Let The Game Begin 2!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 maj 2015
  • Opdateret: 16 jun. 2015
  • Status: Færdig
Maddie og Justin er tilbage!. Nu næsten 4 år senere!. Maddie og Justin lever hver deres liv. Justin med sine kriminelle handlinger som gør at fængslet er hans andet hjem, og Maddie med sit nu perfekte liv efter et par hårde år med massere af modgang. Justin har dårligt tænkt på Maddie siden sommeren 2013, men Maddie har slet ikke glemt Justin, da hun hver dag bliver mindet om ham!. Maddie er nemlig alenemor til 3 årig Liam, som til forveksling minder virkelig meget om sin ‘’far''!. Justin er netop kommet ud af spjældet og skal med drengene til Vegas for at spille poker for de penge de har ‘’tjent’’. De har egentlig ikke planer om andet end at spille på de dyreste casinoer, feste på de fedeste klubber og kneppe alle de bitches de støder på.. Men hvad sker der når Justin en dag render ind i Maddie på et af casinoerne, som tilfældigvis er ejet af Maddies far.. Vil Justin begynde at tænke på Maddie igen?. Og hvad gør han, når han ser Maddies søn og genkender hans store brune dådyrøjne?.

391Likes
1941Kommentarer
865050Visninger
AA

40. Mange Spørgsmål.

*Maddies Synsvinkel*

 

’’Mmh..’’ Mumlede jeg afslappet imod Justins læber og trak mig derefter fra ham og åbnede øjnene, så jeg hurtigt fik øjenkontakt med hans varme og dejlige brune øjne.

’’Du er dejlig’’ Hviskede jeg med et meget forelsket smil og nussede ham blidt i hans våde nakkehår.

’’Du er dejlig’’ Svarede Justin stille og klemte min ene balle som han holdte sine hænder på under vandet imens jeg havde mine ben svunget om livet på ham og mine arme om nakken på ham.

Justin og jeg hang bare i poolen imens Liam løb rundt med hundene henne på græsplænen kun iført sine sorte badeshorts. Ja, han var kommet op af poolen for godt og vel 10 minutters tid siden, da han ikke gad bade mere. Justin og jeg valgte at blive i poolen lidt endnu, så vi kunne snakke lidt og samtidig holde øje med Liam.

’’Det der mørkerøde hår, ikke?’’ Sagde Justin stille og fugtede derefter blidt sine læber.

’’Mm?.. Hvad med det?’’ Spurgte jeg ham afslappet og holdte min øjenkontakt med ham.

’’Det er fucking frækt!. Jeg siger det bare!’’ Smilede Justin skævt og plantede kort efter sine læber på mine imens jeg fniste og kort efter trak mig fra kysset igen.

’’Du synes måske, at jeg skal få det lavet rigtigt og ikke bare som vask-ud farve?’’ Spurgte jeg ham med et forelsket blik og mine arme i nakken på ham.

’’Mm, helt sikkert!.. Men sjovt, at du nævner det.. Dit hår er vådt lige nu men farven er der stadig’’ Sagde Justin afslappet og holdte vores øjenkontakt uden overhovedet at kigge på mit hår en eneste gang. Jeg smilede svagt og trak lidt på skuldrene.

’’Måske kræver det bare flere omgange at vaske ud?.. Men er det ikke også ligemeget.. Jeg er faktisk også ret glad for det’’ Sagde jeg afslappet og lagde min pande til Justins og sukkede dejlig afslappet.

’’Jeg synes i hvert fald, at du skulle beholde det’’ Sagde Justin afslappet og kyssede kort mine læber.

Jeg smilede sødt til ham og nikkede svagt og tog så en dyb indånding imens jeg helt afslappet krammede mig ind til ham og lagde mit hoved på hans skulder og nød virkelig at hænge på ham.

Jeg kiggede over på Liam, som lød rundt på fodboldbanen med sin fodbold og chattede lidt til den imens hundene løb rundt om ham og prøvede at få bolden. Dog var det lidt svært for dem, da Liam hele tiden havde den i bevægelse og da de jo var nogen ret små hunde som nærmest var mindre end selve bolden.

