Pretty Little Lace

Gemma Roberts på 19 år lever to liv. Hun passer sin skolegang, men for at få råd til sin skolegang, har hun et job ved siden af. Et job som kun hendes bedste veninde Ellen kender til. Gemma er escortpige og bliver sendt på forskellige jobs ud til mænd, der savner selskab af forskellige arter. Nogle ønsker selskab til middage, andre en veninde at snakke med, nogle ønsker selskab til små weekendture, andre massage og nogle går helt til bunds med sex. Gemma kommer ud for lidt af hvert og mænd med varierende aldre, og hun har sin ret til at kunne takke nej til visse tilbud, men fordi hendes uddannelse er dyr og hun står ene om at skulle betale, så er hendes hemmelige job som escortpige en stor gevinst i sig selv. Hun tjener så godt, at hun har til at spare op og hun kan forkæle sig selv med dyre ting og lækker luksus. Gemma lever efter et princip: Ingen kys, da det er det mest intime Gemma kan forestille sig. Hvad sker der den dag hun står overfor en rigmand med magt og med et formål; Sex?

351Likes
627Kommentarer
555774Visninger
AA

2. Bare et job...

Los Angeles, onsdag d. 18 marts, 2015, kl. 18:05

Forsigtigt førte jeg den sorte selvsiddende nylonstrømpe op ad mit ben, men synet af hullet, der løb i lange fine render ned over knæet og ned over skinnebenet, var bestemt ikke noget jeg yndede at se. Jeg pustede lettere frustreret ud og følte på forhånd, at jeg bare kunne give op på forhånd.

"Vigtig kunde?"

Jeg så hen på Ellen, der sad med sin kemibog og et afbidt æble i sin venstre hånd, mens hun sad op af sin bylt af sin dyne og puder i hendes seng. Jeg smilte med en fure i panden over frustrationer, der allerede dukkede op for mig. Mike Henderson nægtede at lade mig følges med ham, hvis jeg ikke kunne komme anstændigt klædt. Jeg så med et bedende suk hen på Ellen, og hun vidste straks hvad jeg tænkte på, så hun rejste sig fra sin seng og lagde sit afbidte æble på sengebordet.

"Alright, jeg er sikker på, at jeg har en ny pakke liggende i skabet, men håb nu ikke for meget...", svarede hun med et skævt smil og begav sig hen mod skabet, og selvfølgelig i næste sekund, så skulle døren absolut gå op, mens lille jeg kun stod i frækt sort lingeri. Jeg gispede og greb ufortrødent fat i mit store badehåndklæde og tog for mig. Ja, jeg nægtede altså at flashe frækt sort lingeri lige nu.

"Halløjsa piger!", kom det fra Bryan, der smilte stort med sit hvide tandpastasmil, der klædte ham meget med han flotte cappuccinofarvede hud.

"Bryan! Gider du ikke godt lære at banke på frem over?", udbrød jeg spidst. Bryan grinte sit typiske smørrede grin med armene over kors og gav mig flygtigt elevatorblikket.

"Skal du noget Gem?", spurgte han nysgerrigt og gik så ligeglad, som han var bare ind og lukkede døren efter sig og smed sig straks ned på min seng. Seriøst, havde den dreng ingen hæmninger? Jeg prustede svagt med et skævt smil.

"Her smukke!", afbrød Ellen min øjenkontakt med Bryan, hvor hun rakte mig en hel ny indpakket sorte nylonstrømper.

"Det er desværre kun almindelige nylonstrømper, så du må glemme de selvsiddende i aften.", tilføjede hun med et smil og gik hen til sin seng igen og læste videre i sin bog.

"Wow, selvsiddende? Skal du noget særligt i aften, og så på en onsdag aften?", kom det fra Bryan, der lå og gav mig frække øjne. Jeg rullede med øjnene over ham.

"Det er bare familiemiddag...", sukkede jeg hårdt og greb ud efter min kjole på sengen nede i fodenden. Bryan satte sig op med et undrende løft med øjenbrynet.

"Du har da ikke familie Gem?!", udbrød han.

