Kidnappet

Flash Fiction - 350 ord

5Likes
2Kommentarer
302Visninger

1. Kidnappet

Han strøg hende forsigtigt over det nu fedtede hår.

Det generede ham ikke, for hans eget hår var ligeså blevet feddet til. Alt vand, de fik, gik til ganen. De kunne ikke tillade sig den luksus at vaske sig med det.

Deres overlevelse afhang af den mand, der havde taget dem i sin vold.

Hun havde grædt, grædt i timevis, indtil hun var faldet i søvn. Nu lå hun med hovedet i hans skød og trak langsomt, men regelmæssigt, vejret.

Han kendte hendes liv fra a til z. hvad hun hedder, hvor gammel hun var, hvor hun boede, navnene på hendes familie og venner, hvad hun kunne lide, hvad hun hadede. Ja, han vidste sågar, at arret på hendes venstre knæ stammede fra dengang, hun dumdristigt prøvede at kælke ned af trapperne op til den kirke, hvor hun senere blev konfirmeret.

Og hun kendte hans liv lige så godt. Den slags kom af, at man kun havde hinanden i denne verden.

Han var den ældste, så han måtte tage rollen som lederen blandt de to, selvom der kun var et år mellem dem. Han havde også været her længere end hun. Et af det første spørgsmål, han havde stillet hende, da hun blev fanget, var hvilket dato det var. Hun havde svaret, at det var 6. maj, og med den oplysning regnede han ud, hvor længe han selv havde været væk hjemmefra.

Tre måneder.

Nu havde han igen mistet tidfornemmelsen. Hun kunne næsten holde styr på datoerne endnu, men hvor længe ville det varer?

Han ville give hende en følelse af tryghed. Et øjeblik af lettelse over at hun ikke skulle den stærke hele tiden. Et pusterum. Noget, der kunne hjælpe hende med ikke at opgive sig selv ud af håbløshed.

På en måde var det også for sin egen skyld. Det, at have en at snakke med. Det, at have en at tage sig af, holdt ham på den rigtige side af grænsen mellem viljen til at leve og ønsket om at dø. Han havde ansvaret for hende. Hun havde brug for ham.

Og han havde brug for hende.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...