Jeg begyndte pludselig at tænke på alt det som Justin sagde igår i vores skænderi. Jeg tænkte helt specielt på 2 ting, men vidste godt, at han sagde meget mere igår, men det var ikke noget jeg lige kunne huske nu. Det var nok fordi, at de her 2 ting fyldte det meste af mine tanker?.

’’Justin?’’ Spurgte jeg stille og løftede stille mit hoved fra hans skulder og kiggede på ham imens han kiggede afslappet på mig.

’’Det der igår aftes, ikke?’’ Startede jeg stille og kiggede lidt ned på Justins nøgne bryst og betragtede kort hans kors som han havde tatoveret på brystet.

’’Hvad med det?’’ Spurgte Justin med et tungt suk og fik mig til at kigge op på ham igen og kigge ham i øjnene og se hans ulæselige blik.

’’Du snakkede noget om en gæld du havde?’’ Sagde jeg meget forsigtigt og roligt. Justin sukkede tungt og vendte blikket væk fra mig og rystede lidt på hovedet.

’’Det bed du mærke i?..’’ Spurgte Justin stille og kiggede tilbage på mig. Jeg nikkede svagt og bed mig lidt i underlæben uden at slippe vores øjenkontakt.

’’Det er ikke noget du skal tænke på. Jeg skal nok selv klare den sag’’ Sagde Justin kort og lidt bestemt.

’’Men.. Er det derfor du spiller så meget?’’ Spurgte jeg ham og kiggede spørgende på ham.

’’Jeg spiller fordi jeg ikke kan lade vær, Maddie’’ Sukkede Justin og kiggede opgivende på mig.

’’Men du har skaffet dig en gæld fordi du spiller, right?’’ Spurgte jeg stille og ret seriøst. Justin nikkede kort imens han sukkede opgivende.

’’Hvor meget skylder du?’’ Spurgte jeg ret alvorligt og kiggede seriøst på ham. Justin forblev stille og kiggede bare på mig med det blik som jeg slet ikke kunne tyde.

’’Det er ligemeget, baby’’ Sagde Justin efter en kort stilhed imellem os og lænede sig så imod mig og plantede sine læber på mine. Dog trak jeg mig hurtigt og rystede lidt på hovedet af ham.

’’Nej, det er ikke ligemeget.. Hvem skylder du penge til?’’ Spurgte jeg alvorligt og kiggede ham seriøst i øjnene.

’’Stop nu’’ Sagde Justin opgivende og lidt bestemt.

’’Justin forfanden, jeg vil jo forhelved bare hjælpe dig, ikke?’’ Sukkede jeg opgivende og kørte min hånd op i hans våde nakkehår igen og nussede ham lidt i det.

’’Blander jeg mig i dit business?’’ Spurgte Justin koldt og kiggede mig i øjnene. Jeg sukkede tungt og rystede lidt på hovedet, da jeg vidste hvor det her ville føre hen.

’’Nej’’ Småhviskede jeg og kiggede lidt ned.

’’Godt.. Så lad vær med at blande dig i mit business, babe!. Jeg skal nok få styr på det og du skal slet ikke tænke på det, okay!’’ Sagde Justin stille og lagde sin pande til min imens jeg bare fortsatte med at kigge ned og sukke opgivende, da det virkelig frustrerede mig, at jeg ikke måtte hjælpe ham ud af det!. Tænk nu hvis han skyldte penge til nogen hvor det kunne ende med at skade ham i sidste ende, hvis han ikke kunne betale!. Det kunne jeg slet ikke holde ud at tænke på!. Jeg havde jo massere af penge, så jeg forstod slet ikke hvorfor han ikke ville have min hjælp og hurtigt komme ud af det!.

Jeg mærkede Justins hænder klemme mine baller kort og fik mig til at kigge op på ham.

’’Okay?!’’ Sagde Justin og hentydede til, at han ville have et svar fra mig.

’’Ja’’ Sukkede jeg tungt og nikkede imod hans pande og kiggede så ned igen.

