Pretty Little Lace

Gemma Roberts på 19 år lever to liv. Hun passer sin skolegang, men for at få råd til sin skolegang, har hun et job ved siden af. Et job som kun hendes bedste veninde Ellen kender til. Gemma er escortpige og bliver sendt på forskellige jobs ud til mænd, der savner selskab af forskellige arter. Nogle ønsker selskab til middage, andre en veninde at snakke med, nogle ønsker selskab til små weekendture, andre massage og nogle går helt til bunds med sex. Gemma kommer ud for lidt af hvert og mænd med varierende aldre, og hun har sin ret til at kunne takke nej til visse tilbud, men fordi hendes uddannelse er dyr og hun står ene om at skulle betale, så er hendes hemmelige job som escortpige en stor gevinst i sig selv. Hun tjener så godt, at hun har til at spare op og hun kan forkæle sig selv med dyre ting og lækker luksus. Gemma lever efter et princip: Ingen kys, da det er det mest intime Gemma kan forestille sig. Hvad sker der den dag hun står overfor en rigmand med magt og med et formål; Sex?

352Likes
627Kommentarer
557224Visninger
AA

35. Hemmelighedsfulde mr Bieber...


I Justins privatfly, på en random lille lufthavn et ubestemt sted, fredag d. 27 marts, 2015 kl. 20:34

Jeg måtte indrømme, at det faktisk var lidt hyggeligt det her privatfly. Jeg kunne helt seriøst godt lide den hyggelige lille indretning her var. Flyet var ikke beregnet til mange passagerer, det var ret tydeligt, men skulle jeg skyde på et antal, så var der flysæder til tolv personer her i selve flyet og så havde jeg ladet mig bemærke, at der var to piloter og én stewardesse ombord foruden Justin og jeg som de eneste passagerer.

Ud over at flyet var indrettet med separate hvide og meget komfortable passagersæder, som mindede om smukke og slanke lænestole med nakkestøtte og det hele, så var der og et hjørne med en moderne sofa i hvidt læder og et lille bord imellem - alt i alt, flyet emmede af privatfly til forretningsrejser og andre private formål, som det at Justin og jeg skulle ud og flyve, men hvortil og hvor langt vidste jeg ærligt talt ikke.

Vi var ikke lettet endnu og pt sad jeg alene på et af passagersæderne og spejdede mod pilotkabinen længere fremme, hvor Justin stod med ryggen til mig og snakkede lavt med sine piloter, men jeg kunne bare ikke høre hvad de talte om. Det var åbenbart en hemmelighed, for Justin havde bedt mig om at sætte mig ned her og vente på ham. Nok havde jeg påstået, at jeg var flyskræk over for ham, men det var som sagt stadig en lille hvid løgn. Faktisk følte jeg mig som oftest mest sikker i luften, eftersom flystyrt var de ulykker,d er skete færrest af, hvis man satte statistikerne omkring ulykker blandt fartøj. Bilulykker var vidst dem, der skete flest af, så togulykker og skibsulykker og så flyene som der skete færrest ulykker med.

Jeg ville bare skabe mig en undskyldning for ikke at tage med Justin, eftersom den dårlige samvittighed omkring den dumme plan med Justin, nagede mig helt ind i marv og ben på mig og det var slet ing en rar følelse, men Justin overtalte mig så let som ingenting netop fordi jeg elskede og nød at være sammen med ham.

Min mobil vibrerede i min clutch kunne jeg høre på grund af den svage brummen, så jeg tøvede ikke med at gribe ud efter min clutch, som ellers havde ligget på passagersædet ved min side. Jeg åbnede min clutch og låste min iPhone op og sukkede svagt opgivende over at se en besked fra Mike. Jeg følte mine læber stramme sig i irritation og jeg havde virkelig mest bare lyst til at ignorere hans beskeder, men jeg havde lovet at reagere på dem. Jeg sukkede tungt og lænede mig til min venstre side mod mellemgangen og spejdede hen mod Justin, der stadig stod med ryggen til og snakkede med sine piloter. Jeg rettede mig tilbage i sædet og åbnede beskeden fra Mike og læste den:

"Hvad er den af - Stikker du nu af fra planen din møgluder? - Mike."