Jeg sank en klump. Fuck! Hvad skulle jeg dog svare? Jeg vidste jo i princippet ikke om jeg havde familie, for jeg huskede min barndom på børnehjemmet og min ukendte mor havde skrevet under på papirer om at hun nægtede kendskabet til mig. Siden jeg var seksten år, havde jeg søgt efter familie til mig, men det var slet ikke lykkedes endnu. Derfor sørgede jeg for at koncentrere mig om min uddannelse for nuet, og for at tjene til mit ophold her på college, så havde jeg et ekstravagant job, som kun Ellen kendte til, eftersom det var hende, der havde introduceret mig i det job, for hun arbejdede selv i det job, som escortpige!

"Det er nogle venner, der er som en familie for mig.", svarede jeg med et svagt anstrengt smil ned på Bryan, hvorved han så undrende op på mig. Jeg valgte bare at gå ud på badeværelset og klæde mig på der, for jeg kunne slet få mig selv til at stå og klæde mig på foran Bryan.

Jeg lukkede og låste døren efter mig og lagde kjolen på wc-brættet og pakkede mine nylonstrømper ud med yderst forsigtighed og tog dem langsomt og forsigtigt på. Jeg bed mig lettere anspændt i underlæben over koncentrationen på de nylonstrømper, men endelig lykkedes det at få et par på, uden de gik i stykker. Yup, nylonstrømper, var fandeme noget fanden havde opfundet. Jeg trak min sorte kjole ned over hovedet og rettede den til til sidst, så stropperne på kjolen ikke snoede sig.

Derefter låste jeg døren til badeværelset op igen og kom ind på værelset, hvor det irriterede mig lidt, at Bryan stadigt sad på min seng. Altså, jeg havde ikke det mindste imod ham, men det var som om at han skulle kontrollere mig i hoved og røv, hvis jeg havde mine små missioner for. Han så med et frækt smil hen på mig, mens jeg gik forbi ham og sengen og hen til mit klædeskab hvor jeg greb ud efter mine sorte Louboutin sko i sort lak og peeptoe, som jeg satte på gulvet og rettede mig op og tog med fødderne i. Jeg kunne mærke Bryans blik på mig. Jeg vidste det bare; Han klædte mig af med øjnene!

"Det må da være en ret fornem og sexet middag du skal med dine venner på?", kom det ovre fra ham. Jeg sukkede med ansigtet væk og så derefter hen på ham, mens jeg greb min lille sorte clutch, der hang på knagebøjlen på skabslågen.


Jeg gik over mod ham i rolige skridt og smilte falsk til ham.

"Hvad ville du egentligt?", spurgte jeg ham ligeud og fik derved drejet samtalen lidt. Bryan smilte skævt og rejste sig fra sengen, så jeg igen følte mig utroligt lav i forhold til ham. Han havde engang ladet mig fortælle, at han var 1.92 høj, mens jeg bare altid følte mig pisse lille, trods mine stiletter på ti cm, som jeg havde på nu. Så kunne stiletterne bare ikke give mig påpasseligt nok højde med mine sølle 1.60, når jeg var barfodet. Ja, jeg var sgu lille, men kunne ligesom ikke gøre så meget ved det, vel?

Bryan smilte flirtende og lod et par af hans fingre køre gennem mit hår, som jeg næsten lige havde krøllet lidt med krøllejernet, før han dukkede op på Ellens og mit værelse.

"Jeg ville have inviteret dig med i biffen... Det vil du ikke hellere smukke?", spurgte han lavt med et ret flirtende stemme. Jeg smilte meget svagt med et suk og rystede på hovedet.

"Jeg kan ikke brænde mine venner af...", svarede jeg lavt og aede ham flygtigt på hans underarm og så med et undskyldende smil op på ham.

"En anden gang måske?", svarede jeg og så væk fra ham igen med et suk og begav mig forbi ham og så hen på Ellen og sendte hende et smil.

"Hav en god aften smukke!", sagde hun med et svagt smil. Jeg nikkede og smilte svagt og pustede hårdt ud og efterlod både Ellen og Bryan på værelset.