Justin rykkede sin nederste del af sit hoved lidt frem og plantede så sine læber på mine og denne gang kyssede jeg med i det enkelte men dejlige kys han gav mig.

’’Der er også noget andet, Justin’’ Sagde jeg stille og kiggede ham i øjnene.

’’Hvad nu?’’ Spurgte Justin med et opgivende suk og løftede svagt det ene øjenbryn.

’’Du sagde igår, at en pædagog havde sagt til Liam, at du var hans far?’’ Startede jeg kort ud og kiggede spørgende på Justin.

’’Ja’’ Svarede Justin kort og nikkede.

’’Hvad skete der?’’ Spurgte jeg seriøst og kiggede ham i øjnene. Justin tog en dyb indånding og pustede tungt ud.

’’Jeg kom derned for at hente ham og da jeg prøvede at finde ham, kom der en dame og jeg spurgte hende om hun vidste hvor Liam var, og så spurgte hun om jeg var hans far og jeg spurgte hende om, hvorfor hun spurgte om det og så forklarede hun, at du havde ringet derned og prøvet at få ’’Liams far’’ til at hente ham, så hun gik ud fra, at det var mig siden at ledte efter Liam.. Og så sagde jeg, at jeg var hans far og skulle hente ham og så da hun viste mig ned til Liam sagde hun til Liam, at hans far var kommet for at hente ham’’ Svarede Justin med en afslappet tone, som jeg ikke rigtig kunne læse. Jeg kunne på ingen måder høre om det var godt eller dårligt og jeg kunne slet ikke læse på ham, hvad han tænkte om det.. Det var sku lidt irriterende, da det gjorde mig usikker på de spørgsmål jeg havde omkring det her emne.

’’Hvad gjorde Liam?’’ Spurgte jeg stille og kiggede kort over på Liam som stadig løb rundt med fodbolden og hundene.

’’Han vendte sig hurtigt om og kiggede på mig og spurgte om hvorfor jeg hentede ham osv.. Men da vi kom ud i garderoben spurgte han mig om jeg var hans far..’’ Svarede Justin kort.

’’Hvad svarede du så?’’ Spurgte jeg ham nysgerrigt og samtidig meget stille.

’’Jeg sagde, at vi lige måtte snakke om det når du var der’’ Svarede Justin kort.

’’Okay’’ Sagde jeg en smule overrasket, men stadig meget forsigtigt imens jeg kort fugtede mine læber og igen kiggede hen imod Liam, hvilket denne gang også fik Justin til at kigge sig over skulderen og kigge over på Liam.

Jeg kiggede lidt ned imens Justin bare fortsatte med at kigge hen imod Liam. Jeg havde lidt på fornemmelsen, at Justin ikke var specielt tilfreds med det, at Liam måske havde en mistanke om, at Justin var hans far.. Og jeg følte virkelig, at Justin mente, at det var min skyld, for hvis jeg ikke havde sagt det til børnehaven, så havde de jo ikke sagt det videre til Liam.

’’Synes du, at det er min skyld så?’’ Spurgte jeg stille imens jeg holdte mit blik nede på hans bryst og ud af øjenkrogen svagt kunne se, at Justin drejede hovedet imod mig.

’’Din skyld hvad?’’ Spurgte han stille og en smule undrende. Jeg kiggede op på ham og sukkede opgivende.

’’Synes du, at det er min skyld, at de sagde det til Liam?.. Jeg sagde jo til børnehaven, at jeg havde prøvet at få hans far til at komme og hente ham.. Det kunne jeg jo bare havde ladet vær med og så kunne jeg bare havde omtalt dig som en ven eller noget..’’ Svarede jeg virkelig usikkert og ret seriøst.

’’Måske.. Jeg ved det sku ikke, Maddie.. Du kunne jo heller ikke vide, at jeg tog derned alligevel, og det var jo ikke dig det bevidst bedte dem om at sige det til Liam.. Og jeg kunne jo også hurtigt havde stoppet damen og pointeret, at Liam ikke vidste, at jeg er hans far endnu... Så på en måde er det jo vores begges skyld.. Men det er ligemeget nu. Nu er det jo sagt og Liam går måske og venter på at få svar på nogen spørgsmål’’ Svarede Justin kort og ret afslappet, hvilket gjorde mig en smule forvirret.

