Accidental Coincidence

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 maj 2015
  • Opdateret: 9 nov. 2015
  • Status: Igang
Sophia Boyd Williams er en pige på 19 år fra San Diego. Til hverdag arbejder hun som medarbejder i Armani Exchange i Fashion Valley Shopping Centeret blot for at kunne betale regningerne måned efter måned.
Men hvordan reagerer den smukke og uskyldige Sophia når den verdenskendte Justin Bieber pludselig dukker op i Armani Exchange og beder om hjælp til noget tøj?
Og hvordan vil de reagere når de støder på hinanden andre steder? Er det tilfældighed eller er det skæbnen der prøver at skabe et nyt forhold?

64Likes
70Kommentarer
30650Visninger
AA

4. "Er det en ordre?"


 

"Værelse 228 på anden etage," smilede receptionisten og rakte nogle nøgler mod mig. Jeg smilede udmattet og tog imod nøglerne med et nik. Jeg havde ikke noget fast sted at bo, så jeg rendte bogstaveligt talt rundt på forskellige hoteller hver aften. Det her hotel var mit favorit sted når jeg var hårdt udkørt efter en lang og trættende arbejdsdag- hvilket jeg helt bestemt var i dag!

 

Jeg traskede lettere vaklende mod anden etage med den store sports taske på ryggen. Det var egentligt ikke specielt meget tøj jeg havde med mig, men Jayden havde lovet at passe på reservetøj og ekstra ting, hjemme hos ham. Jayden var jo ligesom min bedste ven, og han havde selv forslået at jeg sagtens kunne smide alle de store og værdifulde ting hjemme hos ham. Jeg satte virkelig pris på hvad han gjorde og havde selv insisteret på at give noget tilbage, men han havde altid nægtet at tage imod, hvilket jeg blot respekterede.

 

Få minutter efter var jeg ankommet til værelse 228. Jeg satte nøglen i låsen og åbnede lettere besværligt døren med min skulder. Værelserne var altid ens og da jeg tit havde sovet på hotellet her, så var der ikke noget nyt at se. Det var et pænt værelse med spa på badeværelset og en pænt lækker fjedret dobbelt seng så jeg kunne ligge og flyde! Ja, jeg satte stor pris på plads til natten, for jeg kunne ikke altid undgå at rulle rundt og fylde hele sengen. Alle mine tidligere kærester havde tit klaget over det, men jeg var rimelig ligeglad for det er jo helt naturligt.

 

Jeg smed den tunge og store sports taske på gulvet og var ikke sen til at strippe alt tøjet så jeg kunne komme i det jeg havde glædet mig allermest til lige fra morgenstunden - spabad! Jeg havde smidt alt tøjet og jeg vaklede lettere fortumlet ud mod badeværelset hvor jeg straks blev mødt det luksus badeværelse.

 

Jeg tændte straks for bruseren og for at udnytte tiden, begyndte jeg at finde min toilettaske frem så jeg kunne lægge alle de lækre pleje-tilbehør frem til spabadet. 

 

"Sæbe, olie, duft, shampoo..." mumlede jeg og lagde tingene skiftevis på håndvasken indtil jeg ikke ikke kunne se shampooen nogle steder. "Hvor fuck..." Jeg rodede videre i tasken, og da jeg vidste at shampooen var forholdsvis stor, gik det op for mig at min shampoo ikke lå nede i toilettasken, og tanken om hvorfor strejfede mig hurtigt. Jeg slog opgivende ud med armene og kiggede irriteret på mig selv i spejlbilledet.

 

Jeg havde lånt shampooen ud til Jayden forleden dag, og af en eller anden grund havde jeg så åbenbart glemt at lægge den tilbage. Men whatever, man kunne vel godt tillade sig at spørge om lån hos sin nabo? Klokken var jo ikke mange og jeg kunne sgu ikke gå ud bad uden at vaske håret - så hvis gæsterne ikke ville låne ud, så måtte jeg forsøge hos receptionen. 

 

Jeg tog hurtigt nogle grå Everlast joggingbukser og en sort croptrøje på, og gik lettere irriteret ud af døren igen. Hvorfor skulle jeg også glemme min shampoo lige i dag?!

 

Jeg startede ud med døren til højre. Nummer 226. Min knyttede hånd bankede stille på døren og få sekunder efter blev den åbnet hurtigere end lynet så jeg hoppede lettere lavt af chok. "Ja?" Lød det uhøfligt fra den gamle mand foran mig.

 

Jeg samlede nervøst min mund til en tynd streg. "Ville det være muligt at låne lidt shampoo af dig?" Spurgte jeg stille. Hans ansigtsudtryk forklarede hurtigt svaret og jeg skyndte mig bare at ryste på hovedet igen. "Okay, jeg spørger bare en anden. Undskyld forstyrrelsen, herre," og straks smækkede han døren i mit fjæs. Ubehøvlet oldgamle mand!

 

Jeg fnyste og valgte bare at gå over til døren til min venstre side selvom jeg næsten havde mistet mit humør til at spørge andre gæster nu. Med tre bank på døren, blev der kort efter åbnet. Jeg følte mit hjerte slå en oktav over, da ham Justin Bieber, tilfældigvis nu stod foran mig for anden gang i dag! "Wow!" Var det eneste jeg kunne sige, for jeg følte straks al luften blive suget ud af mig, bare ved at kigge på det skønne fjæs - endda uden solbriller denne gang.

