True magic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 apr. 2015
  • Opdateret: 22 maj 2015
  • Status: Igang
Hvad hvis magi virkelig fandtes? Hvad hvis èn af de mange tryllekunstnere på gaden rent faktisk KUNNE magi?

En lille idé jeg blev nødt til at skrive ned ;-)

0Likes
0Kommentarer
152Visninger
AA

1. Kapitel 1

 

    Det her er min historie. Den kan fortælles på mange måder - fra manges synsvinkler - men dette er måden, jeg vil fortælle den på. Først lidt kolde, men vigtige facts.

Mit navn er Ramden Dahl. Jeg ved det… nedern navn.

Jeg har magiske kræfter.

Jeg bor i en helt almindelig familie med en far, mor og lillesøster.

Jeg er lige blevet 16. Jubii… Jeg elsker, som tiden går… Hvis i ikke har fattet det endnu, var det sarkastisk.

Der er selvfølgelig meget mere, men det er uden den store betydning. Så kort sagt virker jeg fuldstændig normal - ud over mine evner. Og angående det! Jeg har altid beundret tryllekunstnere og villet lære deres tricks. Jeg var helt lille, da jeg opdagede, at jeg kunne gøre det uden hjælpemidler. Jeg havde egentlig fået et tryllesæt af min mor, som altid har støttet min kærlighed til trylleri. Jeg var knap 4, tror jeg. Jeg fandt brugsanvisningen, men kunne ikke læse endnu. Billederne i det viste jo også, hvad der skete, så jeg prøvede med diverse rekvisitter og hjælpemidler, men fik det ikke til at virke. Så tænkte jeg:” Hvorfor skal jeg bruge alt det, hvis det er magi? ” Genial tanke hvis i spørger mig! Så lagde jeg alt grejet fra mig og prøvede uden. Se så skete der noget! Pludselig kunne jeg magi! Selvfølgelig troede min familie bare, at jeg havde fundet ud af at udføre dem med de medfølgende rekvisitter. De fandt aldrig ud af, at det var ægte.

 

    ”Hey, vil I se et korttrick? ” Jeg vandrede rundt på gaden og viste mine tricks/magiske evner til folk. Jeg ønskede at få et navn, folk kendte for fantastiske kunster, men alle skal vel starte i de små.

”Ja da! ” Den ene af de to unge piger foran mig blev vældig ivrig. De var vel 12-13 år. Smilende tog jeg mine kort frem. De studerede mig begge nøje, som jeg blandede de mange kort. Jeg bredte dem ud i en veløvet vifte og bad dem hver vælge et kort. Da de begge stod med hver deres unikke firkant knuget mod brystet, samlede jeg atter kortene og blandede dem igen.

 ”Se, nu giver jeg jer bunken og vender mig om. Så skal i lægge jeres kort tilbage i bunken og blande den. Okay? ” Jeg nikkede spørgende til dem.

”Jep! ” udbrød den ene hurtigt. Kortbunken blev givet videre, og jeg vendte ryggen til det unge par. Lyden af kort, der blandedes. Let fnisen. De syntes, det var sjovt. Det gjorde jeg til dels også – ønskede bare, at jeg kunne lave nogle større tricks og for et større publikum.

”Så! ” Jeg vendte mig om. Kortbunken blev rakt frem mod mig, og deres smil var endnu større end før. Jeg gengældte smilet – denne gang med tænder. Nu var vi nået til det sjove. Jeg tog imod bunken af alle identiske og dog unikke firkanter og blandede dem yderligere.

”Jeg vil nu læse jeres tanker for at finde kortene I valgte. ” Jeg fik det måske til at lyde lidt mere dramatisk, end det egentlig var. Mens jeg holdt kortbunken i den ene hånd, rakte jeg den anden frem og forsigtigt rørte den ene piges pande. Jeg lukkede øjnene og lod hovedet synke en anelse. ”Kom så! Læs hendes tanker! ” Stemmen fra mit indre gjorde blot presset større. Jeg koncentrerede mig yderligere. Flygtige billeder og ord glimtede for øjnene af mig.

”Du skal kun tænke på kortet. ” mindede jeg den alt for tankefyldte pige om. Med det samme kom et klart billede af kortet frem. Rød hjerter dame. Super! Jeg åbnede atter øjnene og lod nu i stedet hånden røre den anden piges hoved. Hun var en del nemmere at læse. Hun nærmest skreg kortet til mig gennem de flygtige tanker. Sort klør 5. Jeg brød kontakten og rettede mig op.

”Nu skal de damer bare se her! ” Jeg måtte beherske mig for ikke at grine. Jeg foldede bunken i en halvbue spændt mellem min tommelfinger og resten og løsnede langsomt de holdende fingre. Der var kort over det hele, og de dalede langsomt mod jorden. Jeg nød pigernes forskrækkede, men stadig håbefulde blikke. Firkanterne lå nu alle fladt på fortorvet. Mine øjne strålede, og smilet var stort, da jeg gned hænderne mod hinanden som for at varme dem. Derefter strakte jeg dem ud over gaden fyldt med kort og knipsede. ”Rød hjerter dame. Sort klør 5. Kom til papa! ” Latteren boblede allerede inden i mig. To kort fra hvert sit tilfældige sted fløj op i mine hænder. Pigerne gispede. Bagsiderne var vendt opad, men jeg vidste krystalklart, at det var de rigtige. Spændingen satte sig, og de fire store øjne stirrede ivrigt på mine hænder og kortene deri. Langsomt vendte jeg dem.

”OMG!!!! Hvordan gjorde du det?! Det er det rigtige kort! OMG!! ” Den ene af pigerne – den lyshårede – var over det hele af begejstring. Den anden stod måbende og nedstirrede kortet i min hånd.

”Hvor… hvordan gjorde du det? ” Fremstammede den måbende brunette. Mit smil fyldte hele fjæset, og mine øjne var som funklende stjerner.

”Magi! ” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...