Let The Game Begin 2!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 maj 2015
  • Opdateret: 16 jun. 2015
  • Status: Færdig
Maddie og Justin er tilbage!. Nu næsten 4 år senere!. Maddie og Justin lever hver deres liv. Justin med sine kriminelle handlinger som gør at fængslet er hans andet hjem, og Maddie med sit nu perfekte liv efter et par hårde år med massere af modgang. Justin har dårligt tænkt på Maddie siden sommeren 2013, men Maddie har slet ikke glemt Justin, da hun hver dag bliver mindet om ham!. Maddie er nemlig alenemor til 3 årig Liam, som til forveksling minder virkelig meget om sin ‘’far''!. Justin er netop kommet ud af spjældet og skal med drengene til Vegas for at spille poker for de penge de har ‘’tjent’’. De har egentlig ikke planer om andet end at spille på de dyreste casinoer, feste på de fedeste klubber og kneppe alle de bitches de støder på.. Men hvad sker der når Justin en dag render ind i Maddie på et af casinoerne, som tilfældigvis er ejet af Maddies far.. Vil Justin begynde at tænke på Maddie igen?. Og hvad gør han, når han ser Maddies søn og genkender hans store brune dådyrøjne?.

391Likes
1941Kommentarer
864073Visninger
AA

50. ’’Hvad Fanden I Helved Laver Du Her!’’

*Justins Synsvinkel*

 

’’..Og ved du hvad så, far?’’ Spurgte Liam med et stort smil imens han var ved at forklare om sin dag i børnehaven.

’’Nej, hvad så?’’ Spurgte jeg med et smil og kiggede lyttende på ham imens vi sad på gulvet i Maddies stue og Liam legede med en stor borg med små legetøjskrigere, som var på størrelse med tinsoldater.

’’Så sagde Laura, at jeg var rigtig god til fodbold fordi jeg scorede et mål’’ Forklarede Liam videre med en stolt tone i stemmen.

’’Sådan, champ!. High Five’’ Smågrinede jeg og løftede min hånd imod ham, hvilket fik Liam til at smile stort og klappe sin lille hånd sammen med min.

’’Vandt i så?’’ Spurgte jeg ham med et stort smil og kiggede lyttende på ham.

’’Ja!. Oscars hold tabte 5-2 til os’’ Svarede Liam stolt og smilede stort imens han satte sine små krigssoldater op rundt omkring på hans store borg.

’’Sådan’’ Smilede jeg og aede ham kort i håret.

’’Ja, så kan han lære det!’’ Pointerede Liam med et hånligt smil, hvilket jeg straks kunne genkende for mig selv.

’’Nå?. Du kan måske ikke lide Oscar?’’ Spurgte jeg ham afslappet og kiggede spørgende på ham.

’’Nej.. Han vil også være kærester med Laura’’ Svarede Liam ret seriøst imens han koncentrerede sig om at sætte krigerne på plads.

’’Nå, ved du hvad. Det skal du slet ikke tage dig af.. Det er jo din kæreste og jeg er sikker på at Laura kan lide dig mest siden hun har valgt dig, ikke’’ Sagde jeg med et opmuntrende smil og kørte min hånd igennem hans hår.

’’Laura siger også, at hun slet ikke kan lide Oscar’’ Påpegede Liam afslappet.

’’Ja, der kan du bare se.. Så har du intet at frygte jo’’ Svarede jeg selvsikkert og smilede svagt til ham. Liam rystede lidt på hovedet og der kom en kort stilhed imellem os. Dog varede den ikke særlig lang tid før Liam igen åbnede munden.

’’Far?’’ Spurgte Liam og kiggede op på mig imens han satte sig ned på numsen.

’’Mm?’’ Mumlede jeg spørgende og kiggede lyttende ned på ham.

’’Er du forelsket i min mor?’’ Spurgte Liam ret seriøst, hvilket gjorde mig klar over, at han forventede et seriøst svar.

’’Ja.. Det er jeg’’ Svarede jeg afslappet og smilede svagt til ham.

’’Siger du så til hende, at du elsker hende?’’ Spurgte Liam videre og gav mig en klump i halsen.

’’Hvorfor?’’ Spurgte jeg med et lille smil, da jeg næsten kunne fornemme, at der var en mening bag det.