Jeg sank en klump over hans ret hårde besked og satte mig for at svare ham, men lænede mig mod mellemgangen igen og spejdede mod Justin, blot for at holde øje med, at han ikke skulle komme tilbage til mig, mens jeg skrev med Mike. Justin stod næsten uberørt det samme sted, men på en casual måde og grinende over et eller andet. Ja, det var tydeligt, at han havde gang i en ret hyggelig samtale med piloterne. Jeg lænede mig tilbage i sædet og satte mig for at svare Mike.

"Hvad mener du med dit spørgsmål? - Gemma."

Der gik ikke andet end et meget kortøjeblik, så så jeg han svarede:

"Nu skal du ikke spille dum Gemma - Jeg holder ikke langt fra den der såkaldte lufthavn, som dum opholder dig på nu, så kom ikke at påstå noget andet! - Mike."

Jeg sank endnu en klump over, at jeg nu vidste at Mike åbenbart skyggede os.

"Gør du virkelig? Jeg har såmænd ikke glemt pla..."

"Hvem skriver du med?", blev jeg afbrudt min koncentration ved at skrive på min iPhone, og selv om jeg ikke nåede at skrive færdigt, så trykkede jeg straks på den sorte knap, så låseskærmen blev sat til og jeg proppede den straks ned i min clutch og så med et akavet og undskyldende smil op på Justin, der stod på en casual måde med det ene ben bøjet hvilende i gulvet og med den ene hånd afslappet i hans ene bukselomme og den anden arm strakt over mod den modsatte side af flyet, hvor han støttede sig til en anden siddeplads. Han så med et spørgende smil ned på mig. Jeg grinede lettere akavet.

"Det var ikke noget vigtigt - bare Ellen...", undskyldte jeg med et træk på skuldrene. Justin så med et skeptisk smil ned på mig og trak selv på skuldrene og nikkede.

"Okay... jamen, vi letter lige om lidt. Jeg skal lige på det lille hus først - skal du også?", svarede han med et spørgsmål. Jeg smilede og rystede på hovedet. Justin nikkede et kort nik med et svagt smil, og han forlod mig igen og gik bagtil i flyet. Jeg fulgte ham med øjnene, til han forsvandt ind ad en lille dør, hvad jeg kunne forestille mig var flytoilettet. Jeg var ikke sen til at se væk fra døren og ham og rettede straks min opmærksomhed mod min clutch, som jeg hurtigt åbnede for at nå og skrive færdig på min iPhone.

Jeg hoppede straks ind på Mikes og min samtale og var en anelse lettet over, at mit svar, som jeg var begyndt på, ikke var slettet, så jeg satte mig for at svare ham hurtigt.

"... planen - stol på min plan og jeg ville sætte meget pris på, at du lod mig arbejde i fred, uden at du skal genere med din tilstedeværelse, tak! Jeg forlader dig her, bye! - Gemma.", svarede jeg med sammenbidte tænder og stirrede olmt på min iPhones skærm, mens jeg nærmest sad og trommede på displayet i ren frustration over Mikes klamme tilstedeværelse i nærheden og at han åbenbart ikke stolede på min egen handlekraft. Han var simpelthen for meget af det gode.

Jeg hoppede straks ud af min samtale med Mike, og besluttede mig for at slukke for min iPhone og lagde den tilbage i i min clutch.

"Ja, vi letter!", hørte jeg pludseligt Justins råben bagfra og jeg så mig straks over skulderen og blev mødt af et smørret smil fra ham, hvorefter han kom op ved siden af mig og satte sig ned på pladsen ved min side.

"Du skal spænde selen baby...", kommanderede han roligt med et lille smil. Jeg nikkede blot og så væk fra hans dejlige brune øjne og greb fat i selen og skulle til at lukke den, men Justins hænder kom mig i forkøbet og greb fat om enderne på min sele, så jeg ikke kunne lade være med at grine lidt ad det. Jeg så op og fandt hans smukke brune øjne tæt på, der smilede på så mange måder.

