A whole new beginning - Justin Bieber

Destiny er ikke en helt normalt teenager som alle tror hun er. Hun er en rigmands pige, der altid har fået alt hvad hun pegede på. Det er dog ikke sådan hun vil have det. Hendes største ønske er at have normale forældre der har tid til hende. Venner der ikke kun render efter hende på grund af hendes mange penge. ÉT sted at bo, i stedet for hele tiden at flytte og skulle skifte skole.
Men hvad sker der når den smukke 17 årige pige og hendes forældre slår sig ned i Miami, og hun starter på en ny skole? Vil de tage godt imod hende? Noget tyder på at den populærere pigegruppe ikke er så glade for hende som de giver udtryk for - hvilket en speciel dreng ved navn Justin hurtigt ligger mærke til. Destiny har svært ved at se det, eftersom hun er blændet af at endelig have nogle 'rigtige veninder'.
Følg med i A whole new beginning - Justin Bieber. Vil de på noget tidspunkt finde sammen? Også selvom Destiny ikke har de samme følelser for Justin, som han har for hende? Det må tiden vise...

8Likes
2Kommentarer
657Visninger
AA

1. A new start.

Endnu engang sad jeg nu i den her lorte bil på vej hen til min nye skole. Jeg er glad for at jeg fik ændret min mors idé om at jeg skulle gå på en privat skole. At komme til at gå på en normal highschool vil nok få mig til at glemme bare en lille smule om hvilket liv jeg lever til hverdag.

Jeg sad med mine høretelefoner i ørene, og havde skruet så højt op at jeg ikke længere kunne hører hvis mine forældre nu skulle finde på at begynde at snakke om hvor glade de var for at være flyttet til Miami. Vi var først blevet helt færdige med at få flyttet tingene fra vores gamle hus, hen til det nye igår. Jeg kan stadig ikke fatte at de ville flytte igen. Hvorfor er hans arbejde også så fandens vigtigt? Og når jeg siger han, mener jeg min far. Han har sit eget advokatfirma, som nærmest gik verden rundt. Derfor flyttede vi meget. Jeg håber bare at det her bliver sidste gang.  

Jeg sukkede, og som altid skal min mor kigge på mig som om jeg lige har myrdet nogen. "Destiny, hvorfor skal du hele tiden sukke?" Jeg rev hørertelefonerne ud af ørnene. Jeg valgte bare at ignorer hendes spørgsmål for jeg magtede virkelig ikke at skulle diskutere med hende.

"Destiny Smith, jeg snakker til dig!"

"Hvad er det du vil have at jeg skal sige mor? Jeg gider bare ikke at skal starte på en ny skole, igen!" Sagde jeg spydigt med ekstra tryk på igen.  Jeg kiggede en smule ondt på hende,  og ventede på et svar. Far ignorerede mig og mors lille samtale der var godt i gang  med at ændre sig til en diskussion. Han var lige så træt af at vi skulle flytte som jeg var. Det tror jeg egentlig også mor var, men hun skulle selvfølgelig se det gode i alting som hun plejer.

" Men du har jo ligesom ikke noget valg, vel? Tag nu og se det gode i det ligesom din far og jeg. Det bliver slet ikke bedre med den indstilling."

Igen ignorerede jeg hende, og kiggede ned på min telefon. Vi burde snart være der.

--------------------

Vi gik ind af skolens indgang, og der var mennesker over alt! De kiggede på os. Sjovt nok mest på min mor eftersom hun havde så fint tøj på. Men hvad havde jeg regnet med? Hun går fandme aldrig udenfor en dør uden at se præsentabel ud. 

Hun vendte sig om imod mig for at give mig et kram. "Held og lykke skat." Hun slap mig og gav mig hurtigt elevatorblikket.

"Kunne du ikke have valgt noget andet tøj at tage på, på din første skole dag?" sagde hun og rynkede panden en smule. Tror ikke det var meningen jeg skulle se det - men det gjorde jeg jo så.

"Hvad er der i vejen med det?" Jeg kunne selv rigtig godt lide mit outfit idag. Især mit hår, der sad i en doughnut knold. Man kunne dog stadig godt se noget af mit blå dip dye nederst i knolden, hvilket jeg fandt ekstremt flot. Et par almindelige sorte jeans, guld øreringe og machene armbånd. En cremefarvet oversize langærmet, og en cremefarvet cardigan. Mine sko var hvide, med nogle guld detaljer. Som prikken over i'et havde jeg taget et tørklæde om halsen. Også cremefarvet.

Mor rystede bare på hovedet og gav mig et hurtigt ses, og så var hun ellers den der var gået. Far stod og kiggede på mig, hvorefter jeg gav ham et lille smil, og krammede ham hurtigt.

"Held og lykke idag prinsesse. Jeg glæder mig til at høre om det hele når du kommer hjem. Jeg har jo fri idag." sagde han sødt til mig. Ja, jeg var nok lidt fars pige. Men alligevel havde han aldrig tid til mig på grund af hans lorte arbejde, som han brugte alt tiden på.

