Et fødselsdagskort

Om at tackle sorgen over at miste en veninde, der dør alt for tidligt på grund af kræft.

1Likes
0Kommentarer
155Visninger
AA

1. Et fødselsdagskort

 

Jeg sendte min hilsen i marts da frosten rakte tunge for alvor

og pressede næsen mod mine ruder

 

Hos dig er det altid bikinivejr

jeg ser dig på den sorte strand med dine to drenge

I lader jer svale i havet der glitrer som nedfaldne lyn

under Lanzarotes sol

 

Et fødselsdagskort bliver sjældent besvaret

du svarede heller ikke

men hov det gjorde din mand

lod mig vide pr mail at du ikke var her mere

du var død i december, gået glip af julen og alt det andet

 

Jeg ser igen den sorte strand

vulkanen flækket som et udruget dinosauræg

drengenes forladte skrig da døden rejser sig på bagbenene

barndommen perforeret af et kræftmonster

der ikke ville nøjes med et enkelt bryst

 

Eller måske er stranden klædt i sort for at mindes din latter

drengene et par tilsandede statuer der venter og venter

for selvfølgelig kommer du tilbage for at se det fine sandslot

de har bygget til dig

 

Alt det jeg ikke nåede at sige hyler nu om kap med nordenvinden

når jeg driver hid og did i et tænderklaprende København

 

Kan du huske du bad mig hjælpe din lillebror

det var jo synd han var jomfru

din mor skraldgrinede

du lavede G&T i ølkrus fra Harzen

din bror skruede op for Tom Jones

vi pløjede dansegulvet igennem den halve nat

vi var Whitney og Madonna

hørte ikke dørklokken

pludselig var du omslynget af en høj politimand

han kunne heller ikke sige nej hvis man gjorde det

spaltede dit kønne modelansigt ud i knivskarpe atomer

ja tænk engang du kunne faktisk være grim

 

Eller dengang vi var tjenere med hverdagsgogo og fri bar

det var vist en mandag din nabo var gæst

vi aftalte at han var desserten

den lille student fik en nat han aldrig skulle glemme

men du blev gravid og det var dumt

når kæresten boede i Paris

 

Så var der festen hvor vi ikke kunne huske

hvor mange vi havde kysset

men på en eller anden måde vågnede du op i min seng

denne gang uden din nabo

vi savnede ham slet ikke

 

Kulden tror mig ikke over en minusgrad:

Hun var ikke bare en partytøs

prikker den i mine stive tæer

måske varmer jeg mig på et vildtvoksende overdrev af udvalgte minder

 

Det tager en sø eller flere at nærme mig spørgsmålet om

hvordan du sagde farvel til din familie

og det tager nok mange runder at turde bevæge mig ind i forestillingen om

hvornår du vidste at dine sønner skulle blive moderløse

 

Jeg trøster mig med at Søerne er isnende hårde

måske kan de bære sorgen hvis jeg træder varsomt

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...