Pretty Little Lace

Gemma Roberts på 19 år lever to liv. Hun passer sin skolegang, men for at få råd til sin skolegang, har hun et job ved siden af. Et job som kun hendes bedste veninde Ellen kender til. Gemma er escortpige og bliver sendt på forskellige jobs ud til mænd, der savner selskab af forskellige arter. Nogle ønsker selskab til middage, andre en veninde at snakke med, nogle ønsker selskab til små weekendture, andre massage og nogle går helt til bunds med sex. Gemma kommer ud for lidt af hvert og mænd med varierende aldre, og hun har sin ret til at kunne takke nej til visse tilbud, men fordi hendes uddannelse er dyr og hun står ene om at skulle betale, så er hendes hemmelige job som escortpige en stor gevinst i sig selv. Hun tjener så godt, at hun har til at spare op og hun kan forkæle sig selv med dyre ting og lækker luksus. Gemma lever efter et princip: Ingen kys, da det er det mest intime Gemma kan forestille sig. Hvad sker der den dag hun står overfor en rigmand med magt og med et formål; Sex?

351Likes
627Kommentarer
555694Visninger
AA

7. Dit smil oplyser rummet!

Til Lance Rodmans lancering , torsdag d. 19 marts, 2015, kl. 19:42

Med et champagneglas i hånden, stod jeg og bed mig lettere nervøst i underlæben. Jeg følte en masse øjne på mig, særligt mange af de fine overklassefruer gav mig lange blikke, der mest af alt virkede ret diskriminerende, og nej, jeg var sikker på, at det ikke var mit outfit de nedstirrede, men mit tilstrækkelige unge ydre, mens jeg stod lettere ved siden af Lance, som var en ældre herre på 72 år. Jeg tog en dyb indånding og lovede mig selv i mine tanker, at jeg ikke ville lade mig slå ud af andre folks dømmende blikke, og ja som sagt, det var sjovt nok kun kvindfolket, der så ned på mig, mens jeg fik flere lange og flirtende blikke fra en del herrer. Lance ved min side stod pænt optaget i at snakke med to andre lidt yngre finansmænd, hvor den ene formentligt var et sted i halvtresserne og den anden et sted i trediverne.

Lance havde tidligere komplimenteret mig min påklædning i limousinen på vej til lanceringen, men det var ligesom også ham, der havde valgt min kjole og øreringene. Mine Manolo Blahnik stiletter, havde jeg selv købt engang. Ja, jeg havde en fetich for lækre stiletter i dyre mærkevarer og jeg havde ligesom råd til et nyt par stiletter i ny og næ med den indkomst jeg havde som escortpige.  Aftenens frisure, havde jeg fået lidt hjælp til af Ellen, eftersom hun først skulle afsted senere end jeg.


Jeg nippede lidt af min champagne, der med garanti ikke var noget billigt sprøjt. Det var virkelig til at smage forskel på om der var tale om dyrt champagne eller det billige sprøjt, som jeg havde smagt en hel del gange til uni-festerne på kollegiet og universitetet, når der var fest på selve skolen.

"Lance, mærk dig mine ord, men aktierne vil styrtdykke, hvis ikke vi snart træder til..."

Ja, jeg fik kun til dels fat i Lances og de to andre herrers samtale, som faldt mig fuldstændigt ligegyldigt. Ja, jeg var slet ikke inde i den slags finans.

"Skattepige?"

Lances tiltale på mig, fik mig pludseligt til at se lettere ned på ham, hvor jeg ud af øjenkrogen lagde mærke til de to andre herrer gå lettere afsides fra Lance og jeg. Ja, jeg havde stiletter på og Lance var kun maks de 170 cm høj. Så selv om han var højere end jeg, når jeg ikke havde stiletter på, så var han ikke én af de høje mænd og nu tanken faldt på knap så høje mænd, så så jeg pludseligt et velkendt tandpastasmil i det kæmpemæssige lancerings-lokale, blandt flere velklædte mennesker.

Sig mig, var jeg begyndt at få forestillinger eller hvad? Siden jeg pludseligt skulle tro, at jeg så Justin? Et klem på min ene balde, fik mig straks til at se på Lance igen. Jeg smilte lettere nervøst. Lance grinte sit lille hyggelige grin.

"Du virker så langt væk min pige? Sig mig, er der noget galt?", spurgte han med sine rare blågrå øjne. Jeg grinte svagt akavet og rystede på hovedet.

