I still do

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 maj 2015
  • Opdateret: 25 okt. 2015
  • Status: Igang
Storm er rebelsk, energisk og bryder sig ganske enkelt ikke om femininitet.
Simon derimod er elegant, dydig og besidder rigdommens formalitet.
Disse to parter har en ting tilfældes, deres forældres venskab.Pludselig er et ægteskab sat igang, men hvordan kan to modsætninger nogensinde hænge sammen? Storm og Simon må begge yde deres for at få det til at fungere for deres forældres værdighed og ære. Dog kan en enkelt billet til England og nogle vilde drukture hurtigt ændre på dag og nat.

Giv gerne konstruktiv kritik og et like ;)

1Likes
0Kommentarer
641Visninger
AA

5. 22 centimeter

Simons POV:

”Hun var en interessant pige, synes du ikke Simon?”

Jeg nikkede blot som svar til min mors spørgsmål. Mit hoved var overrumplet af tanker og alt for mange fremmede indtryk. Storm var en komplet modsætning af mig, og jeg anede ingen levende råd, om hvorfor de havde sat mig sammen med denne pige.

Det var tydeligvis en meget bestemt kvinde med sine egne ekstrem stædige meninger. Dog var der en enighed i det med skjorterne. Hvorfor gik jeg lige i dem? Jeg lignede bare en sølle kopi af mine forældre, og ingen af dem virkede særlig tilfredse med mit udseende faktisk på det punkt.

”Hvorfor er det lige, at i ikke bare har givet penge til dem?” spurgte jeg så, da stilheden i vores gigantiske stue blev for meget. Familien Steel var i gang med at pakke deres ting ud inden aftensmad, da mine forældre syntes en overnatning var en genial metode til at få mig og Storm tættere sammen. Sikkert bare min mor, der ønskede at blande sladder og klamme kvindeting sammen i en samtale.

Min mor sænkede sit vinglas, hvor røde mærker fra et par fyldige læber var limet til kanten.

”Jeg tror i to vil finde jeres tid sammen rigtig værdifuld søn,” bras min far så ud. Hans glas med whisky var næsten tomt, og jeg fornemmede hurtigt en mærkelig atmosfære sprede sig. De skjulte helt sikkert noget. Min mavefornemmelse sagde mig, at jeg ikke havde lyst til at blive indviet i dette mysterium.

Aftensmaden havde været fuld af latter og livsfyldige samtaler fra de to voksne kvinders side. Fædrene havde været dybt begravet i en økonomisk samtale, hvor jeg af og til havde hørt ordet fodbold springe indover. Mig og Storm havde ikke gennemført en eneste sætning under hele maden, men det ville der vist blive lavet om på, da jeg fandt hende i et par stramme shorts og top i mit værelse.

Hun stirrede bedømmende på min store himmelseng.

Jeg fandt hende attraktiv ingen tvivl. Hun var smuk, havde en formidabel krop, og at veksle ord med hende var eventyr i sig selv. Men stadig var der noget over hende. Noget farligt. Hun virkede alt for stiv i betrækket på vise punkter.

”Ingen ekstra madras på gulvet? Første nat tegner sig til noget vovet,” lo hun let, og satte sig i vindueskarmen, hvor hun åbnede mit store vindue og tændte en cigaret.

”Du tager selv skraldet for den der?” mumlede jeg, og trak slipset af. Udkørt satte jeg mig på sengen.

”Du virker ellers afslappet over alt det her,” sagde jeg så, da hun besvarede min advarsel ved at tage et langt sug, og pustede omhyggeligt røget ud af vinduet.

”Jeg har ikke rigtig noget valg, du burde være den, der sagde mest imod, du har ligesom penge i hoved og røv.”

Jeg fnøs let, og trak skjorten af ”Modsigelse er ikke ligefrem en mulighed i dette hjem.”

Storm fløjtede let med en imponerende klang ”Men du har vist haft andre muligheder i den grad.”

Automatisk rettede jeg blikket nedad. Ja jeg brugte en del tid på at træne. Når jeg ikke skulle se mine snobbede venner, studere røven ud af bukserne eller lege formel lejesoldat til tossede gallamiddage, tilbragte jeg en del tid der.

”Har du seriøst ingen fritid haft? Du er jo en hug!” måbede hun beundrende, og smed skodet ud af vinduet, der hurtigt blev lukket. Mine kinder begyndte at gløde under huden. Komplimenter var ikke min stærke side. Ja, jeg var eftertragtet blandt min mors irriterende veninders børn, men på de punkter følte jeg mig mere som et trofæ.

”Jeg har altså venner udenfor min forældre snobberi, du får mig til at lyde som en total taber,” sukkede jeg opgivende, og smed mig tilbage i sengen, så loftet formede sig for mine øjne. At dømme på ekstra vægt i sengen, konkluderede jeg, at Storm havde taget plads i den bløde drømmeseng.

