Pretty Little Lace

Gemma Roberts på 19 år lever to liv. Hun passer sin skolegang, men for at få råd til sin skolegang, har hun et job ved siden af. Et job som kun hendes bedste veninde Ellen kender til. Gemma er escortpige og bliver sendt på forskellige jobs ud til mænd, der savner selskab af forskellige arter. Nogle ønsker selskab til middage, andre en veninde at snakke med, nogle ønsker selskab til små weekendture, andre massage og nogle går helt til bunds med sex. Gemma kommer ud for lidt af hvert og mænd med varierende aldre, og hun har sin ret til at kunne takke nej til visse tilbud, men fordi hendes uddannelse er dyr og hun står ene om at skulle betale, så er hendes hemmelige job som escortpige en stor gevinst i sig selv. Hun tjener så godt, at hun har til at spare op og hun kan forkæle sig selv med dyre ting og lækker luksus. Gemma lever efter et princip: Ingen kys, da det er det mest intime Gemma kan forestille sig. Hvad sker der den dag hun står overfor en rigmand med magt og med et formål; Sex?

351Likes
627Kommentarer
555933Visninger
AA

6. "Forhindring"

California University, torsdag d. 19 marts, 2015, kl. 11:24

Jeg lod for hundredetyvende gang mit blik vandre hen over opslagstavlen og med min højre pegefinger lod jeg den søge hen over de mange opslag.

"Opvasker på hotel... Sandwichsmører hos Paula... Elev hos Wall Mart... Operatør i Hollywood Studioes... Rengøringshjælp hos privat familie...", mumlede jeg med et suk og fandt alle de små jobs pokkers uinteressante. Operatøren lød ret spændende, men jeg var hundrede procent sikker på, at jeg slet ikke ville egne til det job, for jeg var langtfra teknisk anlagt. Nope, uanset hvor klamt det end lød, så hellere vise bryster for 200 dollars, nå ja mere end bare vise bryster til den pris, men ja jeg tjente ligesom vildt fedt på at være escortpige.

"Står du nu og søger efter småborgerlige jobs igen?"

Jeg så til højre for mig, hvor Ellen smilte skævt og selv lod blikket undersøge opslagstavlen. Jeg sukkede og hun hørte det tydeligvis, for straks så hun på mig med et lille grin.

"Nå, det er så nedladende tilbuds? Ja, så gider jeg ikke kigge selv - Skal vi?", svarede hun på mit suk og hintede med hovedet til retningen af alleen. Jeg nikkede med et lille smil og vi begav os hen ad alleen mod den store græsplæner, der var oversået af studerende, der som altid slog dem ned på plænen i det store frikvarter, særligt når vejret var fantastisk, og det kunne man faktisk påstå i dag med skøn solskin og over 25 grader. Jeg sukkede lettere træt.


"Hvorfor pokker skal det være så nederen jobs, som man som studerende bliver tilbudt? Hvor er alle de fede jobs henne?", udbrød jeg med et sarkastisk smil, mens jeg strakte armene opgivende ud foran mig. Ellen grinte.

"Altså søster lystig, hvorfor tror du lige vi går på uni? Det er netop for at vi kan uddanne os til det laaangt bedre, så vi kan være udrustet til vores kommende voksenliv, ikke? Det er ligesom det det handler om at integrere sig i det amerikanske samfund!", grinte Ellen sarkastisk.

"Aaaargh, det er så fandens kedeligt og småborgerligt!", udbrød jeg lettere irriteret, men grinte dog efterfølgende. Ellen slog en høj latter op, mens vi nærmede os en bænk og satte os ned, hvor der i forvejen sad tre andre studerende, som jeg slet ikke kendte, men det var vidst også underordnet. Jeg lagde min skuldertaske på bordet, mens Ellen lagde sin rygsæk ved siden af sig på bænksædet. Jeg åbnede min skuldertaske og fandt min frokost frem, som bestod af en vakuumpakket sandwichbolle med kylling og bacon og en lille frugtpose med blandede frugtstykker af æble, ananas, druer og pære. Ganske udmærket unimad, men ikke det mest spændende. Til sidst trak jeg en flaske vand op fra min taske og lagde tasken nede på bænksædet ved min side. Ellen havde valgt en bøtte pastasalat, som vidst nok indeholdt tun. 

