Med Kniven For Struben

Selv en slagter kan også have sine dårlige dage.

0Likes
0Kommentarer
171Visninger

1. One shot

Han går i crocks. De er gule. Han gør det kun, fordi det er bekvemt, og fordi hun sagde, at han ikke måtte. Han kan godt lide at få luft til fødderne. At de kan få lov til at ånde.  Almindeligvis møder han med arbejdskoene på. Det står også i kontrakten, at han skal. I dag havde han bare ikke lyst. Han tænkte, han ville prøve noget nyt. Det var tid til forandring af en art, og det har vist sig at være en god beslutning, selvom han skrider let på flisegulvet. Han er glad for, at han gjorde det. Hvorfor er han ikke helt sikker på. Måske vil han også købe et par til sin dreng. De skal være magen til hans. Så kan de have dem på sammen, når han kommer på besøg.

Der er blod på hans forklæde. Noget er nyt. Andet har haft tid til at størkne. Det ligner et mønster, sådan som det har lagt sig. Det er ikke længere noget, han går så forfærdelig meget op i. Han er ikke så forfængelig, som han engang har været. Tværtimod. Det var hende, der var det, og han har lovet sig aldrig at tage den rolle. Heller ikke om så det bliver nødvendigt.
Han er nært knyttet til sine knive. Føler af og til, at de er det eneste, han stadig kan relatere til. Han er stolt af dem. Taler til dem som var de hans ligemænd. Som det står lige nu, er de også hans kæreste eje. Han elsker at holde dem op mod pæren og se, hvordan klingen skinner. Det beroliger ham, at de i hvert fald aldrig mister deres glød. Ubevidst er han kommet til at vælge sig en favorit. Det er den med maroni træskaftet. Det minder ham nemlig om dengang, han snittede et spyd med sin søn. Det var hver søndag, at de satte sig ud i skuret sammen. Det var også der, at han kom til at kappe toppen af sin tommelfinger af. Det spruttede ligesom en fontæne. Drengen begyndte at græde, men så sagde han, at han i det mindste skulle være glad for, at han stadig havde alle fingre intakt.    
Han jokker lidt på et kyllingehoved, han endnu ikke har fået samlet op fra gulvet. Det siger en dejlig knasende lyd, når han lægger kræfterne i. Det ene øje popper ud og triller langs gulvet. Han lader det ligge under et af skabene sammen med et ældre. En gang imellem er han bange for, at han er gået hen og blevet kynisk. At sympati og medfølelse er fuldkomment fremmed for ham. Han burde have ondt af den stakkels kylling, men synes i stedet for, at det er komisk, at dens hoved punkteres, når han træder på det. Han forestiller sig, at det fungerer lidt som en skumgummibold, selvom den aldrig puster sig helt op igen. Det var noget, han altid plejede at spille med sin dreng. Så stod de ude i haven og kastede til hinanden. Det var fast hver sommer. Især når vejret var ekstra godt, kunne de være derude i flere timer af gangen. I begyndelsen havde han været lidt flov over sin søn. Det var derfor, at det var i haven de spillede og ikke ude på fortovet. Sønnen var en komplet boldspasser, der absolut ikke duede til noget fysisk. Han er sikker på, at det må være hendes dårlige gener. Senere blev han mere forstående, fordi han havde fået sine første hår under armene. Så var han officielt blevet fars dreng, også selvom at han havde grydeklip.
Han klapper sig på vommen, så den blævrer. Han gider ikke at gå på kur. Dem har han været på alt for mange af. Bladselleri og gulerødder. Bare tanken får ham til at få det dårligt. Hun tvang ham altid til at drikke grøntsags juice. Han havde svært ved at få det ned. Klumperne satte sig lige i spiserøret, så han kom til at hoste. Han ved ikke, om han er skuffet over sig selv, fordi han har taget ti kilo på. Han får flere røde håndaftryk på tøjet. Det er lige før, han synes, at det klæder alt det hvide med noget farve. Det gør det mere levende i modsætning til kyllingen. Han kan nærmest stadig høre den skratte. Med tiden er han også blevet træt af det kliniske udtryk. Det har han fået en overdosis af. Skyllemiddel og farvevask. Det værste var, da de skulle vælge tapet til køkkenet. Hun brugte timer inde i butikken, selvom der ikke var noget i vejen med det gamle. Nu foretrækker han det hellere grumset og snuset. Han kan lide, at det er jordnært og personligt. Det er langt mere ham. Han forstår ikke hvorfor, han fandt sig i det så længe. Måske var han bare dum og naiv dengang.