"Jeg kan sagtens selv...", fnes jeg med varmen i kinderne. Justin smilede svagt med et løftet blik på mig.

"Okay, jeg troede at du led at flyskræk og derfor gik jeg ud fra at du ikke var så vant med selen her?", svarede han med et spørgsmål og fugtede sine sexede læber. Jeg nikkede med et lille grin og kærtegnede hans højre kind med min venstre hånd og nussede blidt med min tommelfinger og så ham dybt i øjnene.

"Hvor er du sød... Tak, men jeg klarer den...", svarede jeg stille med et kærligt smil. Justin nikkede svagt og fugtede sine læber med et smil og lænede sig en anelse tættere på mig, så jeg slet ikke var i tvivl om hvad han ville lige nu. Jeg lukkede straks mine øjne og nød de få sekunder af hans varme læber og hans varme tunge, der strejfede min i pirrende sekunder, inden han brød vores korte dejlige kys og jeg hørte et klik fra min sele, så jeg åbnede øjnene og så hans smørrede smil foran mig, hvorefter han fjernede sig, for at sætte sig tilbage. Jeg så flygtigt ned på min lukkede sele, som Justin åbenbart havde lukket for mig alligevel og jeg så hen på ham med et lille fnis.

"Tak...", sagde jeg stille og fik hans fulde opmærksomhed, hvor han smilede til mig og greb straks fat i min højre hånd og flettede fingre med hans fingre, så en dejlig varme bredte sig i hele min krop.

- Jeg var helt sikkert ikke ked af, at skulle bruge en del tid med Justin alene - ja selv i luften!

~


I Justins privatfly oppe i luften, fredag d. 27 marts, 2015 kl. 21:17

"Du har slet ikke tænkt dig, at røbe hvor vi er på vej hen?"

Jeg så med et smil over skulderen hen mod hende og rystede let på hovedet.

"Nej, mine læber er lukket med syv segl baby...", svarede jeg med et hemmelighedsfuldt blinke med øjet, hvorefter jeg vendte mit blik fremad igen og betragtede mine hænder gøre arbejdet på det brudte guldsegl om champagneflaskens munding, mens jeg stod ved minibaren.

"Skal vi da langt væk fra Californien?", spurgte hun kort efter. Jeg smilte skævt uden at værdige hende et blik denne gang, eftersom jeg var pænt optaget af at stå og rokere let på korkproppen på champagneflasken.

"Pluff!", kom den velkendte lille lyd fra flasken og sen røg en en anelse fra mundingen, hvor jeg hurtigt hældte champagne op i de to høje krystalglas, der stod på minibaren lige foran mig.

"Det er en overraskelse baby, men jeg kan nøjes med at afsløre, at der er et godt stykke vej endnu til vores destination...", forklarede jeg med et smørret smil og satte flasken op i iskøleren, hvorefter jeg greb fat om de to halvfyldte champagneglas og vendte mig omkring og gik de få skridt hen til Gemma, der sad afslappet i den lille sofa, hvor hun havde smidt sine høje stiletter, der nu lå på gulvet og sad afslappet i havfruestilling, mens hun lænede sit hoved lettere op ad hendes ene hånd, hvor hendes albue støttede op i ryglænet. Hun så målløs op på mig, da jeg stod og rakte hende det ene glas som hun tog imod, og jeg satte mig afslappet ned ved siden af hende, med lettere spredte ben.

"Jamen, skulle vi ikke ud og spise?", spurgte hun med en forbløffet stemme og jeg så til venstre for mig og smilede charmerende og nikkede.

"Jo da, maden er også ved at blive anrettet af min stewardesse...", svarede jeg med et lille grin. Gemma så målløs på mig.

"Skal vi spise her på flyet, imens vi er i luften?", spurgte hun målløs. Jeg trak på smilebåndet og nikkede med et smørret smil og tog en lille tår af min champagne, mens jeg så på hende. Jeg slap glasset fra munden lidt efter og smilede bare endnu mere til hende, så jeg var ret sikker på, at jeg nok drev hende mindre til vanvid med mine hemmelighedsfulde idéer.

