Når gode råd er dyre

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 mar. 2015
  • Opdateret: 30 mar. 2015
  • Status: Igang
Efter 3 års kamp om frihed og ro i sindet, ser Molly endelige end slutning på hendes familiestrid. Men det Molly ikke ved er, at slutspurten bliver voldsommere end nogen havde forstillet sig. I landsretten kommer beskidte sandheder kommer frem i lyset, men har Molly virkelig lyst til, at vide det? Noget som vil ændre sit syn på sin familie for altid.

"Når gode råd er dyre" er en movella, som tager udgangspunkt i en sand historie om familiestridehedder. Movella er skrev ud fra Mollys veninde,

0Likes
0Kommentarer
130Visninger

1. 1.2

Mit vækkeur ringede lidt over 7. Det virkede som, en helt normal mandag morgen, lige bortset fra den anspændte stemning som fyldte huset. Jeg kiggede over på tøjet, som min mor havde lagt frem til mig dagen før. Sidst gang jeg havde pænt, sort tøj på var for 3 år siden. Jeg husker alle de søde ord der blev sagt og ikke mindste den muntre sange der blev spillede, mens solens stråle brød gennem den overskygget dag og lyste ind på alteret. jeg sad på anden række og kunne mærke varmen på mit skød. Det var den først gang, jeg så hende græde. Hun virkede så skrøbelig, men samtid som en modig ung pige. Jeg stod sidst i køen, ventede på at give hende et varmt kram. Vores gamle dansklære stod foran mig, Hanne. Hanne var ikke som alle de andre lærer, hun forstod os, så meget man nu kunne forstå en femte klasse. Hun havde været der Molly, hver gang hendes mor havde det dårlig og røg på hospitalet, stod Hanne altid klar i skolen med et kram og nogle berolige ord.

Vi tog hende til os. Vi betragter hende som en del af familie, og vi har kæmpet en del for, at nå så langt. Nu står vi midt i slutspurten og det kan mærkes.

Jeg tager den sort lidt tætsiddende kjole på og går ud for, at spise morgenmad. Det er lang tid siden vi sidst har spist sammen. Min familie er det man vil betegnes, som en svingdørs familie, alle har noget de skal nå på forskellige tidspunkter. Jeg nyder min hverdag med min familie, vi har alle fri tøjler, men der stilles dog et krav til os, at vi tager ansvar for vores handlinger. Vi alle er samlet rundt om det lidt for lille køkkenbord, der mangler kun en. Da døren går op drejs alle øjne mod døråbningen. Hun er mere formelt klædt end os andre, men det er også hende der skal trække slæbet. Jeg kunne se hendes nervøs trækninger i hendes holdning, men hvem kunne bebrejde hende? Vi sad i stilhed et stykke tid, da jeg brød tavsheden med en alt for dårlig vittighed. Jeg klovn i min familie, men det gør intet for jeg kender ikke noget bedre, end det smil der bedres over deres ansigter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...