Vi sad og spiste lidt og nød bare vejret, inden Ellen rømmede sig og så hen på mig med et smil.

"Har du planer i aften?", spurgte hun lige ud. Jeg nikkede med et skævt smil.

"Jeg skal besøge min bedstefar...", svarede jeg med et skævt smil og Ellen nikkede. Ja, jeg behøvede slet ikke at uddybe mig yderligere for hun var fuldstændig klar over hvem jeg mente.

"Besøger du virkelig stadig ham?", fnes hun og tog efterfølgende en tår af sin vand. Jeg nikkede med et lille grin og legede lidt med min lille pink diamantørestik.

"Ja, han elsker at forkæle mig med fine gaver, så hvilket barnebarn kan sige nej til den slags af sin besse?", svarede jeg med et lille grin, så Ellen så flygtigt på min ørestik og hun brasede ud i grin, så hun kom til at fnise en smule vand ud mellem tænderne.

"Haha, din bedstefar må virkelig forgude dig?", grinte hun smørret. Jeg nikkede med et stort smil.

"Det gør han også!", smilte jeg overlegent. Ellen rystede grinende på hovedet. Jeg åbnede min frugtpose og tog en drue ud og så lettere seriøst på hende.

"Hvad med dig?", spurgte jeg nysgerrigt. Hun smilte meget svagt.

"Jeg skal til en oplysende aften hos Michael.", svarede hun sarkastisk. Den måde hun sagde det til mig, fik mig straks til at indse, hvem hun snakkede om.

"Elsker den mand seriøst bare stearin?", spurgte jeg lavt. Ellen smilte ikke og nikkede blot og lænede sig frem mod mig over bordet.

"Det er blevet værre...", svarede Ellen lavt. Jeg så med et undrende løft med øjenbrynet på hende.

"Hvad da?", spurgte jeg lavt. Ja, til trods for vi sad udenfor, så ville vi helst ikke snakke for højt om vores hemmelige foretagender.

"Han har indviet mig i, at han ønsker at jeg skal sætte gloende metalklemmer på hans brystvorter...", forklarede hun lavt. Jeg rettede mig bagud.

"WHAT?!", fløj det ud af mig, så Ellen brasede ud i grin. Jeg grinte selv ustyrligt.

"Har du tænkt dig at gøre det?", grinte jeg drillende. Ellen stoppede sit grin men så så blot skulende hen på mig med et overlegent og hemmelighedsfuldt smil og trak på skuldrene med armene over kors. Jeg så med store øjne på hende.

"Ej, gør du det?", udbrød jeg overrasket. Ellen fnes og vinkede mig mod hende med sin pegefinger, så vi lænede os mod hinanden over bordet og vi fik tæt øjenkontakt.

"Han giver mig 500 dollars, hvis jeg gør det...", hviskede hun. Jeg så med store øjne på hende.

"Så meget?", hviskede jeg. Ellen nikkede med et grin og satte sig tilbage og det samme gjorde jeg. Jeg rystede målløs på hovedet, mens Ellen sad og smågrinte over det.

"Det er jo vanvittigt hvad folk ønsker sig? Har de bare ingen hæmninger?", spurgte jeg i grin. Ellen nikkede.

"Jeg tænkte netop det samme, men ja vi har alle vores særheder.", grinte Ellen sarkastisk. Jeg nikkede med et lille fnis. Ellen så pludseligt seriøst på mig.

"Kan du høre det?", spurgte hun mig med et lille grin og så sig omkring over hele området, hvorefter hun så på mig igen. Jeg så undrende på hende.

"Høre hvad?", spurgte jeg med et undrende smil. Hun smilte skævt og rystede på hovedet.

"Ikke noget - det lød bare som om, nogen spillede musik et sted fra?", grinte hun lavt. Jeg nikkede med et lille smil og pludseligt stoppede hun sit grin og pegede på mig.

"Nej, nu er musikken der igen!", udbrød hun med et lille fnis. Jeg så undrende på hende og kunne faktisk godt høre noget selv.

"Det er jo....", trak jeg på sætningen. Ellen fnes og vi lyttede, mens vi rokkede lidt til musikken.

