Tematekster 2015

I den seneste tid har jeg gået og tumlet med en ide inde i mit hoved. Den går i korte træk ud på, at jeg hver måned stiller mig selv en skriveudfordring, som jeg så skal leve op til.
En måned kan det være jeg skal skrive fire digte, fire tekster på 1500 ord eller en tekst om had, en om venskab, en inspireret af farven blå og en om regnvejr.
Kort sagt fire tekster, der skal opfylde visse kriterier, hver måned. Jeg har tænkt mig, at projektet skal fortsætte til slutningen af i år. Hvis I har lyst, skal I være velkomne til at slutte jer til mig.

10Likes
20Kommentarer
2667Visninger
AA

22. Igen og igen og igen

 

1) 1 tekst på ca. 200 ord

 

Ind og ud, sådan går mit åndedræt i en evig cyklus, der holder mig i live. Dunk, dunk, dunk, sådan går mit hjerte ligeså i en evig cyklus, der holder mig i live. Blink, blink, blink, sådan går mine øjenlåg i en evig cyklus, men den holder mig ikke i live.
Der er så mange ting, der bliver gentaget igen og igen og igen.
Jeg vågner, står op, går i skole, kommer hjem, går i seng, sover. Jeg spiser morgenmad, frokost, aftensmad. Jeg børste mine tænder om morgenen og om aftenen.
Der er så mange ting, der bliver gentaget igen og igen og igen.
Vi fødes, vi ældes, vi dør. Vi føder, vi opdrager, vi giver slip. Vi planter, vi vander, vi høster.
Der er så mange ting, der bliver gentaget igen og igen og igen.
Ting, der holder os i live og sørger for at vi ikke går fra forstanden. At vi altid sidder på den samme plads i skolen, cykler den samme vej hjem, når vi får fri.
Der er så mange ting, der bliver gentaget igen og igen og igen, så vi kan holde os i live, og så vi ikke mister forstanden.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...