"Ja da, er du da ikke ved at blive lidt sulten?", spurgte jeg med et drillende blink med øjet. Gemma så bare som et stort spørgsmålstegn på mig.

"Men...", begyndte hun og fugtede kort sine læber og så ned på sit uberørte champagneglas, som hun kærtegnede lidt med fingrene på glassets kant, som om hun var bombarderet af flyvske tanker i sit lille kønne hoved nu. Ja, det skulle da virkelig ikke komme bag på mig, men på den anden side, så fortolkede jeg det kun som noget positivt, at jeg kunne gøre hende så distræt og opsat efter at finde ud af hvad vi skulle af planer, men jeg havde skam ikke tænkt mig at afsløre noget, før det nok selv ville gå op for hende.

"Jeg troede, at vi skulle spise ude?", mumlede hun med blikket nede på sit champagneglas. Jeg sad bare og betragtede hende med et smørret smil og rykkede mig til at sidde med siden til ryglænet, så jeg lænede min kind op ad min knyttede hånd, hvor min arm hvilede på samme måde som Gemmas arm havde hvilet på ryglænet før. Jeg havde lagt mit venstre ben bøjet op i sofaen, så jeg ikke gik glip af det mindste fra Gemma af.

"Vi spiser da også på en måde ude, men bare oppe i luften...", svarede jeg med et lille drillende grin, så hun straks så som fortabt op på mig. Hun var tydeligvis ret forvirret over mine intentioner alt efter hendes ansigtsudtryk at bedømme ud efter, men det gjorde mig ikke noget, for det viste bare for mit vedkommende, at jeg overraskede hende gang på gang. Gemma nikkede blot uden at smile og tog så endelig sin første tår af sin champagne, som blev til en ret stor tår, eftersom hun faktisk sad og bællede det meste i sig inden hun slap munden fra glasset og nok kun havde efterladt et par få tåre tilbage i glasset. Jeg trak på smilebåndet og kærtegnede hende flygtigt på kinden med min venstre tommelfinger.

"Der er skam ikke noget at være nervøs for baby...", forklarede jeg stille, så hun så med et fortabt blik på mig og så derefter ned i skødet på sig selv og nikkede svagt. Jeg smilede svagt og løftede op i hendes hage og tvang hende på den måde til at se på mig med hendes fortabte blik.

"Du kan stole på mig baby... Jeg er ret sikker på, at du vil elske det sted vi skal hen...", forklarede jeg lavt med et kærligt smil. Gemma smilede forsigtig og nikkede en anelse hvad hun kunne eftersom jeg ikke havde fjernet min hånd fra hendes hage endnu.

"Får jeg et smil og et kys?", spurgte jeg med et charmerende smil, så Gemma pludseligt ikke kunne holde sit søde lille grin tilbage og glippede i sekunder forlegent med øjnene, inden hun så op på mig igen og smilede med et meget kærligt blik i hendes øjne.

"Ja... selvfølgelig...", hviskede hun nærmest og hun satte sit næsten tomme glas på det lille bord ved os, hvorefter hun overraskede mig lidt på den gode måde ved at kravle op at sidde med fronten til på mit skød og flettede sine hænder sammen om nakken på mig. Vi fik intens øjenkontakt og jeg kunne ikke lade være med at smile over hende. Jeg lagde straks mine hænder om hendes dejlige røv, der var så dejlig stram i hendes lårkorte cocktailkjole.

"Jeg er så vild med dig mr Bieber...", hviskede hun på en forførende måde, så jeg ikke kunne lade være med at smile forelsket over hendes dejlige ord. Jeg fjernede min ene hånd fra hendes ene balde og lagde den op på hendes baghoved og tvang hende helt frem til mine læber, der bare savnede hendes dejlige læber hvert andet sekund de ikke smagte hendes. Ja, sådan føltes det i hvert fald.

"Min dejlige Gemma...", hviskede jeg ømt og vi begyndte at kysse små blide og dejlige pirrende kys på hinandens læber, inden jeg begyndte at kræve mere af hendes dejlige mund.

- Paris kaldte...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...