"Nej, der er ikke noget...", svarede jeg lavt og opdagede, at hans skjortekrave sad lidt forkert, så jeg tillod mig at rette den til. Lance grinte svagt og nikkede let.

"Du har altid  passet så godt på mig, min pige..."

Hans udtalelse, fik mig til at fnise svagt forlegent. Jeg fugtede mine læber og gav ham et kys på kinden.

"Nogen skal jo passe på dig?", svarede jeg lavt med et lille grin. Lance smilte og nikkede.

"Hvis blot mine børn kunne forstå, hvor meget du betyder for mig snuskebasse, så ville livet være så meget nemmere...", forklarede han med sit søde hundehvalpeblik. Ja, utroligt nok, kunne ældre mennesker godt se søde ud på en sær måde. Jeg fnes og så bedende på ham.

"Tænk nu ikke på dine børn nu, du ved at din læge har sagt, at du skal passe på blodtrykket, ikke bassemand?", forklarede jeg sødt. Lance nikkede og trak mig ind i et halvt knus, mens han holdte sin hånd om hoften på mig og gav mig et kys på kinden.

"Hvorfor vil du dog ikke gifte dig med mig kære? Du ville kunne få den bedste tilværelse og ville med glæde passe på dig, og desuden så skulle du hverken tænke på dit lille primitive arbejde eller din uddannelse...", forklarede han bedende. Jeg fnes og rystede på hovedet.

"Det ved du godt jeg ikke kan Lance...", svarede jeg med en tuttenuttet stemme, så Lance slog en lille latter op og klappede mig flygtigt på numsen, så jeg indvendigt bed min ømhed i mig over Mikes mishandling af mine balder i går aftes.

Ja, jeg kunne trods alt sidde igen, bare ikke for længe ad gangen i samme stilling, så jeg måtte variere. Jeg, havde dog ikke fortalt Lance om mine stakkels balder og det skulle han heller ikke vide noget om, for jeg vidste, at han ville få et ildebefindende, hvis jeg fortalte ham det, for han forgudede mig så meget og jeg var godt klar over, at han elskede mig. Jeg elskede ham på min egen måde, som man vidst kunne elske en bedstefar - Det var i alt fald, hvad jeg kunne forestille mig? At jeg så gav en Lance en smule ekstra opmærksomhed, var simpelthen fordi han gjorde så meget for mig, så han fortjente min taknemmelighed over for ham.

"Har du lyst til at finde lidt mere champagne til en gammel olding som jeg?", spurgte han i et lille grin, så jeg selv grinte.

"Hold op Lance, du er ikke gammel...", fnes jeg lavt. Lance så med en rynken i panden og grinte lavt.

"Ja, løgner bliver du i alt fald aldrig min pige... Smut nu med dig og skynd dig tilbage, ikke?", grinte Lance kækt. Jeg grinte lavt og nikkede.

"Skal jeg nok bassemand...", svarede jeg og gav ham et kys på kinden og trak mig ud af hans arm, hvorved jeg med rolige og selvsikre catwalkskridt begav mig forbi flere fine og velklædte mennesker mod baren, der fandtes længere tilbage i lokalet. Ja, lokalet var stort og jeg ville skyde på, at vi var mindst 150 mennesker til lanceringen. Det var kun rigmænd og serveringsfolk, der befandt sig her. Vi befandt os helt oppe i 17 etagers højde, omkranset af en fantastisk udsigt over hele LA, for der fandtes en balkon, der gik hele vejen rundt. Ja, det sagde så sig selv, at vi befandt os i én af de fancy runde bygninger. 

Jeg nåede hen til baren og stilte mig bag en herre, der stod med en kvinde i en gulvlang rød kjole, der smøg sig om hendes former. Hun var tydeligvis en overklassefrue et sted i fyrrerne, måske en smule yngre, men hun stod med siden til og havde tydeligvis for ordnet barm og læber, for hun så ikke helt naturlig ud.

Hun opdagede desværre blikket på mig og smilte på en stram måde, inden hun så væk. Kvinden og manden fjernede dem fra baren og jeg trådte frem mod baren og sendte bartænderen et smil, hvor ved han smilte igen med et nik.

"Hvad kan jeg gøre for dem miss?", spurgte han. Jeg smilte svagt.

"To glas Dom Perignon tak!", svarede jeg med et smil. Bartænderen nikkede og vendte sig mod baren efter én af de fine flasker. Ja, selv om jeg ikke var decideret rig, så vidste jeg ligesom hvad der var godt, og jeg var nok blevet lidt bevendt med overklassen på grund af Lances indflydelse.