 

"Oh, hey!" Hilste han med et overrasket smil og straks følte jeg han gav mig elevatorblikket. Jeg sank en klump da jeg pludselig følte mig en del utilpas i tøjet. Det var jo ikke ligefrem det pæneste outfit jeg havde valgt, så hvad ville han mon ikke tænke om det? Justin havde dog det samme tøj på som tidligere, hvilket næsten måtte betyde at han sikkert lige var tjekket ind, ligesom mig selv.

 

Jeg rystede mig ud af min trance af ham og bed mig, af ren vane, en smule i nervøst i min læbe. "Hej," svarede jeg med et lavt knæk i stemmen. Damn, flot, Sophia! Nu har du sgu lige røbet din svaghed overfor ham.. Hans charmerende men spørgende smil, fik mig tilbage til den virkelig verden igen. Men vent? Hvad fuck var det nu? Mit hjerte begyndte at slå hurtigere mens mit hjerne arbejde på højtryk efter at finde ud af hvad jeg ville. 

 

Jeg kneb flygtigt øjnene sammen. Ankommet på værelset. Tænde vandet til spa. Finde plejer frem... Og dér slog det mig! Shampooen! Shit, det var egentligt direkte egentligt pinligt det her. Forstil jer, at spørge en verdenskendt, om det var muligt at låne en klat tandpasta. Han ville jo tro jeg var bims i låget!

 

 

Jeg fik taget en dyb indånding imens vi pludselig fik en ret intens øjenkontakt. "Ville det være muligt at låne lidt shampoo af dig?" Mit spørgsmål fik ham til at slå en lille charmerende latter op inden han brød vores øjenkontakt. "Har jeg forstået dig ret, at du simpelthen er kommet for at låne lidt af min shampoo?" Grinte han stadigvæk - dog ikke på den hånende måde, men mere som du-er-lidt-underlig-men-ret-sød.

 

Jeg grinte akavet og kiggede en smule forlegent ned i gulvet hvor jeg kort nikkede. "Jeg glemte den uheldigvis hos en ven..." Mumlede jeg og kiggede forsigtigt op på ham igen hvor han stadigvæk havde sine øjne direkte på mig. "Hm," mumlede han og fik pludseligt et ret flabet og et smule frækt smil frem på hans læber. Jeg løftede mit ene øjenbryn. 

 

"Hvad får jeg for det?" Jeg grinte lettere akavet over hans ord og bed mig igen svagt i læben. "Eh, en god følelse af at have hjulet din nabo?" Svarede jeg med et spørgsmål. Han så ud til at tænke over det hvilket forvirrede mig en del. Jeg forstod virkelig ikke hvad hans pointe var med det her? Ville han have penge? Nej vel, han var jo millionær.

 

"Hvis jeg nu giver dig hele min shampoo, har vi så en aftale på en café i nærheden i morgen til gengæld?" Spurgte han med et kækt smil og lænede sig afslappet op af dørkarmen med hænderne nede i bukserne. Jeg rømmede mig lidt chokeret over hans pludselige forslag.

 

Jeg havde pludselig utrolig mange spørgsmål på ræs forgående i min lille hjerne, og selvom jeg ville ønske svar til alle, valgte jeg at forholde mig forholdsvis neutral om det og tage en ting ad gangen... Hvis det var muligt? 

 

Jeg rystede en smule kækt på hovedet og kneb øjnene lidt sammen. "Er det virkelig en ordre?" Mine ord fik Justin til at rette ryggen igen hvor han så også kort rystede på hovedet. "Det er udelukkende kun et tilbud! Men, det er den eneste mulighed hvis du vil låne shampoo herfra," smilede han en smule flabet.

 

"Nu giver du mig jo ikke rigtigt andre valg, vel?" Jeg sendte ham det flabede smil tilbage og han nikkede tilfredst og vendte sig rundt, "et øjeblik, smukke." Et stød blev nærmest sendt igennem min krop, da mine ører havde opfanget ordet, smukke. Om det var mig der tog fejl eller ej, vidste jeg ikke da han havde mumlet det ret lavt med ryggen til mig, men jeg var nu ret sikker!

 

Jeg havde en vis idé om, at alt dette var en lille leg for ham bare for at få mere kontakt - og jeg ville med fornøjelse være med til den leg, hvis det var det han ønskede!

 

Han var, som sagt, et øjeblik efter tilbage med en Luxury Shampoo i hånden plus det ret kække smil som sikkert havde en pointe i hans kønne hjerne, men whatever - hvis han skulle spille kæk og flabet, så skulle jeg helt klart spille med.

 

"Jeg har heldigvis fridag i morgen, så klokken 4 i morgen eftermiddag nede i lobbyen, deal?" Spurgte han med et løftet øjenbryn. Jeg nikkede og langede ud efter shampooen."Jeg forventer det fineste køretøj af alt du har," fnes jeg mens han lagde den lækre shampoo i min hånd.

 

"Oh, er det ikke kun til brug af dates?" Spurgte han med et frækt løftet øjenbryn så jeg straks mærkede en varm følelse brede sig til min kinder. "Nå, jeg skal lige ind og forberede noget arbejde. God fornøjelse med badet!" Tilføjede han med endnu et frækt smil. "Tak," hviskede jeg nærmest og kort efter lukkede han døren igen. 

 

Jeg vidste allerede at jeg havde en vis svaghed overfor al hans charme, så hvis han blev ved med de der frække smil og øjenbryn, så havde jeg sgu allerede tabt i vores lille ikke-eksisterende-pagt...


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...