"Slave to the rythm!", udbrød vi i grin, og det gik op for mig, at det var min iPhone, der ringede fra min skuldertaske af, så jeg skyndte mig at fiske den op og jeg så straks Justins navn flashe på skærmen. Jeg sank en klump og så på Ellen og rejste mig fra bænken.

"Undskyld mig lige...", sagde jeg lavt og Ellen nikkede med et undrende blik. Jeg gik flere meter væk fra Ellen og tog telefonen.

"Ja?", svarede jeg med et hjerte, der i øjeblikket føltes som om det havde sit helt eget liv.

"Hey sexy - hvad laver du?"

Jeg rødmede med et lille grin over hans direkte spørgsmål.

"Holder frokostpause med min roommate.", fnes jeg.

"Okay, lyder vældig interessant - Er du da i skole?"

Jeg fnes og nikkede.

"Ja, det er jeg da - sig mig, havde jeg ikke fortalt dig, at jeg først kunne træffes efter 15, eftersom jeg skal passe mine studier?", spurgte jeg nysgerrigt med et lille grin. Jeg hørte hans søde og ret sexede grin i den anden ende.

"Jo, men jeg ville alligevel tage chancen smukke.", svarede han med en ret flirtende stemme, så jeg ikke kunne lade være med at fnise over det. Jeg rystede grinende på hovedet.

"Du er ikke rigtig klog!", grinte jeg og lod min venstre hånd skubbe en tot af mit hår bag mit øre, mens jeg så lettere rødmende ned i græsset, som jeg stod og pløjede lettere hen over med min røde og blå conversesko.

Ja, jeg foretrak komfortabelt og fladt fodtøj, når jeg var i skole og de øvrige hverdage, når jeg ikke havde aftaler med mine kunder eller andre aftaler med venner. Selv om jeg sjældent kunne foretage mig noget med vennerne, eftersom min erhverv og mine studier tog det meste af min tid. Det var ret meget på samme måde for Ellen. Hun havde sjældent tid til at være sammen med sine venner. Hun var mere booket end jeg var og det var vidst også indlysende nok med hendes 22 kunder. Så Ellen og jeg havde for det meste bare hinanden. Hun var min veninde og jeg havde stort set ikke rigtige andre veninder.

Jeg havde kun bekendte og skolekammerater, som jeg sås en gang imellem med ud over skoletiden, og ja, så var der Bryan - Bryan, som jeg vidste havde det sygeste crush på mig og jeg kunne virkelig godt lide Bryan, men jeg kunne ikke give ham det, som han formentligt ønskede sig af mig, så derfor så jeg ham bare som en god ven, som jeg i ny og næ foretog mig hyggeaftener med på den ene eller anden måde, når jeg ikke havde nogen aftaler med nogle af mine kunder.

"Tja, hvis jeg var rigtig klog, så havde jeg nok ikke tøvet sekundet med at kidnappe dig, så jeg kunne have dig for mig selv...", svarede han med en flirtende stemme.

Jeg følte varmen brede sig i kinderne på mig. Hans små drillende udtalelser tændte mig virkelig. Jeg lænede mig fnisende op ad et nærtstående træ, mens jeg så flere studerende gå forbi mig mod begge retninger på stien et par meter fra hvor jeg stod.

"Haha, du er skør.", fnes jeg forlegent.

"Tja, jeg er nok blevet lidt skør med dig? Vidste du godt at dit navn indikerer på noget meget værdifuldt? Gemma... Gem - en juvel af den fineste kaliber...", forklarede han med en flirtende stemme, så jeg ikke kunne lade være med at puste rødmende ud. Damn, hvor han skruede op for den hede.

"Haha, stop nu Justin!", grinte jeg med varmen blussende i hele kroppen. Ja, fyren formåede seriøst at give min krop temperaturstigninger.

"Aww smukke, kan du slet ikke holde til at få komplimenter?", grinte han hæst i den anden ende. Jeg bed mig let i spidsen af min pegefinger, mens jeg fnes forlegent. Jeg valgte at hoppe med på hans lille leg.

"Du driller...", svarede jeg lavt i et frækt støn.

"Mmh, overhovedet ikke... Du har slet ikke oplevet mig rigtig drilagtig endnu...", svarede han nærmest hviskende i røret, så jeg følte et lækkert gys risle ned ad rygraden. Jeg rystede med et lille grin på kroppen.

