt her? "Jeg...", mumlede jeg uden nogen ende. "Jeg kom bare for at se hvordan du havde det."

 

Hun kiggede skeptisk på mig med sammenpresset øjenbryn. Men så sukkede hun og lukkede flygtigt øjnene. "Jeg er virkelig træt. It sucks!", mumlede hun. Jeg nikkede for mig selv og besluttede at sætte mig skråt overfor hende på sengen. Der opstod en lille stilhed hvor Sophia havde valgt at lade sine øjne forblive lukket, imens jeg sad og betragtede hende.

 

"Justin?" Hendes stemme der spurgte efter mit navn, fik mig til at nikke opmærksomt. Hun åbnede svagt øjnene igen og fugtede sine tørre læber. "Hvad laver du her?", spurgte hun endnu en gang med en seriøs stemme. Jeg rystede forvirret på hovedet. "Kom for at se til di..." - "Udover det? Der må være en mere konkret grund til, at du kom herop når du ved at jeg ligger og sover," afbrød hun mig.

 

Jeg sukkede opgivende og trak på skulderen. "Det ved jeg ikke?", svarede jeg. "Jeg ville bare se til dig." Hun fugtede endnu en gang sine læber en smule tøvende, men nikkede så. "Fair nok."

 

Hun tog en dyb indånding før hun spurgte om noget der virkelig overraskede mig. "Kommer du ikke med ned og ligger, nu hvor du er her?" Jeg bed mig diskret i underlæben og tøvede ikke med at nikke og ligge mig ved siden af hende. 'Heldigvis' havde hun dyne på denne gang, så der ikke kunne opstå nogen akavet nærkontakt.

 

Hun sagde ikke noget, og da jeg lå et hoved højere end hende, kunne jeg ikke se om hun var begyndt at sove igen - men det ville ikke undre mig hvis det var sådan. Jeg kiggede ned mod hendes krop i dynen der lå nervepirrende tæt på min krop. Ville det genere hende, hvis jeg lagde armen rundt om hende?

 

Mine tanker tog overhånd, og jeg løftede forsigtigt min højre arm rundt om hendes hoved, og lod hånden hvile på hendes skulder hvilket fik hende til at vende sig på siden med ansigtet mod mit bryst - og overraskende nok, lagde hun sin ene hånd på mit bryst som kærestepar normalt ville gøre.

 

Nu hvor hun lå med hovedet mod mig, kunne jeg se, at hun havde lukket øjnene, men om hun allerede var faldet i søvn, vidste jeg ikke. Der var trods alt kun gået tredive sekunder. En trang til at kysse hende i hovedbunden nu hvor hun var så tæt på mig, opstod pludselig da hendes tiltrækkende duft rakte mine lugtesanser. Men jeg turde ikke tage flere skridt, for bare at ligge med hende i mine arme, var mere end rigeligt.

 

Jeg kunne ikke benægte det - jeg var nok blevet en anelse vild med Sophia...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...