"Du har virkelig smag!"

En skøn rislen rendte ned ad min rygrad, bare det at høre hans stemme lige bag mig. Havde jeg virkelig ret? Jeg vendte mig omkring og så ham stå blot med en halv meters afstand til mig, hvor han smilte smørret. Det var ham! Jeg fnes akavet. Han gav mig elevatorblikket i flygtige sekunder, inden han fandt mit blik igen.

"Jeg tænkte nok, at det var dig! Du ser jo fantastisk ud - Sig mig, hvad laver du i et selskab som dette?", spurgte Justin med et skævt smil. Jeg betragtede hans tøj i sekunder, inden jeg fandt hans flotte og brune øjne, der så svagt beduggede ud. Han lignede i alt fald slet ikke en typisk tjener her.


"Jeg er med til én af mine kunders lancering her. Det er ham der står for det.", forklarede jeg med et lille smil. Justin så med et løftet øjenbryn på mig og grinte svagt på hans typiske charmerende måde.

"Er du med Lance Rodman?", kom det i en overrasket tone fra ham, mens han smilte forundret. Jeg sank en klump og det kom faktisk bag på mig, at Justin uden den mindste tvivl vidste hvem jeg var med. Jeg nikkede med blussende kinder og nej, det var ikke fordi Justin havde sagt noget vildt sødt til mig, men fordi jeg pludseligt skammede mig en del, da det virkede til, at Justin åbenbart kendte Lance Rodman. Justin grinte lettere akavet.

"Wow! Det må vidst lige skylles ned...", svarede han lavt med et lamslået blik og han stilte sig straks ved min side og to beskik af bartænderen.

"Bartænder, en malt whisky, tak!", røg det ud af Justin. Jeg vendte mig omkring og så forlegent på Justin.

"Kender du Lance?", spurgte jeg lavt med en knude i maven. Justin drejede sit hoved og så på mig, uden rigtigt at smile. Han nikkede.

"Han er én af min faders finanspartnere, gennem de seneste 7 år, så ja... Jeg kender ham udmærket!", svarede Justin med et skarp og lettere overdrevet tone, mens han tog imod sit glas med whisky fra bartænderen. Jeg så lettere målløs på ham.

"Jamen... Arbejder du så ikke på Plaza?", spurgte jeg chokeret. Justin så med et løftet øjenbryn på mig og slog pludseligt en lille charmerende latter op, inden han hurtigt tog en tår af sin whisky.

Han fjernede glasset fra hans læber og så atter på mig med et svagt og skævt smil.

"Jeg ejer Plaza... Mere du vil vide?", svarede han med et spørgsmål. Jeg så målløs på ham og sank en klump og rystede på hovedet.

"Eh... nej...", svarede jeg målløs.

"Miss, deres bestilling?", blev jeg afbrudt øjenkontakten med Justin på grund af bartænderens stemme bag bardisken. Justin veg ikke sit intense blik på mig, selv om jeg brød hans blik, for at vende mig mod bardisken, hvor de to høje glas Dom stod og boblede fint med den lysegule klare væske som duftede fantastisk. Jeg tøvede ikke med at føre det ene glas til læberne og jeg glemte alt om at nippe denne gang, hvor jeg bare valgte at bælle en ordenlig tår i mig, men en hånd lagde sig over mit glas, mens jeg drak og tvang det langsomt ned, så jeg slap glasset.

"Rolig nu... Du er ikke til drukgilde, vel?", kom det med en dæmpet og hæs stemme fra Justin ved min venstre side. Jeg stilte glasset på bardisken og vendte min opmærksomhed mod ham, uden at smile. Justin smilte svagt i sekunder til mig og lagde pludseligt sin ene hånd oven på min venstre hånd, der hvilede på bardisken. Jeg sukkede tungt.

"Går du i seng med ham?", spurgte han lavt. Jeg så målløs på ham og glippede med øjnene og rystede svagt på hovedet og så forlegent ned i gulvet. Jeg kunne fornemme, at han nærmede sig mit øre.

"Kan du sige det, ved at se mig dybt i øjnene?", hviskede han ved mit øre, så jeg så op og han trak sig svagt tilbage fra mig. Jeg så ham dybt i øjnene og smilte svagt.

"Jeg går ikke i seng med ham..."sagde jeg lavt. Justin nikkede med et svagt smil.

"Alright... Jeg vælger at tro på dig...", svarede han lavt med et smil. Jeg nikkede med et smil.