’’Fordi Laura sagde det til mig i børnehaven idag.. Hun sagde, at det var noget man sagde når man var forelsket i en’’ Svarede Liam ret seriøst og kiggede op på mig med sine store brune øjne.

’’Hvor ved Laura det fra?’’ Spurgte jeg ham afslappet og stadig med et lille smil og en rolig stemme.

’’Hun sagde, at hun havde spurgt sine forældre fordi hun tit hører dem sige det til hinanden.. Og så sagde hun, at man skulle sige sådan til hinanden hvis den man sagde det til var vigtigere end alt muligt andet’’ Forklarede Liam og gav mig endnu en klump i halsen og satte virkelig tankerne igang hos mig.

Det var jo sådan set sådan jeg havde det med Maddie!. Hun var faktisk vigtigere end alt muligt andet!. Alt hvad jeg gjorde, gjorde jeg med hende i baghovedet!. Jeg blev ved med at spille, så jeg ikke endte med at skulle tage tilbage til Rosewood og ikke have chancen for at se hende og Liam igen.. Og sådan var det med alting!. Hun var altid i mit hoved!.

’’Okay.. Er du så vigtigere end alt muligt andet for Laura?’’ Spurgte jeg ham og prøvede at snakke mere udenom, om jeg sagde sådan til Maddie.

’’Hun sagde, at hun hellere ville lege sammen med mig uanset hvad.. Jeg spurgte om hun så også stadig ville lege med mig selvom jeg spillede fodbold, for det kan hun nemlig ikke finde ud af, og så sagde hun, at hvis det var, så ville hun gerne spille med bare for at lege med mig’’ Forklarede Liam og fik mig til at nikke kort og tage en dyb indånding. Hvor var det sindssygt at sidde her og få sat tankerne igang af en 3 årig lille knægt!. Og endnu mere sindssygt var det, at han gjorde en masse ting klart for mig uden overhovedet at vide det!.

Jeg skulle lige til at snakke til Liam, da hoveddøren ude i gangen gik op og Maddies hunde straks begyndte at gø og løbe ud i gangen.

’’Hallo?’’ Lød det fra en stemme der helt sikkert ikke var Maddies!.

Jeg vendte mig lidt om imens jeg stadig sad på gulvet med Liam og bemærkede så Em komme ind i køkkenet ude fra gangen.

’’Hej Justin’’ Sagde Em og smilede svagt imod mig.

’’Hej Em!’’ Udbrød Liam og rejste sig straks fra gulvet og løb over imod hende.

’’Hey skat’’ Smilede hun og løftede ham op og krammede ham ind til sig imens hun gik ned af trappetrinene til stuen og jeg rejste mig op.

’’Hvor er Maddie?’’ Spurgte Em afslappet og kiggede spørgende på mig.

’’Ja, det skulle jeg måske spørge dig om?’’ Svarede jeg en smule forvirret og rynkede panden lidt.

’’Hvad mener du?’’ Spurgte Em og rynkede panden lidt forvirret imens hun satte Liam ned på gulvet igen.

’’Maddie smuttede for måske 3 kvarter siden. Hun sagde, at hun skulle op til dig på kontoret og underskrive nogen papirer og så havde du sagt, at i skulle snakke sammen privat under 4 øjne’’ Svarede jeg hende virkelig undrende og virkelig forvirret.

’’Jeg har ikke snakket med Maddie?. Jeg kom herhen bare for at være sammen med hende og høre om hun ville hænge lidt ud med mig fordi Carter er sammen med sine venner.. Jeg har slet ikke set hende idag ellers!. Hun skrev en besked til mig tidligt i morges om, at hun ikke kom på arbejde idag, fordi hun ikke havde sovet i nat og det svarede jeg okay til, fordi der ikke er så meget at lave på kontoret på en Mandag. Siden der har jeg ikke hørt fra hende og jeg har ikke bedt hende om at komme op på kontoret’’ Svarede Em totalt uforstående og ligeså undrende som jeg.

Alt samlede sig sammen i mig og en kæmpe knude i min mave vred sig godt rundt. Maddie løj for mig!. Hun sagde hun skulle på kontoret fordi Em havde bedt hende om det og nu stod Em så her og havde slet ikke haft nogen aftale med Maddie!. Hvad fanden lavede hun siden hun måtte lyve om det!.