Jeg vendte mig om, vinkede hurtigt til ham og fortsatte ned af gangen. 

Jeg havde meget svært ved at finde kontoret hvor jeg skulle melde min ankomst. Jeg så en gruppe piger stå og snakke sammen, og jeg skyndte mig at løbe forsigtigt hen til dem.

"Undskyld?" jeg smilede sødt til den ene af dem. Hun smilede tilbage til mig. Jeg kunne se hun skulle til at sige noget til mig, men hun blev afbrudt af en høj skinger stemmer der kom fra en pige med platin-blond hår, høje hæle, og en masse makeup i fjæset. Ad tænker jeg. Jeg går ikke selv med makeup, da jeg er naturlig smuk, synes jeg selv. Og har da også fået det af vide et par gange.

"Hvad?" svarede hun mig med en snobbet stemme. Jeg valgte at ignorere det, da det nok ikke ville være en særlig god idé hvis jeg begyndte at gøre mig fjender med en flok piger på min første dag.

"Øhm... glem det." smilede jeg falsk. "Jeg finder selv ud af det."

Jeg gik hurtigt væk fra dem. Jeg kunne hører de hviskede et eller andet, men det havde jeg ikke tid til at koncentrerer mig om lige nu. Nu skulle jeg bare finde kontoret.

Jeg nåede ikke at gå ret langt før jeg bombede ind i en anden elev. Jeg kiggede hurtigt op, og skyndte mig at sige undskyld. Alt for mange gange måske, da han begyndte at grine lidt.

"Det er helt okay. Det er mig der siger undskyld." Han smilede skævt. "Du må være ny her?"

Jeg  nikkede. "Jeg kan ikke finde kontoret. Kan du hjælpe mig?"

"Kom. Du går den forkerte vej." Han begyndte at gå, og jeg fulgte hurtigt efter ham. Da vi gik forbi pigerne igen, var det kun den ene af pigerne der lod mærke til mig, og gav mig et hurtigt smil. Den samme pige som før ville have sagt noget til mig. Jeg smilede hurtigt igen, og skyndte mig at følge efter drengen der skulle hjælpe mig med at finde kontoret.

Da vi endelig var nået der op, i en akavet stilhed, sagde jeg hurtigt tak.

"Hvad hedder du forresten?" spurgte han mig, og kiggede undrende da jeg ikke havde sagt mit navn endnu.

"Destiny..." svarede jeg og blev faktisk lidt rød i kinderne. Han var ret charmerende.

"Smukt navn. Jeg hedder Justin. Håber vi ses igen." sagde han og blinkede til mig, vendte sig om, og gik.

Jeg stod og gloede efter ham i lidt tid. Jeg rystede på hovedet og bankede på døren.

--------------------

Jeg havde fået mit skema, mine bøger, fået numret på mit skab, og alle mulige andre ting jeg skulle bruge. Mit skabsnummer var 78. Så det burde ikke være så svært at finde. Og som jeg havde gættet på, fandt jeg det ret hurtigt efter. Jeg så Justin stå ved siden af mit skab.

"Hej." sagde jeg og smilede kort til ham da jeg stod foran mit skab. Jeg prøvede at få fisket nøglen frem, men så klodset som jeg er taber jeg alt jeg havde i hænderne. Jeg rødmede, og kiggede op på Justin som bare stod og smilede til mig.

"Skal jeg hjælpe dig med det?"

"Nej, det behøver du ikke. Jeg klare det..." Jeg bukkede mig ned og tog hurtigt nøglen og låste op for mit skab, og læssede alt mit lort der ind. "Se!" smilede jeg, og grinte kort efter. "Men ellers tak."

"Hvilken time skal du have nu?"

Jeg kiggede på mit skema. Musik. YAY. Mit ynglingsfag. "Musik." jeg smilede over hele mit ansigt.

"Kan du godt lide musik?" Han løftede det ene øjenbryn.

Jeg nikkede kort, og det samme gjorde han. "Også mig... Hvad laver du? Synger?"

"Åh, nej nej nej. Jeg spiller klaver." han nikkede kort igen. "Men hvad med dig? Synger du?"

"Ja, engang i mellem. Men det er kun der hjemme. Synger helst ikke i offentligheden."

"Røv. Havde ellers lige håbet på at jeg kunne få lov til at hører dig synge?" Et skævt smil kom frem på vores læber.

Han blinkede kort til mig og kom med en lille bemærkning. "En anden gang måske."

 

 

SÅ ER FØRSTE AFSNIT UDE!

Håber I nød det. Den er ikke så spændene her til start, da I selvfølgelig skal have et indblik i Destiny's liv, og sådan noget. Men vi håber alligevel at i synes den levede op til jeres forventninger. Som sagt - det her er kun første afsnit. Og hvis resten af serien går som tænkt, kommer der også en 2'er :D

AnnabelleXOphelia 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...