Tro mig, hvis jeg ikke havde sagt ja til aftalen med Mike Henderson i aften, så havde jeg meget hellere smuttet i biffen med Bryan, for han var virkelig en sød og pokkers charmerende fyr. Men jeg havde ikke noget valg til aften. Jeg havde en fast aftale med Mike hver anden onsdag aften, mens hans kone var ude på landet og besøge hendes forældre. 

Med en klump i halsen og en knugende fornemmelse i maven, for hvad Mike ville forlange af mig til aften ville ikke slippe mig. Jeg var slet ikke stolt af min profession, men pengene var ikke til at undvære og Mike var trods alt rundhåndet og passede godt på mig.

Jeg kom ubemærket ud af kollegiet og begav mig ned ad den lange sti fra skolen og ned til parkeringspladserne, hvor jeg straks så Mikes mørkeblå Mercedes holde. Jeg gik hen mod bilen og om på passagersiden. Jeg åbnede døren og satte mig ind med det smil, som jeg bedst kunne fremføre. Jeg lukkede døren og tog selen på og så hen på den pæne mand med klare blå øjne og lysebrune strithår, så det synede langt fra hans normale frisure. Det var tydeligt, at han ville se mere ungdommelig ud end det han var, men jeg vidste at han var 53 år. Mike smilte og lænede sig hen mod mig.

"Hey skat...", sagde han lettere ømt og gav mig et kys på min kind, hvorefter han rettede sig tilbage i sit sæde og startede bilen. Jeg nikkede med et svagt smil og så ud af sideruden.

 - Jeg vidste ikke hvad jeg kunne forvente af aftenen...

~

Los Angeles, onsdag d. 18 marts, 2015, kl. 18:42

"Du ser godt ud skat..."

Hans dybe stemme, fik mig til at se væk fra sidevinduet, hvor jeg rettede mit blik hen på ham og smilte svagt.

"Tak...", svarede jeg lavt. Mike blinkede med øjet og lagde pludseligt sin højre hånd på mit venstre lår. Jeg sank en svag klump, da han førte sin hånd op ad mit lår og op under min kjole. Et hæst grin kom fra ham, mens han lettere koncentreret holdte blikket på vejen.

"Hvad er der blevet af de selvsiddende skat?", spurgte han og slap mit lår for at lægge hånden på rattet igen og han så flygtigt hen på mig med et lille smil, inden han så ud mod vejen igen. Jeg fnes lettere undskyldende.

"Jeg glemte alt om dem, undskyld...", svarede jeg lettere mumlende. Mike grinte svagt akavet og så flygtigt hen på mig.

"Det går nok skat, men det havde bare været nemmere at du havde selvsiddende, eller intet, da det straks er sværere at få de der af...", forklarede han lavt med et lille grin. Han så ikke på mig, men tanken om det huede mig ikke. Nok var jeg escortpige, men tanken om sex huede mig ikke, men det var jo en del af mit job. Jeg havde det bare bedst, når der ikke var involveret sex i jobbet, men den slags kunne som sagt ikke undgås og det måtte jeg bare lære at leve med.

Når Mike ligefrem tog mig på låret og betænkte mig i at have nylonstrømper på, ja så vidste jeg bare, at manden havde sat sig for en aften med sex. Jeg måtte desværre bare give ham, hvad han ønskede, for han betalte mig trods alt godt gang på gang. Hans kone anede intet om det, men det skulle på en måde ikke undre mig, at hun måske kunne fornemme, at der var et eller andet hendes mand foretog sig, når de ikke var sammen. Mike krævede ikke sex hver gang vi var sammen, for han gik jo hovedsagligt i seng med sin kone nu og da, men noget sagde mig, at han ikke havde været sammen med hende lige for nyligt, siden der var så meget spænding i luften for sex - og jeg havde ret!

For i næste øjeblik kørte vi op foran hovedindgangen til et af byens fineste hoteller. Han steg ud af bilen og en fyr, der typisk parkerer biler, åbnede døren ved min side og jeg steg ud med et undskyldende smil. Fyren smilte nærmest ikke, særligt ikke, da han så Mike. Ja, jeg håbede ikke, at det lyste ud af mig, at jeg var prostitueret?