’’Fuck!’’ Mumlede jeg vrissende for mig selv og vendte mig straks om imod stuebordet, hvor min mobil og smøger lå. Jeg gik hurtigt hen og samlede mine ting sammen og smed det i mine lommer imens jeg vendte mig imod Em.

’’Em, kan du ikke lige se efter Liam.. Jeg er nød til at køre ud og finde hende!’’ Sagde jeg bestemt og kiggede spørgende på Em imens jeg gik imod hende for at komme over til trappetrinene op til køkkenet og døren ud til gangen.

’’Selvfølgelig’’ Svarede Em og virkede meget forstående og bekymret på samme tid.

’’Tak’’ Sagde jeg kort til hende og smuttede så hurtigt forbi hende og småløb op af trapperne og ud i gangen igennem dørkarmen.

’’Skal du gå, far?’’ Lød det bag mig fra Liam, hvilket fik mig til at stoppe hurtigt op og vende mig imod ham.

’’Ja, men jeg kommer tilbage lige om snart. Moster Em er her imens, ikke også?’’ Svarede jeg ham med en afslappet tone, så han ikke fik fornemmelsen af, at der var noget helt galt.. Hvilket der jo var, men det skulle han ikke bekymre sig om.

’’Hvad skal du?’’ Spurgte han og kiggede trist op på mig nede fra stuegulvet af.

’’Jeg skal bare lige ud og ordne nogen vigtige ting, ikke?. Jeg er tilbage snart.. Det lover jeg’’ Sagde jeg og kiggede ham i øjnene heroppe fra dørkarmen ud til gangen.

’’Jeg vil med dig, far!’’ Sagde Liam og rejste sig hurtigt fra gulvet og løb op imod mig.

’’Det kan du ikke, champ’’ Sukkede jeg og kiggede småtrist ned på ham imens han løb op til mig og omfavnede mine ben.

’’Liam, jeg kommer tilbage lige om lidt.. Jeg lover det, okay?’’ Sagde jeg småtrist og bukkede mig ned og løftede ham op til mig og mærkede hurtigt, at han krammede sig ind til min hals.

’’Det sagde du også igår’’ Svarede Liam trist imens han holdte stramt om min hals. Jeg sukkede opgivende og kiggede over på Em som kiggede småtrist og forstående imod mig.

’’Jeg ved det godt.. Men du sov jo da jeg kom tilbage, ikke.. Jeg lover at komme tilbage inden du sover idag, ikke?’’ Sagde jeg med en opmuntrende tone og nussede ham på ryggen.

Liam trak sig hoved til sig og kiggede så på mig imens holdte sine hænder på mine skuldre og jeg havde min arm under numsen på ham, så han ikke faldt ned.

’’Lover du det?’’ Spurgte Liam trist og kiggede på mig med bedene hundeøjne.

’’Ja. Jeg lover det!’’ Sagde jeg og nikkede svagt imens jeg kiggede ham i øjnene.

’’Okay’’ Sukkede Liam trist og krammede sig ind til mig. Jeg krammede kort igen og kyssede ham i siden af håret, hvorefter jeg slap ham og satte ham ned på gulvet igen.

’’Så.. Smut over og leg.. Måske vil moster Em gerne lege med dig?’’ Sagde jeg til ham og kiggede over på Em, som smilede sødt og nikkede.

’’Ja, Liam. Det er så længe siden, at jeg har leget med nogen.. Det ville gøre mig meget glad, hvis du ville lege med mig?’’ Sagde Em til Liam med et stort smil imens Liam gik ned af trappetrinene igen.

’’Jaja’’ Svarede Liam lettere ligegyldigt og bevægede sig hen til sin krigsborg igen.

’’Vi ses, Liam.. Tak for hjælpen, Em’’ Sagde jeg kort og vendte mig så hurtigt rundt og gik ud i gangen, hvor jeg hurtigt fik mine sko og jakke på og smuttede så hurtigt ud af døren og ned til min bil.

                                                                                        ~

’’Forhelved, så tag dog den fucking telefon man!’’ Vrissede jeg og smed endnu engang røret på og kiggede så hurtigt op på vejen igen.

