Accidental Coincidence

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 maj 2015
  • Opdateret: 9 nov. 2015
  • Status: Igang
Sophia Boyd Williams er en pige på 19 år fra San Diego. Til hverdag arbejder hun som medarbejder i Armani Exchange i Fashion Valley Shopping Centeret blot for at kunne betale regningerne måned efter måned.
Men hvordan reagerer den smukke og uskyldige Sophia når den verdenskendte Justin Bieber pludselig dukker op i Armani Exchange og beder om hjælp til noget tøj?
Og hvordan vil de reagere når de støder på hinanden andre steder? Er det tilfældighed eller er det skæbnen der prøver at skabe et nyt forhold?

64Likes
70Kommentarer
30644Visninger
AA

9. "Jeg vil gerne tilbyde dig..."


 

"Undskyld, men der venter mange i køen, så kunne en af jer være så venlig, at betale, så folk ikke bliver utålmodige i køen?" Jeg vendte mig om mod kassedamen der smilte en smule falsk til både Justin og jeg. Jeg rømmede mig forlegent og stak mit kort ind i kortautomaten og tastede koden ind. Jeg kunne godt forstå, at kassedamen var blevet utålmodig, for Justin og jeg havde stået og stirret lidt på hinanden. Jeg var jo egentligt ikke overrasket, for jeg havde en idé om, at det var Justin før han vidste noget - men det var alligevel guld værd, at kunne få lov til at betragte ham lidt.

 

"Tak," lød det spagt bagfra mig. Jeg kunne høre på den hæse stemme, at den tilhørte Justin, for hvem skulle ellers takke mig? Jeg nikkede kort til ham med et smil. "Det er altid en fornøjelse, at betale for Justin Biebers varer!" Tilføjede jeg med et flabet smil til ham, og trak mit kort ud af automaten igen.

 

Han grinte kort hvorefter vi begyndte at gå. Jeg regnede med, at hans bodyguards tog hans varer, for ellers ville det da være spild af mine sølle penge jeg ikke engang havde overskud af. Jeg lagde forresten ikke engang mærke til hvad prisen blev. Pis også! 

 

"Må jeg spørge dig om en ting?" Spurgte jeg med blikket mod jorden. Jeg lagde mærke til at han nikkede svagt. "Spørg løs?" 

 

"Jeg troede du skulle på tour? Det var en uge siden du nævnte det men du er stadigvæk her i byen?" Mit spørgsmål kom vidst ikke bag på ham, for han grinte svagt som om, at der gemte sig en joke bag svaret. Jeg kiggede nysgerrigt op på hans solbriller men kom i stedet underligt nok i trance over måden han fugtede sine læber på.

 

"Well, det var egentligt også planen, men mine koncerter blev aflyst i Spanien og Italien, så vi nåede kun at køre omkring tre kilometer, før vi måtte vende tilbage igen," forklarede han. Jeg nikkede og smilte undrende, "så hvor længe bliver du her?", spurgte jeg nysgerrigt.

 

"Jeg tager til Frankrig i morgen og først der begynder min tour!" Svarede han med et skævt smil og kiggede flygtigt ned på mig - yup, jeg var en del lavere end ham. 

 

Jeg nikkede en smule skuffet, men prøvede at gemme facaden væk. Jeg troede lige jeg havde en jordisk chance for, at komme i kontakt med ham igen og måske hænge ud endnu en gang. 

 

"Har du nogensinde tænkt over hvor heldig du egentligt er?" Spurgte jeg ud i det blå imens vi stadigvæk bare gik og gik - og jeg anede ikke hvorhen. Justin grinte stille, sikkert af min pludselige kommentar. Men da han sikkert ikke forstod det, valgte jeg at fortsætte, "jeg mener, du får millioner af penge for noget du elsker og nyder at gøre. Du har muligheden for, at købe alt hvad du peger på, alt du ønsker. Og så får du oven i købet mulighed for, at rejse rundt fra land til land. Du har sikkert været rundt i hele verden. Fuck, jeg misunder dig!" 

 

Jeg blev underligt nok en smule irriteret - ikke direkte på Justin, men bare hvor uretfærdigt det hele kunne være. Jeg skulle gå og knokle for at få bare en lille sum penge, og jeg havde ikke engang et hus! Jeg måtte begrænse mig med penge i butikker og supermarkeder. 