Mike kom hen til mig og lagde sin hånd på lænden af mig og han rakte sin bilnøgle til fyren, der mildest talt gloede på mig.

"Du må godt være elskværdig at parkere bilen unge mand!", kom det bestemt fra Mike. Fyren nikkede med et undskyldende smil og gik om på den anden side af bilen. Jeg betragtede fyren sætte sig ind i Mikes bil, for derefter at køre væk. Et lille klem på min balde fik mig til at se på Mike ved min side, der blinkede med øjet med et smil.

"Kom skat...", tilskyndede han lavt. Jeg smilte forlegent med et lille nik, og vi begav os ind ad den brede og smukke indgang til hotellet. Lobbyen så fantastisk ud, og der var bestemt ikke sparet på detaljerne.

Uden så meget som Mike fjernede sin hånd fra min lænd, så kom vi helt hen til informationen. Jeg følte damen bag skranken gloede på mig på en måde med afsky og jeg havde sikkert ret.

"Ja?", spurgte hun Mike. Mike nikkede med et svagt smil.

"Jeg har reserveret et værelse!", kom det bestemt fra Mike.

"Hvad er navnet mr?", spurgte damen yderligere.

"Mike Henderson, tak!", svarede Mike.

Jeg følte pludseligt en trang til at tisse. Ja, sjovt nok skulle jeg altid tisse, særligt hvis jeg var nervøs og også tanken om, at jeg nok ikke kunne få lov til at gå på toilettet, når vi endelig kom op på værelset, for så var jeg ret sikker på at Mike ville være hurtig med at hive mig med i seng.

Jeg så lettere op på Mike og han opdagede mit blik på ham. Han smilte skævt og gav min balde et lille klem.

"Hvad så skat?", spurgte han interesseret.

"Toilettet kalder...", svarede jeg lavt med et undskyldende blik. Mike grinte lettere akavet.

"Kan du ikke vente til vi kommer op på værelset?", spurgte han med et skævt smil. Jeg rystede på hovedet, for følte virkelig et tryk i underlivet. Han nikkede kort uden nærmest at smile.

"Godt så, skynd dig...", kommanderede han lavt. Jeg nikkede med et smil og stilte mig lettere på tær i mine stiletter og gav ham et kys på kinden og jeg gik væk fra hans arm og mod lobbyens toiletter, der ikke var langt fra hotellets fine restaurant, hvor jeg gik forbi restauranten og hørte flere gæster snakke og hygge sig.

I mine egne tanker ankom jeg ud til toiletterne og begav mig med retningen mod dametoiletterne, men pga et fold fra løberen, som jeg ikke havde opdaget, så snublede jeg desværre over foldet og var ved at falde på gulvet, men blev overrasket over, at blive grebet af en mand i sort habit nogle meter foran mig.

"Ups!", røg det ud af mandens ret pæne stemme, som jeg ikke så ansigtet på.

Fortumlet hjalp han mig op at stå ordenligt på mine ben.

"Undskyld!", udbrød jeg forvirret og så pludseligt manden for mig, som bestemt ikke så gammel ud i mine øjne. Han smilte med det mest charmerende smil jeg længe havde set - ja selv mere charmerende end Bryans!

"Du burde nok holde lidt inde med promillerne sexy!", udbrød han med et smørret grin. Jeg nikkede blot forvirret, for selv om jeg i realiteten ikke havde drukket det mindste af hvad man kunne kalde alkohol i dag, så blev jeg så fortabt over, at en fyr kunne være så betagende og smuk at se på. Han gav mig tydeligvis elevatorblikket, så jeg blev helt varm i kinderne over det.

"Hvad hedder du?", spurgte han med et skævt smil. Jeg kunne dårligt få øjnene fra hans flotte brune øjne, der viste en snert af indtagelse af en form for alkohol, for han så ikke helt ædruelig ud selv. Jeg fnes nervøst og rakte hånden mod ham.