Jeg kørte rundt inde i byen i håb om at finde Maddie. Jeg havde ringet 700 gange til hende efterhånden og skrevet en del beskeder imens jeg holdte for rødt indimellem. Hun svarede slet ikke og lod hele tiden sin mobil ringe ud, hvilket var nok til at gøre mig komplet sindssyg oven i hovedet!. Hun skulle fucking tage det rør, når jeg ringede man!. 

Jeg ringede hende endnu engang op, men igen ringede den bare ud og gik på telefonsvare, hvilket fik mig til at brumme irriteret og smække røret på igen.

’’Fuck man!. Jeg slår dig kræftedeme ihjel når jeg finder dig, Maddie!’’ Vrissede jeg surt for mig selv og kastede min mobil ned på sædet ved siden af mig. Selvfølgelig mente jeg det ikke bogstavligt, men det gjorde mig kræftedeme sur, at jeg ikke kunne finde hende nogen steder!.

Jeg fortsatte videre ned af The Strip, men blev kort efter afbrudt i min stirren på vejen, på alle mennesker der gik på fortovet og på alle bilerne jeg kørte forbi, da min mobil begyndte at ringe på sædet.

Jeg kiggede hurtigt ned på den og tog den op og kiggede på skærmen. Bedst som jeg havde regnet med, at det var Maddie, blev jeg virkelig skuffet og sukkede tungt, da jeg så, at det var Sean der ringede.

’’Årg, ikke nu man!’’ Brummede jeg irriteret, men kørte alligevel min finger over skærmen og satte røret til øret.

’’Sean, jeg har ikke tid nu!’’ Sagde jeg hurtigt og bestemt i telefonen imens jeg holdte mit blik på vejen.

’’Justin, kom lige ned i klubben. Jeg skal lige snakke med dig’’ Sagde Sean afslappet i telefonen.

’’Kan du ikke bare sige det i telefonen. Jeg er virkelig ikke tid nu!’’ Sagde jeg virkelig anspændt og småvrissende.

’’Nej!. Klubben!. Nu!’’ Sagde han ret bestemt, hvorefter han smækkede røret på.

’’Årg forhelved da også man!’’ Vrissede jeg irriteret og smed igen min mobil på sædet ved siden af og skiftede så hurtigt vejbane, da jeg skulle dreje til højre ved lyskrydset, hvis jeg ville ned i klubben!..

Godt og vel 5 minutter efter var jeg ankommet til klubben og havde parkeret min bil lige foran døren, da jeg var heldig, at der var en holdeplads lige ude foran. Jeg tog min mobil fra sædet ved siden af og steg så ud og smækkede døren hårdt i.

Jeg låste bilen og gik så udenom den og gik så op til døren ind til klubben og gik ind og smækkede den efter mig.

Jeg hørte lidt musik og småsnak komme inde fra rummet hvor vi allesammen plejede at sidde og tøvede heller ikke med at gå derind, da jeg vidste, at Sean sad derinde.

Jeg åbnede døren og bemærkede hurtigt at alle gutterne kiggede op på mig. Jeg skimtede hurtigt dem allesammen, men fandt ingen Sean.

’’Hvor er Sean?’’ Spurgte jeg og kiggede rundt på dem allesammen som sad og var helt stille imens de kiggede op på mig.

’’Ovenpå’’ Svarede Khalil og pegede op imod loftet.

’’Tak’’ Sagde jeg bestemt og forsvandt hurtigt ud af lokalet igen og smækkede døren efter mig og småløb op af trapperne op til Seans kontor.

Jeg kom op af trapperne meget hurtigt og tog så en dyb indånding imens jeg gik hen til Seans dør og bankede kort på, hvorefter jeg trådte ind i lokalet og så Sean stå ovre ved en reol og fylde to glas op ved noget der helt sikkert var alkohol, da det oprindeligt var i en sprutflaske.

Jeg fornemmede hurtigt en skikkelse henne i hjørnet på min højre side, ud af øjenkrogen, og kiggede hurtigt derhen for at se hvem der sad henne i en af de 2 store læderstole.

Jeg spilede hurtigt øjnene op, da jeg så hende og rynkede så panden og øjnene kraftigt, da det gik op for mig, at jeg ikke engang så syner, hvilket jeg i første omgang havde håbet!.

’’Hvad fanden i helved laver du her!..’’ 

____________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) <3 

Håber i alle for en vidunderlig dag og at alt kommer til at køre på skinner for jer :) 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...