 

"Har du da aldrig været ude og rejse?" Grinte Justin lavt ved min side så jeg faldt lettere ud af min lille irritation. Jeg kiggede op på ham hvor han samtidig kiggede ned på mig. Jeg rystede sukkende på hovedet. "Jeg har kun været i mit hjemland - San Diego-, og her i Canada," svarede jeg.

 

Justin så på mig med et løftet øjenbryn imens han nærmest stammede sig frem til et eller andet. Jeg kunne se på ham, at han gerne ville sige noget. "Er du helt seriøs?" - "Jeg mener, har du ikke engang været i USA eller noget tæt på?" Tilføjede han hurtigt og faldt nærmest over sine egne ord. 

 

Jeg grinte lettere akavet og rystede på hovedet. "Nope!" Vi gik i en lidt længere stilhed og jeg anede stadigvæk ikke hvorhen, men det skulle jeg med tiden nok finde ud af... "Hør..." Mumlede han lavt og stoppede op hvor han lagde en hånd på min skulder. Jeg stoppede selv op og kiggede forvirret på ham med et lille smil. 

 

Han fugtede intenst sin læbe og kiggede sig lidt omkring. Han bodyguards stod lidt i baggrunden og passede vist blot på, at der ikke skulle komme nogle og angribe os. "Altså, du siger, at du aldrig har været ude og rejse?" Jeg nikkede bekræftende. "Og du har ikke noget fast sted at bo?"

 

Jeg rystede på hovedet men nikkede så kort efter igen. "På en måde, for jeg bor for det meste hos min ven, Jayden, og ellers lejer jeg et hotelværelse de resterende dage, hvis du forstår?" Justin nikkede og så ret alvorlig ud i ansigtet. "Men jeg kan forstå, at du ikke har nok penge til at købe dig eget hus?" Tilføjede han og jeg nikkede igen. "Jeg tror ikke jeg kan forbruge mine penge ordentligt nu når jeg er en pige der elsker tøj og butikker og masser mad," jeg grinte lidt af min sidste konstatering så Justin også lyste op i et svagt smil.

 

"Hør," han blev pludselig alvorlig igen og satte solbrillerne op til hans cap så jeg kunne kigge ind i hans nøddebrune og fredelige øjne. De øjne gjorde helt seriøst noget ved mig for hvert sekund de kiggede på mig!

 

Jeg nikkede en smule nervøst og lyttede godt efter til trods at der var en del larm herinde i supermarkedet. "Jeg vil gerne tilbyde dig noget - og det er kun et tilbud, okay?" Konkluderede han tilstrækkeligt med et blink med øjet. Jeg nikkede med et lille fnis og lyttede igen. Han tog en dyb indånding og kiggede lettere nervøst på mig.

 

"Jeg vil gerne tilbyde dig, at komme med rundt på min tour, så du kan opleve lidt af hvordan min hverdag foregår og h..." Jeg afbrød ham straks med et kæmpe knus og hvinede højt med verdens største og lykkeligste smil på læben hvilket fik ham til at grine imens han lagde sine arme om min lænd. Helt automatisk knugede jeg mig hårdt ind til ham med mine arme om hans nakke, så han kunne forstå hvor meget jeg værdsatte hans tilbud. 

 

"Justin! Du ved ikke hvor lykkelig du lige har gjort mig! Jeg vil med største glæde tage med dig på din tour," fastlog jeg tæt på hans øre så han udstødte endnu et grin. "Men jeg kan ikke love dig hvor længe det bliver, bare så du ikke sætter for høje forventninger..." Hviskede han selv tæt ved mit øre og til min overraskelse begyndte han blidt at kærtegne min lænd.

 

Jeg bed mig svagt i læben, og nød i fulde drag hans forsigtige kærtegninger. "Jeg værdsætter virkelig dit tilbud, Justin!" Hviskede jeg og trak mig stille fra ham. Mit hjerte var stadigvæk i oprør med resten af kroppen, for ja, jeg var stadig en smule i chok over hans overvældende tilbud. 

 

Jeg var virkelig glad og jeg glædede mig ufattelig meget allerede! Jeg var sikker på både spændende og svære udfordringer i fremtiden men helt klart ville det her være begyndelsen på et nyt og spændende liv!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...