”Du er normalt ikke den type, jeg hænger ud med, men en taber vil jeg nok ikke kalde dig. Set bort fra de skide irriterende skjorter.”

”Du lader den virkelig ikke gå var?” lo jeg tørt, og hun deltog i latteren.

”Tag det roligt Romeo, dine daglige livsvaner forsvinder ikke, fordi jeg kommer ind i billedet,”

Jeg drejede hovedet nu med opmærksom mine, da hun lå ved siden af mig. De grønne smaragder fangede mine egne isblå.

”Jeg tror, dette her bliver mere kompliceret, end du tror Storm,” mumlede jeg så, da vores øjenkontakt begyndte at blive for akavet for min smag.

”Sikkert, men jeg har ikke ligefrem været en stor hjælp for mine forældre,”

”Hvordan det?” spurgte jeg nu oprigtig interesseret.

”Økonomisk set er jeg en mongol Simon,” fnes hun nedgørende af sig selv, og hvilede hovedet i sin hånd.

”Men jeg regner med at en klassisk dydig mand, kan gøre mig til en yderst medgørlig borger. Desuden skal vi ligesom bo sammen.”

”Hvad?” jeg sprang forskrækket op af sengen med allerede uglet hår, og en forskræmt udtryk i øjnene.

Tomt lavede hun små mønstre med en let finger ”Jeps, jeg smuglyttede ved vores forældre samtale, de har allerede fundet en lejlighed, og min skal vist sættes til salg, såe…” hendes stemme dødede hen. Var der en vist sorg i forvandling over tab af lejlighed, eller at skulle tilbringe hverdagen med mig nu. Ikke at jeg selv hujede over denne nyhed. Vores liv var ikke just ens, og hvad skulle jeg stille op med skolen. En begejstring formede sig dog i maven på mig. Jeg kunne klæde mig anderledes, endelig hænge ud med Jason dagligt, og måske sætte en stopper for den skide møgdomsjoke.

”Jeg må seriøst til bunds i dette her,” svarede jeg så, og kørte en hånd igennem lokkerne, så bunken blev langt mere rodet.

”Hvad mener du?”

”Ingen check?”

Det fangede nok min hentydning temmelig klart. Det virkede endda til, at hun havde haft samme tankegang omkring denne situation, vi var havnet i.

Da vi lå begravet i mørke med dynerne over os, kunne jeg for alvor mærke, hvor mærkeligt dette var. Jeg følte mig som en kineser, sådan som jeg delte seng med en person, jeg lige havde mødt. Jeg havde faktisk opfattelsen af, at USA ikke længere indførte den slags konfliktløsninger.

”Det her føles overhovedet ikke som alle de andre fyre, jeg har knaldet med?” mumlede Storm, og jeg kunne se i øjenkrogen at det olme blik stirrede fortabt op i loftet.

”Du ved godt, du lige har kaldet dig selv en slags skank ikke?” kommenterede jeg blot. Forsøgte at lægge skjul på min misbilligelse til hende, selvom der sikkert befandt sig noget misundelse under min mening. Hun levede trods alt livet, nøjagtigt som hun ville.

”Utrolig nok, at du er i kendskab med det ord. Men ja, jeg har været rundt omkring. Det er dog ikke hjemløse, jeg samler op, jeg er kræsen, at du ved det,” smålo hun, og jeg vendte hovedet, så det store mellemrum imellem vores hoveder blev tydeligere.

Det føltes mærkeligt at ligge her med Storm. Det var trods alt første gang, en pige nogensinde havde rørt min seng, og jeg kunne mærke nervøsiteten styrke.

”Så dette ægteskab sætter ligesom en stopper for sex dagen lang?”

Hun nikkede med et dybt suk ”Det kan man godt sige, utroskab er ikke mig, så bare rolig charmetrold, du vil ikke finde mig i gang med at knalde en i din seng på vores bryllupsnat.”

Jeg måtte le kort af denne kommentar. Hun var virkelig noget for sig selv. Selvsikkerheden strålede ud af pigen. Jeg fandt det interessant, og ville gerne tættere på dette vilde liv. Dog havde jeg også mine grænser, og Storm var ikke den eneste i denne sære forhold, som skulle have magten.

”Dog bliver det eneste, du får af mig, er kysset ved vielsen.” mine ord fik hendes øjne i et tilfredsstillende blik fyldt med forbavselse, mens munden åbnede sig større og større.

”Hvad mener du?” spurgte hun nu, virkede fornærmet med hendes mutte ansigtsudtryk, da hun satte sig med skuldrene som armlæn.

”Troede du seriøst, jeg ville kneppe en person, jeg først lige havde mødt?” startede jeg med et hævet øjenbryn ”Du skal gøre dig fortjent til mit våben.” med det vendte jeg mig om på den anden side med ryggen til hende.

”Hvor stor er dette våben så?”

”22 centimeter,”

”Fuck mit liv…”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...