"Jeg hedder Ge...."

"Gemmaskat, kommer du?!", hørte jeg pludseligt Mikes stemme nede fra hjørnet mod lobbyen. Jeg gispede og så hurtigt på den smukke fyr.

"Jeg skal på toilettet!", undskyldte jeg forhippet, så fyren så med et overrasket kort grin på mig, hvorved jeg skyndte mig ud på dametoilettet.

Jeg lænede mig op ad døren med et hjerte, der var ved at slå ud af brystet på mig. Tanken om at Mike skulle opdage mig stående og snakke med sådan en smuk ung fyr, huede mig ikke, for jeg vidste at Mike havde en kort lunte hvad det angik. Han mente, at hvis jeg var sammen med ham, så skulle jeg på ingen måde foretage mig noget med nogen anden fyr ud over Mike.

Jeg pustede hårdt ud og skyndte mig hen til et af toiletbåsene og begav mig ind i båsen og låste døren for derefter at trække nylonstrømperne og mine sorte blonde g-stringtrusser ned til knæene, hvorefter jeg satte mig ned på wc'et for at tisse.

Jeg sad og tænkte lidt over den smukke fyr. Han var så betagende, at jeg ikke kunne få ham ud af hovedet og det var faktisk i princippet en slem ting, eftersom jeg nægtede at forelske mig i én, nu hvor jeg arbejdede som escortpige. Jeg sukkede hårdt og tog mig i sekunder til panden inden jeg greb ud efter noget toiletpapir, for derefter at tørre mig omhyggeligt.

Jeg rejste mig op og trak trusserne på og derefter med yderst forsigtighed mine nylonstrømper op på plads, så der ikke ville opstå huller i dem. Jeg rettede på min korte sorte kjole og tog min clutch med mig og gik ud af båsen, for at gå hen til håndvasken for at vaske hænder.

"Gemma?", lød det ovre fra døren af, så jeg lettere forskrækket så derhen og så Mike stå smile bestemt ved døråbningen. Jeg smilte undskyldende.

"Det er altså dametoilettet Mike.", forklarede jeg med et lille grin. Mike nikkede med et stramt smil.

"Det ved jeg - Jeg ville bare sikre mig, at du var okay?"

Jeg grinte lettere akavet og nikkede med et lille smil.

"Jeg skulle jo tisse?", svarede jeg med et svævende spørgsmål. Mike nikkede uden at smile og hintede mig hen mod ham.

"Kom så går vi!", udbrød han med en bestemt og lettere dominerende tone. Jeg bed mig nervøst i underlæben og nikkede og gik hen til ham, hvor ved han lagde hånden rundt om mig bagfra og vi begav os ud mod lobbyen igen.

Da vi skulle til at dreje af og med retningen over mod elevatorerne, gav det et lille gib i min krop, da jeg så fyren fra før rette sig lettere op fra en afslappet position fra væggen. Han fulgte mig med forvirring i blikket, som om han rent faktisk havde stået og ventet på mig.

"Hvem er han?", hørte jeg Mikes bebrejdende og lettere hårde stemme spørge ved min højre side, så jeg straks så væk fra den flotte fyr. Jeg så flygtigt op på Mike med et undskyldende smil.

"Ikke nogen...", svarede jeg lavt og så ned i gulvet hele vejen hen mod elevatoren. Vi stod lidt og ventede på elevatoren og jeg rettede mit blik lettere op på elevatordørene.

"Han gloede sådan på dig, som om han kendte dig?", fik Mike atter min opmærksomhed, så jeg så op på ham og smilte falsk og trak på skuldrene.

"Jeg kender ham altså ikke Mike...", svarede jeg med et lille akavet grin.

Mike nikkede blot og det var tydeligt, at han var mistroisk lige nu. Noget som ikke huede mig, for så kunne jeg forvente den hårde og dominerende Mike Henderson i sengen, og han var ikke ligefrem noget af det mest sødeste altid...

~*~*~

Det var så det første kapitel, der blev skudt i gang. Håber den falder i god jord :)

~ Ida

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...