’’Så hvad synes du vi skal gøre?’’ Spurgte jeg virkelig usikkert og kiggede Justin direkte i øjnene.

’’Jeg synes, at vi skal fortælle ham det som det er.. For jeg tror sku ikke, at han har glemt det allerede’’ Svarede Justin og virkede ret afklaret med det, hvilket faktisk kom lidt bag på mig. Han havde jo gået og sagt, at vi skulle vente og at han ikke var klar til at sige det osv.

’’Vil du kun sige det pga det igår, eller?’’ Spurgte jeg usikkert, da jeg ikke anede hvad jeg ellers skulle sige.

’’Lidt.. Men efter igår har jeg tænkt meget over det, og jeg synes det er på tide, at Liam får det forklaret ordentligt og får svar på hvem hans far er..’’ Svarede Justin kort og holdte vores øjenkontakt.

’’Og du er sikker på, at du er klar til det nu?’’ Spurgte jeg ham ret seriøst, da jeg ikke ville ende med at stå med Justin som fortrød det bagefter det var blevet sagt!.

’’Det gør vel ingen forskel om han kalder mig Justin eller far?.. Jeg kan rigtig godt lide ham og det virker da gensidigt siden han gider bruge tid på at træne, spise morgenmad, snakke og bade sammen med mig?.. Desuden så har jeg jo dig til at hjælpe mig.. Jeg er jo ikke alene om det, vel?’’ Svarede Justin og sendte mig et svagt og skævt smil ved hans sidste sætning.

Jeg smilede skævt og rystede på hovedet og gav ham et kort men virkelig dejligt kys.

’’Nej, selvfølgelig er du ikke alene’’ Smilede jeg meget forelsket til ham og nussede ham i nakken.

’’Men tror du, at han kan lide mig?.. Jeg mener, du kender ham jo bedst af alle, ikke?’’ Svarede Justin og kiggede spørgende på mig.

’’Jeg ved, at han kan lide dig, Justin!.. I de sidste 3 dage hvor vi ikke har set hinanden har han spurgt mig flere gange om hvornår du kom igen, så i kunne træne sammen ligesom du lovede ham den dag i bilen hvor han ville have slik efter, at han var blevet hentet i børnehaven’’ Svarede jeg med et sødt smil og meget selvsikkerhed i stemmen, da det jo var sandheden. Liam havde spurgt meget efter Justin og jeg havde også lagt mærke til, at Liam altid blev glad for at se Justin hver eneste gang han var her.

Justin smilede skævt og nikkede så og kiggede sig over skulderen hen imod Liam.

’’Så var det derfor, at han så gerne ville ned og træne igår efter jeg havde hentet ham i børnehaven’’ Smågrinede Justin og vendte et selvsikkert blik hen på mig igen.

’’Måske’’ Smilede jeg skævt og meget forelsket imens jeg trak på skuldrene og lænede mit ansigt imod Justins og placerede mine læber på hans endnu engang og gav ham et kort men virkelig dejligt tungekys, hvilket også fik Justin til at gramse lidt på min røv.

Jeg trak mig ud af kysset og kiggede på Justin imens jeg lagde min pande til hans endnu engang.

’’Så?.. Skal vi kalde ham herhen og gå op og fortælle ham det nu, eller vil du vente?’’ Spurgte jeg en smule usikkert og kiggede ham i øjnene.

’’Kald på ham’’ Hviskede Justin og kyssede kort mine læber. Jeg trak mig smilende fra ham efter kysset og nikkede så kort og vendte så blikket imod Liam.

’’Liam?.. Kom lige herhen, skat.. Vi skal tale med dig om noget..’’

_______________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) Hav en vidunderlig dag allesammen :) Nu vil jeg starte på min nye livsstil og gå over og træne :D <3 

#MuchLove 

-NetteC

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...