I still do

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 maj 2015
  • Opdateret: 25 okt. 2015
  • Status: Igang
Storm er rebelsk, energisk og bryder sig ganske enkelt ikke om femininitet.
Simon derimod er elegant, dydig og besidder rigdommens formalitet.
Disse to parter har en ting tilfældes, deres forældres venskab.Pludselig er et ægteskab sat igang, men hvordan kan to modsætninger nogensinde hænge sammen? Storm og Simon må begge yde deres for at få det til at fungere for deres forældres værdighed og ære. Dog kan en enkelt billet til England og nogle vilde drukture hurtigt ændre på dag og nat.

Giv gerne konstruktiv kritik og et like ;)

1Likes
0Kommentarer
642Visninger
AA

3. Pengenød

”Hvad!” jeg hamrede arrigt min manicurerede negl ned i bordet, hvor ørneringen sad klistret fast til min fuck-finger klar til at klaske den i fjæset på mine stodder af et par forældre. Jeg kunne mærke irritationen svømme rundt i min krop parat til at flyde over når som helst. Og jeg så, at  det skete snarest.

Min mor tog en dyb indånding, før hun kunne forsætte ”Det er sådan, det er.”

”Men hvorfor?” jeg kunne fornemme mine stemme skælvede, men hvem ville ikke trække på den forkerte tone, når de fik af vide, at de skulle giftes brat med en, de ikke kendte overhovedet?

”Jeg troede kraftedme, at det var ulovligt at gifte deres børn væk på den måde,” snøvlede jeg irriteret, og folede armene over kors.

Min far sukkede, og trak sin stol ud. Den var pænt slidt, havde de ikke udskiftet den de seneste par år eller hvad? Nu hvor jeg rigtigt observerede huset, så virkede det ret opbrugt, men jeg havde heller ikke været hjemme i lang tid. Bandet opbrugte alt tiden med den store turne.

Jeg lænede mig udmattet tilbage af alle de tanker, der fór rundt i hovedet på mig. Mærkelige tanker omkring en ækel mand med klamt fedtet hår og bumser i hele fjæset, der tilsyneladende skulle være den eneste mand i mit liv, og som ville være min partner i sengen…

”Helt seriøst, nu fortæller i mig, hvorfor fanden jeg skal gives væk til en klam stodder!” jeg ramte endnu gang bordet med min næve.

Hvornår ville det gå i stykker?

”Rolig!” råbte min far så, og rejste sig brat op. Mine skuldre bævrede ikke denne gang, som da jeg var lille. Jeg var en festtøs for helvede, slagsmål, og skrigende tøser var dagligdag i mit liv. Jeg rakte ud efter min pakke velvidende om, at mine forældre aldrig ville tillade mig at ryge indenfor, men det var vel en speciel dag ikke?

”Storm,” min fars anklagende stemme fik mig til at slippe.

”Jeg ved godt, det kommer ekstremt uventet, men du er nødt til at se lyst på det,” kom det så fra min mor, der havde flettet sine fingre, og så nærmest bedende på mig. Regnede de virkelig med, at der var en positiv side af denne sag?

”Grunden til at vi, har valgt at gøre dette…” hun tog en dyb indånding. Hendes blege krøller af brune lokker gled ned fra hendes ansigt, og indrammede det hjerteformede ansigt, der matchede mit, så hun fik en trist kulør over sig.

”Vi har ingen penge Storm.. vores firma er gået ned, og den eneste mulighed er at få penge ved at gifte dig til en af mine bedste veninders sønner.”

Jeg spærrede øjnene op. Det her var ikke fordi, de ville sælge mig eller noget. Det var simpelthen fordi, jeg var den, der i alt hemmelighed havde brugt af deres hemmelige lager, inden jeg begyndte at tjene guld for alvor. Jeg var skyld i, at de nu sad i lort til halsen.

”Fuck..” mumlede jeg.

Min mor smilede bedrøvet ”Det skal nok gå min skat, de er virkelig formelle og utrolig velhavende, du vil få det godt der,” hun tog min hånd, og knugede den hårdt til sig. Jeg hævede øjenbrynet en anelse, var det en tårer, jeg kunne skimme langs hendes gyldne hud?

Men vent hvad sagde hun?

Velhavende?

Var hans så også i besiddelse af noget andet velhavende? Min perverse tankegang overtog som sædvanlig den fornuftige side af mig. Jeg gav mig selv en mental lussing. Seriøst, jeg burde snart tage mig gevaldigt sammen.

Men alligevel vidste jeg intet om min mors veninder eller deres liv for den sags skyld, så hvem var den fissefornemme bitch af en forlovet, jeg ville møde?

”Navnet er Floyd,” sagde min far så, som om han havde løst mine tanker, der nok var temmelig grove.

”Floyd,” gentog jeg, smagte på ordet. Prøvede at lade den ringe godt i mine tanker til en melodi, jeg engang spillede som lille. Dog forvandlede det sig ikke til noget særligt positivt.

”Vi tager derover i morgentidlig så sørg for at tage noget præsentabelt på.”

Jeg så ned ad mig selv af den kommentar. Jeg var fan af stramme slim jeans og ellers hvad der var af fede toppe. Det var ikke slemt, det var fedt og coolt. Jeg kunne selvfølgelig bære nogle af mine designet kjoler, men denne årsag forbød mig det nærmest.

Så jeg rystede på hovedet ”De burde se mig, som den virkelige mig.”

Min mor smilede let. Jeg vidste, at hun elskede, når jeg var mig selv, og var fuldstændig ligeglad med, hvad andre tænkte om mit udseende. Jeg havde en slank figur, med en giga røv og et par patter at være stolte af, så hvorfor ikke gøre nytte af det? Det gjorde jeg så også, men det var en anden sag.

Selvom tanken om mit rebelske og ellers farverige liv, nok ville blive lagt en smule på hylden, så jeg på en måde frem til dette ægteskab. Jeg manglede vel på en måde ægte kærlighed, gjorde jeg ikke? En der faktisk elskede mig, som den jeg var.

Jeg tog en smøg ud af pakken.

”Storm.” min far gav mig det blik. Det blik der fik en til at adlyde. Men jeg tog smøgen i munden, og tændte den. Så derefter neutralt på ham ”Denne anledning burde det være tilladt.”

Han hævede sit brogede øjenbryn i vejret, og min mor tog sig opgivende til hovedet. Jeg smilede opmuntrende til hende.

”Jeg skal trods alt giftes.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...