"Uh! Hold op med at være sådan!", grinte jeg og fugtede mine læber og lænede mig lettere kælent op ad træet med ryggen til. Barken, der kradsede let på min ryg, gav underligt nok en lækker nydelse, som om én stod bag mig og kløede min ryg med de lækreste velplejede negle. Jeg anede seriøst ikke, hvad pokker Justin gjorde ved mig lige nu, men bare tanken om hans lækre smil, hans smukke intense og brune øjne og den måde han kunne se på mig, mens han sendte små skønne ord afsted til min øregang - ja, det tændte mig virkelig!

"Jeg tror aldrig jeg kan stoppe smukke... Dit smil er som den reneste morgen med solen, der roligt dukker op fra de smukkeste tinder fra øst..."

Jeg lukkede øjnene i ren fryd over hans metaforiske sætninger. Jeg gled lettere ned og næsten på hug op ad træet.

"Mmh... Sig mere?", hviskede jeg i små støn.

"Mmh... Du tænder mig... Tror du ikke du alligevel kunne ses noget før? Kan du ikke aflyse din aftale i aften?"

Hans hviskende spørgsmål, fik mig til at åbne øjnene med et lydløst suk og jeg rettede mig op at stå fra træet, hvor jeg tog mig opgivende til hovedet med et svagt smil.

"Du giver dig bare ikke?", smilte jeg svagt.

"Hmm, nok ikke helt? Jeg vil virkelig gerne ses med dig, er det så svært at forstå?"

Jeg bed mig nervøst i underlæben og drejede omkring mig selv, for at se om Ellen stadigt sad ovre på bænken, og det gjorde hun. Hun så dog ikke mit flygtige blik hen på hende. Jeg sukkede hårdt.

"Justin...", begyndte jeg med et opgivende og irriteret ansigtsudtryk, mens jeg hev mig en anelse i mit hår i hovedbunden og holdte min hånd stramt om en hårtot.

"Jeg kan ikke bare svigte min aftale med min kunde i aften, og sådan er det bare..."

"Er der sex indblandet?"

"Justin?!", udbrød jeg med et hårdt suk og slap min hårtot ved hovedbunden og lod min arm falde ned langs min hofte.

"Sorry, det er bare stadigt så underligt at skulle vænne mig til at du er escortpige...", svarede han med et suk i den anden ende. Jeg smilte svagt og nikkede, mens jeg så i flygtige sekunder ned i græsset.

Jeg sank en klump over hans ord, som på mig virkede som om, han var ved at falde for mig, og det kunne jeg bare ikke lade ske. For jeg havde så meget på spil, hvis jeg opgav min succesfulde karriere, til fordel for en smuk fyr, som jeg ikke vidste meget om, men sikkert var ansat som et eller andet på det hotel, siden han havde rendt rundt i den pæne habit på hotellet?

"Justin, må jeg spørge dig om noget?", spurgte jeg roligt.

"Ja?"

"Du er ikke allerede ved at falde for mig, vel?", spurgte jeg med et bid i underlæben.

"Gemma - Vi skal altså til og gå til time, den er fem i!", hørte jeg Ellen kalde, så jeg lettere forvirret så hen på hende og nikkede med et smil.

"To sekunder smukke!", svarede jeg højt, og Ellen nikkede, hvor ved jeg lagde mærke til at hun rejste sig og svang sin rygsæk på sin venstre skulder, hvorved hun greb min skuldertaske og kom gående hen mod mig.

"Jeg må ær...."

"Justin, undskyld jeg afbryder, men jeg bliver nød til at smutte, da jeg skal til time og det er så vigtigt, at jeg ikke misser klasserne, for jeg har slet ikke plads til at gå glip af mine vigtige studier.", afbrød jeg ham med et undskyldende smil, selv om han slet ikke kunne se mig. Jeg hørte et svagt suk efterfulgt af et lille grin, så det fik mig til at smile afslappet.

"Helt i orden smukke, kan vi ringes ved senere?" Jeg klemte øjnene i i sekunder og skulle til at svare.

"Jeg h..."

"Nå ja, jeg havde helt glemt at du har en aftale i aften, men så lov mig at ringe, når du skulle få lysten til det - uanset hvilket tidspunkt det er, så ringer du bare!"

Jeg smilte og nikkede.