Der ligger indvolde i vasken. Der siver væske ud af dem. Et eller andet sted er det delikat i hans øjne. Han finder en lille appetit frem. To døgnfluer sværmer om nyren. Han kan ikke lugte noget. Næseborene er foret med et tykt lag sorte hår. Det sagde hun altid til ham var ulækkert, derfor plejede han at fjerne dem. Nu gør han det kun med jævne mellemrum. Synes ellers ikke at det er nødvendigt. Det er snarere klædeligt. Han gør det nok mest for at provokere. Nogle gange når han pudser næse, så kilder det til og med også. Det kan han godt lide, så griner han og får et lille smil på læben. Det er ellers ikke så ofte, at sådan noget sker for ham længere, selvom han alligevel trak på mundvigene, da kyllingen løb på gulvet uden hoved. Den faldt først om, da den ramlede ind i væggen. Så smattede det op ad panelerne. Rodet minder ham om dengang, han tog sin dreng med på arbejde. Det blev den første og sidste gang. Det var også i den periode, at halalslagtning var et omdiskuteret emne i medierne. Arbejdspladsen var kaotisk. De måtte lave om på alle deres rutiner. Det gjorde ham irritabel. Ingen ville alligevel kunne smage forskel. Drengen kunne heller ikke lide, at han soppede i blod. Han havde fået sine nye gummisko på. Dem måtte de smide ud, da de kom hjem. Det var ikke en god dag, han havde taget sønnen med på arbejde. Det var nok først der, hvor det for alvor begyndte at gå galt.  
Han tager vaskebørsten frem. Der hænger en lille indtørret tarm fast. Den ser sød ud, ligner en regnorm. Han moser den mellem sine fingre. Det var meningen, at han skulle have været ude i skoven og finde nogen med sin søn forleden. De skulle have bygget en glasmontre til alle ormene og set, hvordan de lavede deres gange. Det havde de snakket om i lang tid, men det blev aldrig til noget, fordi han kom for sent hjem. Det gjorde drengen skuffet, derfor låste han sig inde på værelset. Han følte, at det var et nederlag, da hun kom for at hente sønnen senere på aftenen. Især fordi hun havde haft sådan et smørret smil på læben. Han har lovet, at de snart må gøre det, og den her gang har han tænkt sig at holde det. Han ved bare ikke helt hvornår, det skal være. Det skal passe med, at det er en af de lige uger, hvor han har ham.  
Han begynder at gøre skærebrættet rent. Lægger knofedt i for at få alle plamager væk. Det er de samme som altid, han ikke kan få af. Det er nok det, der irriterer ham mest. At hun bare ikke vil forsvinde. Det og at han ikke har fået lov til at hente fladskærmen. Det er ham, der har betalt den kontakt, men det benægter hun. I stedet for fik han kaffemaskinen. Det mente hun var rimeligt. Han bruger den ikke engang. Han kan ikke lide kaffe, kun kolde fadøl. Det er måske det eneste positive ved, at han nu bor alene. Han har masser tid til at se Premiere Leauge på pubben. Han kan heller ikke gøre noget ved de mange knivmærker i træet. Alligevel har han ikke tænkt sig at købe et nyt, selvom det er godt brugt. Det var trods alt hans søn, der forærede det til ham i gave.
Han lægger kødkniven i vaskebaljen med kogende vand for at få de værste bakterier væk. Nogle få kødlaser flyder ovenpå. Det tager ikke lang tid før vandet er helt beskidt. En dråbe løber fra hans øjenkrog. Den hæver vandstanden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...