"Jeg må hellere komme tilbage til ham...", undskyldte jeg med et svagt smil og så væk fra ham og greb fat om de to champagneglas, men Justins hånd lagde sig på min venstre underarm, så jeg fandt hans blik.

"Hvad skal jeg gøre for at se dig hurtigst muligt igen? Jeg kan slet ikke vente på dig helt til lørdag...", sagde han lavt med et skævt smil. Jeg grinte svagt og bed mig i underlæben og rystede på hovedet.

"Det ved jeg ikke? - Jeg er med Lance til aften...", svarede jeg lavt og så i flygtige sekunder ned på hans hånd, der stadigt holdte om min underarm, inden jeg så op igen og fandt hans bedende blik på mig. Han slap med sin hånd og lod mig vende omkring og gå.

Jeg sukkede tungt, mens jeg begav mig tilbage mod Lance, der nok var begyndt at undre sig over om hvor pokker jeg blev af?

~

Til Lance Rodmans lancering , torsdag d. 19 marts, 2015, kl. 20:47

Jeg kunne dårligt få blikket væk fra hende, selv om hun stod et pænt stykke væk fra mig. Hendes flotte lilla og lårkorte kjole, var slet ikke til at tage fejl af. Jeg kunne ikke få mig selv til at smutte herfra, selv om det ellers havde været min plan, kun at være her en lille times tid, hvorefter jeg bare havde tænkt mig at tage hjem eller videre ud i nattelivet. Men efter jeg havde opdaget hendes tilstedeværelse og efter jeg havde snakket lidt med hende i baren, så havde jeg hængt ved lanceringen. Min far nød selvfølgelig, at hans søn gad at bruge sin tid på at være her, men det var jo slet ikke derfor jeg blev her.

Jeg . blev . her . udelukkende . kun . på . grund . af . hende - Gemma!

Jeg stod og tog endnu en tår af mit nu fjerde whiskyglas i den sidste times tid jeg havde været her, bare for at drikke og stirre hen på Gemma, der tydeligvis ikke kunne se mig. Det var så mærkeligt at se hende stå og grine og hygge sig, mens en gammelfar som Lance stod og havde armen om hoften på hende. Det så sgu forkert ud, at jeg var tæt på at brække mig over synet af det!

Helt seriøst - Han kunne være hendes bedstefar med den alder han havde. Synet af ham, mens han stod og holdte om Gemma på den måde, fik ham til at ligne en gammel ulækker gris. Hvad i en i helvede, ville hun med ham?! Ja, jeg forstod det ikke - virkelig ikke!

Ja, jeg var sgu klar over at manden var multirig og det skulle da slet ikke undre mig, at de dyre smykker Gemma bar, helt sikkert var fra ham, hvis hun da ikke havde andre kunder, der var endnu rigere? Jeg sukkede hårdt og selv om det vendte sig i min mave at se sådan en olding stå og holde en skønhed på sådan en forkert måde, så kunne jeg ikke få øjnene væk fra Gemma. Hendes smil voksede tydeligvis i rummet og for mig, var hun den eneste i hele lokalet, der rendte væk med min fulde opmærksomhed.

"Hvad er det du gør ved mig?", tænkte jeg med et suk, mens jeg bare så på hende og tog endnu en tår af min whisky, hvor efter jeg blev overrasket over en hånd klappede mig på min højre skulder, så jeg så til højre for mig, hvor jeg så min far. Han smilte skævt.

"Står du bare og drikker knægt? - Kom, lad os gå over og hilse lidt på Lance!", grinte han smørret, så jeg var ved at få min whisky i den gale hals.

"Hvad?", mumlede jeg målløs og så min fader pløje sig gennem mange af de tilstedeværende og lige luks over til Lance og Gemma. Jeg drak den sidste slurk og så min far stå og hilse med højrystet grin til Lance, mens Gemma virkede temmelig rolig.

Jeg tog en dyb indånding og satte det tomme whiskyglas på en lavt lille glasbord, der stod tæt op ad en lille fancy sofaarrangement. Jeg besluttede mig for at følge min far trop, for hvis det var det, der skulle til, for at jeg kunne være tæt på Gemma, så gjorde jeg det...

~*~*~

Ja, det blev en kort synsvinkel fra Justins side af, men jeg gemmer det mere spændende til næste kapitel ;)

Hvad tror i er det næste, der vil ske? Vil det lykkedes Justin, at overtale Gemma til at ses noget før?

1000 tak for de 148 likes! I kæmpede virkelig! I er da alt for skønne! <3

Ida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...