Mor er der

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 apr. 2015
  • Opdateret: 20 apr. 2015
  • Status: Færdig

0Likes
0Kommentarer
89Visninger

1. Mor er der

Første gang du tumler over gulvet. Du får taget et skridt mere end dine små fødder kan følge med i og du snubler så kort du er. Så er mor der. Hun løfter dig op i dine velpolstrede arme og du er afsted igen. Uden, at du er blevet det mindste klogere. Alt kan klares med en gråd, der kan stoppes lige så hurtigt igen. Den første gang du falder er den første gang din verden falder sammen. Næste gang skal der mere til.

Næste gang er det søndag, 5 år senere. 0. klasse venter. Din verden skal til at ændre sig og du, du føler dig ikke klar. Mor er der heldigvis stadig. Hun holder din hånd, siger søde ord og fylder dig med håb om, at det med skole, det skal nok blive godt.

10 år fyldt med engelsk, matematik og dansk forsvinder. Du kan ikke længere huske dit første fald eller din første skoledag. Din mor kigger dig i nakken. Vælg din fremtid. Som 16-årig. Hvad vil du? Mor er der til at ryste på hovedet eller nikke anerkendende. 

Alle dine minder fra de sidste år hænger fast nu. Du skaber dine egne, selvom alkohol nogle gange bare får dig til at huske sort eller bræk. Årene går hurtigere og hurtigere. Mor er der til at lade glade, stolte tårer løbe hende ned af kinderne imens hun skubber den rødbåndede hue ned om lokkerne på dig og placerer stolt en matchende rose og et par nøgler til en lejlighed på Indre Nørrebro i din hånd. 

Knust kærlighed, eksamensangst, flyttekasser, ubetalte regninger, sår på knæene, tordenvejr og venner, der mobber. Mor er der. 

Pandekager vendt i luften, picnic, eventyr lige i sengen og på legepladsen, tegninger tegnet med farveblyanter, Bezzer-Wizzer, børnebørn og hvid kjole med tyl. Mor er der.

Dagen hun beder dig sætte dig ned og hun med rystende, koldsvedige hænder tager dine hænder i dine. Ordene, der bliver udtalt kommer som i en helt klar, men sløret slow-motion og du tror du ikke hører rigtigt. 

Men det gjorde du. Din mor er der. Endnu.

Du ser dit liv passere og alt er ikke som før. Hver dag bliver du mødt af hvide kitler og hver dag ligger du en modstræbende hånd på stålhåndtaget. Nu er det mor, der ligger i sengen og snakker til dig om hvad hun er bange for når mørket falder på. Du kan ikke huske hvor lang tid, der går. Det føles som for evigt, men der er alligevel ikke tid nok. Den dag du ikke længere skal være mor for din mor kommer. Du bryder sammen, grædende og det du mest har brug for, er en mors blide hånd og bløde kram. Men mor er der ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...