I still do

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 maj 2015
  • Opdateret: 25 okt. 2015
  • Status: Igang
Storm er rebelsk, energisk og bryder sig ganske enkelt ikke om femininitet.
Simon derimod er elegant, dydig og besidder rigdommens formalitet.
Disse to parter har en ting tilfældes, deres forældres venskab.Pludselig er et ægteskab sat igang, men hvordan kan to modsætninger nogensinde hænge sammen? Storm og Simon må begge yde deres for at få det til at fungere for deres forældres værdighed og ære. Dog kan en enkelt billet til England og nogle vilde drukture hurtigt ændre på dag og nat.

Giv gerne konstruktiv kritik og et like ;)

1Likes
0Kommentarer
643Visninger
AA

1. Ægteskab

Storm Stellar:

Mit hoved dunkede pinefuldt imod min hovedskal, som var der en lille mide derinde igang med at banke løs på min hjerne og stikke skarpe knive i den. Kvalmen brusede rundt i min mave, og ville gerne ud igennem min mund, der allerede smagte af det væmmelige stads. Bræk var seriøst en lorteting, som vi havde fået tilegnet os som mennesker.

Jeg åbnede sløvt øjnene, men følte allerede, det var en umulig opgave at få udført den kommende handling. Dog tvang jeg dem stædigt op, og lugten af cigaret kom nu for alvor frem, hvilket fik mig instinktivt til at række den lange tynde arm ud efter min pakke Marlboro Gold, der lå velplaceret på mit sovebord. Min spinkle krop fik endelig de slidte lemmer op at sidde, mens jeg fandt en cigaret og en ligther frem. Tændte smøgen og mærkede den genkendelige følelse af velbehag, som hvis man virkelig skulle pisse voldsomt, og man endelig fandt lokummet.

En person ovre i hjørnet fik mig til at vende de smaragdgrønne øjne imod, den yndige herre der også havde taget fornøjelsen af min pakke med dyre cigaretter. "Jeg troede, du var gået," mumlede jeg sløvt, mens tømmermændene tiggede om McDonald's. Selv min mave medgav sultent, at den havde brug for ædelse. Dog sagde den klamme lugt af sved fra mig af, at et bad var langt mere bydende lige nu.

Fyren - som jeg ikke havde nogen idé om, hvad hed - rynkede kort de gyldne bryne i et forvirret udtryk.

"Hvorfor skulle jeg bare skride?" spurgte han, og  lyden af hans stemme, mindede mig om den vilde nat i mine lagner, da vi havde spillet vores sidste nummer til en latterlig 18 års. 

Jeg trak på skuldrene "De fleste plejer at skride på denne tid."

Endnu en rynk på øjenbrynene. Det begyndte faktisk at more mig lidt at observere hans yderst dårlige vane. Allerede nu var jeg på vagt som en ulv i mørket for at fange ham i at gøre det igen til fordel for min egen morskab.

"Jeg tror nu, at vores nat bekræftede rimeligt godt, at jeg ikke bare skulle vente, til du vågnede," han blinkede kort, og det genkendelige sug i maven, som han havde brugt i baren, da jeg skulle drikke den lamme fest ud, gjorde mig klar over, at jeg måske havde afsløret en hemmelig kærlighed for ham. En kærlighed der kun fandtes, når man var fandens fuld.

Var det Jake du hed?

Jeg smilede let til ham, og tog et sug til. Lod røgen sive rundt i min lille lejlighed, der var totalt rodet til efter strabadserne igår. Jeg smilede henrykt ved påmindelsen. Han var en sejr at hive hjem, det kunne både hans lem og evner i sengen bekræfte.

Men hvis han var så god, så burde jeg vel ikke glemme hans fucking navn!?

Mine indre tanker havde fuldkommen ret. Det var pænt akavet, at stå op med pisse mange tømmermænd og se noget af et hug sidde i min lejlighed uden at kunne huske et forbandet fornavn.

Fyren tog et sidste langvarigt sug, før han skoddede smøgen, og rejste sig møjsomt op "Men faktisk vil jeg tage af sted, arbejdet kalder om lidt." han smilede undskyldende, men jeg viftede bare med hånden "Du behøver ikke have nogen undskyldninger for at skynde dig væk Jake."

"Jack, men ja sorry de gamle tror, jeg er hos en ven," grinede han, og jeg skuttede mig af forlegenhed indeni over at have sagt forkert. Dog omprogrammerede min hjerne hele den pinlige situation til, at jeg bare havde kludret i ordene over dårlig smag i munden.

Jeg hævede listigt øjenbrynet, tog det sidste sug og så med en lidt hånlig klang imod ham "Tænkte nok, jeg havde nuppet et uskyldigt offer med hjem, der ikke engang fortæller mor og far, hvad han laver."

"Selvom jeg er 20, så er reglerne der stadig." hans - store - hænder stoppede sig ned i de enorme lommer, hans bukser var i besiddelse af, mens han så lidt for misbilligende på mig. Forventede han nu en undskyldning?

"Forbavsende du kan holde det ud," sagde jeg så, og kom op at stå meget mod min vilje, da jeg kunne mærke mine ømme muskler hyle op om at kravle under hulen igen. Men jeg bed de barske smerter i mig, og gik hen til - nu Jack, og svingede armen om ham "Kom godt hjem så," grinede jeg opløftende, og han smilede lettet. 

"Tak jeg ringer nok senere Storm, hold dig nu for en gang skyld inde døre ikke?" en anklagende mine røg frem i de flotte øjne, som jeg tilsyneladende havde forelsket mig pladask i, da jeg var fanget af alkoholen. Dog så jeg ikke i nærheden af Jack på den måde. Han var en tilfældig gut, der var så heldig at møde mig og min seng igår nat, mere ville der ikke blive. 

Da han var smuttet, smed jeg mig tilbage i sengen igen. Tændte endnu en smøg, og stirrede op i loftet med et mut udtryk. 

"Ja, han var vel bare endnu en ikke?" mumlede jeg fortvivlet til mig selv, mens jeg sugede den farlige tjære og nikotin i mig, så mine lunger om 45 år ville give efter og lade mig dø i en røgtåge. Men han var bare endnu en... kærlighed var vel ikke for sådanne nogen festglade aber som mig?

Pludselig ringede min mobil, og jeg måtte stønnende vende mig om på siden for at tage den til øret.

"Hallo."

"Storm min skat! Gode nyheder! skynd dig hernhen så snart det er muligt."

"Ses om fem mor."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...