Valentina Park - Online Hogwarts

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 apr. 2015
  • Opdateret: 13 apr. 2015
  • Status: Igang

1Likes
1Kommentarer
192Visninger
AA

1. Mødet på Perronen

“Vi ses henne ved toget!” råbte vi til vores forældre som gik længere tilbage, i et mere normalt tempo end Jenna og jeg. Jeg ville næsten vædde med at de lige i det øjeblik gik og tænkte at det var ååååhh så skønt at slippe for os igen. Ikke fordi de ikke elsker os, men fordi vi i den her sommerferie har lavet mere ballade end nogen sinde før. Vi løb endnu mere i forvejen hen til den helt i gennem fantastiske mur, i hvert fald i følge os. Og selvom vi måske ikke er de bedste til det der med at løbe direkte ind i mur uden at være nervøs, kom vi trods alt helskindet i gennem for vi har jo gjort det før.    Vi slæbte vores to tunge kufferter afsted over mod toget, da vi kunne se Seth komme gående mod os. (Seth er forresten en af vores bedste venner). Jeg lyste op i et smil, og jeg kunne se Jenna løfte sit ene øjenbryn mod mig, ud af øjenkrogen.. Hun havde en eller anden mærkelig fantasi om at Seth kunne lide mig, og jeg ved ærligt ikke helt hvor hun har ideen fra. Det blev dog hurtigt ændret til et irriteret udtryk da en hårtot faldt ned i hovedet på hende, men den blev hurtigt fejet om bag øret.   Da Seth så kom hen til os viste han lige det fine hvide tandpastasmil frem, og kom så med et “Dav Dav de damer” hvorefter han bukkede pænt for os. Det er en gammel joke vi har, som jeg nu hvor jeg tænker over det faktisk ikke kan huske hvor kommer fra. Men vi nejede i hvert fald tilbage til ham, og så grinte vi ellers alle sammen. Jeg nåede godt nok ikke rigtigt at svare ham med et fint “Goddav min herre", før Jenna brød ud i et kæmpe “DAV SETH! Har du også haft en god sommerferie? For det har vi i hvert fald!… Ikk Valentina??” hvorefter hun gav mig en albue i siden. “Av!” udbrød jeg inden jeg kunne nå at stoppe det, og både Seth og Jenna var flade af grin. Jeg kunne heller ikke selv lade vær med at grine, og fem minutter efter var vi alle tre ved at have godt ondt i maven. Igen.  Vi fik allesammen pusten tilbage, og lige pludselig så Seth helt forkert ud i hovedet. “Jeg ved godt alt det der med at i er piger osv… men hvor meget tøj har i med?! Jeg vidste ikke engang i gik op i sådan noget?” spurgte han med et forvirret udtryk klistret på. Jeg vidste godt hvad han snakkede om, det var de to store overfyldte kufferter der stod i mellem Jenna og jeg. “Det er skam ikke vores tøj…” sagde jeg. Både Jenna og jeg begyndte at smågrine, hvorefter vi begge pegede tilbage på vores forældre der endelig var ved at indhente os. “Det er vores tøj”. Seth kiggede nu med et endnu mere forvirret ansigtsudtryk på de to bittesmå tasker vores forældre kom gående med længere tilbage. “Men… “ mumlede han, “Der kan jo SLET ikke være noget tøj i”. Vi grinte igen, og sagde så i kor “Der er noget der kaldes en krympebesværgelse, Seth”. “Ahhhh… men. Hvad er der så i kufferterne?” spurgte han nu. “Vores spøg og skæmt ting!” sagde jeg optimistisk. “Der er noget der kaldes en krympebesværgelse” svarede han på den mest ironiske måde han kunne med et smørret smil. Det virkede dog ikke for Jenna fik hurtigt sagt “Jamen det har vi da gjort. De to kufferter her er alle vores spøg og skæmt ting i KRYMPET format”. Vi kiggede på hinanden med et ‘1-0 til os’-blik i øjnene, og Seth så mærkeligt nok mere normal ud i hovedet nu. “Nu kan jeg kende jeg” sagde han mens han grinte let “og noget siger mig, at jeg skal holde mig gode venner med jer to resten af året…”. Vi grinte alle sammen og Jenna og jeg krammede vores forældre farvel og de ønskede os god tur, selvom vi havde gjort det flere gange før. Seth hjalp med at løfte kuffertene ind i toget, og Jenna og jeg satte os ind og vinkede farvel til vores forældre.   
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...