der var engang en konge og en droning

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2015
  • Opdateret: 7 apr. 2015
  • Status: Færdig
dette er en skoleopgave hvor jeg skulle skrive om en konge og en droning

0Likes
0Kommentarer
138Visninger
AA

1. kapitel 1.

Der var engang en konge og en dronning

                                          

Der var engang en konge og en dronning, de havde den smukkeste lille pige, hun legede hver dag inde i deres park. For hver dag der gik, blev hun ældre og ældre. Den dag hun blev 14 skulle der holdes stor fest, hvor alle i byen blev inviteret. Alle på slottet glædede sig, hun skulle fejres, for nu var det tid, til at træde ind i de voksnes rækker.

Den næste dag, hvor ballet skulle stå gik alle hofdamerne tidligt i gang med at dække op. Da hofdamerne var gået i gang kom prinsessen ned for at se, hvordan det gik. Hun opdagede at de havde gjort det forkert, og blev sur på dem og sagde at de skulle starte forfra med at folde servietterne. Hofdamerne gik derefter i gang med at pudse sølvtøjet og glassene, det tog meget lang tid. Da de var færdige og ballet skulle stå klar, havde prinsessen ikke set noget smukkere, nu kunne ballet begynde.

Alle kom i de fineste kjoler, der blev danset og spist. Alle var så glade, det var sjældent, der skete så særlig en begivenhed. Alle prinserne fra de andre egne, kom også. For det var bestemt, at prinsessen skulle finde sin mand.

Men hver eneste gang der kom en, for at fri til hende glemte de enten hvad de skulle sige eller kludrede i det. For de synes hun var så smuk, da sagde hun til sin fader ”jeg vil ikke giftes med en prins, jeg vil giftes med en, der taler sandt og jeg kan lide” Da blev faderen sur. Han vidste at en prinsesse kun fortjener en rigtig prins. De næste mange dage fik flere og flere prinser lov til at prøve lykken med hende, men alle der kom, blev blindet af hendes skønhed og glemte, hvad han skulle sige. Faderen og moderen blev mere og mere bange for at deres smukke prinsesse aldrig fandt den rigtige.

Jo længere tid der gik blev prinsessen mere og mere sikker på, at hun ville ud i verden og finde hendes udkårne. Hver dag hun gik ude i parken drømte hun om den store verden. Uden for slottets store grå mure. En dag kom der en lille kat gående forbi, og prinsesse spurgte ”kan De fortælle mig om den store verden”, da blev katten forbavset, for det var ikke så tit, der var nogle der snakkede til den. ”Er det en drøm eller taler De med mig” spurgte katten, ”De drømmer ikke jeg kan tale Deres sprog” sagde prinsessen. ”Den store verden er fantastisk, men jeg skal hjem og have mad af min ejer”. Nu vidste prinsessen hindes drøm var virkelig, den store verden var virkelig så fantastisk, som hun drømte om.

Den næste dag satte hun sig ud til den store port igen, for hun ville så gerne se den store verden. Da der kom en mus gående forbi, skyndte hun sig hen til hegnet, og spurgte musen ”hvordan synes du den store verden er? ” Ligesom katten, blev musen en lille smule bange, men svarede så ”jeg synes den er helt fantastisk, jeg bor sammen med hele min familie hos en gammel fattig dame, hvis hun har noget mad til overes, får vi det”. Da blev prinsessen meget glad og skyndte sig at sige tak til musen, nu vidste hun, at det var sikkert, at hun ville se den store verden.

Da de en aften sad ved bordet spurgte prinsessen sin fader ”hvorfor er vi aldrig ude i den store verden? ” Faderen vidste ikke, hvad han skulle svare, men han fik samlet lidt ord til så han kunne sige ”fordi vi er finere end dem, der bor i den store verden”. Da blev prinsessen sur, for hun syntes ikke, man kunne tillade sig at dømme folk på den måde, faderen vidste ikke helt hvad han skulle gøre.

Næste dag havde prinsessen tænkt sig at stikke af, så hun gik ud til den store port. Da kom der en mand gående forbi, og prinsessen skyndte sig og sige ”De gode herrer, vil De ikke være sød at hjælpe mig ud? ” Manden så lidt mærkeligt på hende og spurgte så ”hvis De er, hvad jeg ser, hvorfor spørger de så mig til rådes? ” ”Min fader kan ikke forstå mig, han vil have jeg skal giftes, med en jeg ikke kan lide, så jeg vil stikke af”, da blev manden meget forbavset og var ved at tabe alt hvad han havde i hænderne, for sådan en kongelig person havde han aldrig mødt. Han fik hjulpet hende over den store port, og da sagde prinsessen ”jeg har ingen sted at sove, må jeg tage med Dem hjem? ” Nu kunne manden snart ikke stå på sine ben mere, han var byens mest fattige mand, og nu stod der foran ham en fin person, som ville hjem til ham. Men han kunne jo ikke sige nej til sådan et spørgsmål, så han svarede, ”hvis De gerne vil med mig hjem må De godt det, men jeg er byens mest fattige mand”. Da smilede prinsessen og sagde, ”penge betyder ikke noget”. Da vidste manden, at det ikke var en helt normal person han snakkede med.

De levede i lang tid sammen i hans lille hus. Men som tiden gik blev prinsessens forældre mere og mere bange for, hvor deres smukke pige var, en dag var de så triste, de ikke engang kunne spise mere, da valgte kongen og sende en af sine trofaste mænd ud for at finde hende.

Da han endelig fandt hende, sad hun sammen med alle de fattige. Han havde aldrig set, så dårlige forhold. Alle havde beskidt tøj på, og der var slet ikke så rent som på slottet. Men han kunne se at prinsessen var meget glad og alle var glade for hende, da vidste han, at han kun fik hende med hjem, hvis hun fik lov til at beholde det. Da tog han hjem på slottet igen. Hvor han fortalte, hvad han havde set og hørt. Nu vidste kongen at han havde taget fejl af menneskene i verdenen. Det endte med, at prinsessen fik lov, til at gifte sig med den fattige mand, alle blev inviteret med til brylluppet og der havde aldrig før været så sjov en fest, det varede i syv dage, og prinsessen flyttede hjem igen med den fattige mand.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...