"Det skal jeg nok huske Justin - Vi snakkes!"

"Det gør vi smukke -Hav en god time, eller hvordan man nu siger det?", grinte han i den anden ende. Jeg grinte lidt og nikkede.

"Tak, jeg lægger på nu, bye!"

"Bye!"

Jeg lagde straks på som den første, og Ellen var straks ved mig og begyndte at småløbe mens hun rakte min skuldertaske, mens vi småløb.

"Det var på tide - vi kan bare ikke komme for sent til timen!", udbrød hun lettere stønnende mens vi løb ned mod det store foredragslokale, hvor vi skulle have noget så røvsygt som kernefysik.

"Nej, jeg ved det godt!", stønnede jeg lettere, så min stemme nærmest hoppede mens jeg løb. Ellen så i flygtige sekunder på mig, inden hun så frem for sig igen.

"Hvem var det, siden det tog så meget af din tid?", spurgte hun lettere stønnende. Jeg grinte svagt og vi standsede begge op foran de brede glasdøre ind til det store foredragslokale. Jeg trak i døren og åbnede for Ellen og smilte opgivende til hende.

"En forhindring!", svarede jeg med et undskyldende smil. Ellen så med store øjne på mig og smilte stort.

"Hvem er han?", udbrød hun overrasket. Jeg sukkede tungt og rystede på hovedet.

"Jeg fortæller det senere...", sukkede jeg lavt.

Ellen nikkede og gik først ind i lokalet, mens jeg gik lige efter. Heldigvis så det ud til at vi var kommet på minuttet, for mr Coulson, stod først nu ved katederet og pakkede sin bærbare computer ud, mens Ellen og jeg begav os hele vejen op til niende række, hvor der var flest ledige pladser, og heroppe var der også bedre airconditioning, så det var bare en bonus, så man i det mindste kunne holde sig bedre vågen på grund det skide kedelige kernefysik, som desværre altså bare var et ret vigtigt pensum. Ja, jeg blev nok aldrig hverken computer eller fysiknørd eller noget andet, som krævede alt for meget klogskab.

Ellen fandt et par ledige pladser til os og hun var allerede ved at pakke sin bærbare ud, mens jeg stod op og pakkede min egen bærbare ud fra min skuldertaske, inden jeg satte mig ned. Jeg stod vidst nok lidt i mine egne tanker lige nu. Tanken om Justin måske nok forventede en hel del mere af mig, hvad jeg hovedsagligt overhovedet ville være i stand til at kunne give ham, gik mig faktisk på.

"Miss Roberts?!"

Mr Coulsons rustne stemme nede fra podiet, fik mig ud af tankerne om Justin. Jeg så lettere forvirret ned mod vores kernefysiklærer, som jeg ikke kendte alderen på, men ville gætte ham til at være et sted i tresserne, måske lidt ældre? Men hvad? Bedst som man troede, at man ikke kunne få så gamle lærere, så holdt det slet ikke stik. Mr Coulson var sandt nok gammel, men når han åbnede munden, så kom der så mange begreber og ord ud af hans mund, at man slet ikke kunne følge med, fordi han lød så meget Einstein-agtigt!

"Eh ja mr Coulson?", spurgte jeg lettere forlegent, for jeg følte at over halvdelen af forsamlingen sad og så op på mig.

"Ville det være muligt, at de ville være så elskværdig, at slå deres yndige bagdel i sædet, så jeg måske kunne få lov til at gå i gang med undervisningen?", spurgte mr Coulson med et sarkastisk smil, så en hel masse medstuderende sad og grinte. Jeg smilte forlegent og nikkede.

"Jo, selvfølgelig!", svarede jeg lettere højt og satte mig forlegent ned.

Mr Coulson sendte mig et stramt smil med et nik hvor ved han gik i gang med undervisningen. Jeg tog mig til panden og sukkede hårdt over, at én enkelt fyr kunne være i stand til at sætte min koncentration over styr. Jeg havde trods alt mine principper og dem agtede jeg at overholde....

~*~*~

Som lovet, hvis den fik 125 likes, sa har i scoret jer dette bonuskapitel, og ja, det var nok ikke det mest spændende kapitel, men sådanne kapitler dukker desværre op en gang i mellem. Tak for jeres elskværdige likes! <3

Ida

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...