En Rejse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2015
  • Opdateret: 30 mar. 2015
  • Status: Færdig
Arran vil gerne finde et eventyr, så han vælger at rejse gennem sin kuffert sammen med Kat. Og hvor er det bedste sted at finde et eventyr? I et andet land, på et fænomenalt bibliotek, hvor der sikkert vil ske ting og sager!
-Et bidrag til magisk realisme konkurrencen.

17Likes
2Kommentarer
884Visninger
AA

1. Del 1

"Gider du låne mig din kuffert?"

Hun stirrer mærkeligt på mig med sine store grønne øjne for til sidst at åbne munden: "Hvor vil du rejse hen?"

"Jeg ved det ikke helt endnu, men bare væk herfra."

Det får hende til lægge hovedet lidt på skrå, så solens stråler skyder forbi hende og rammer mig lige i ansigtet.

"Hvorfor vil du væk?" spørger hun med et fastholdt blik.

"Fordi, at jeg er træt af stedet her."

Hun ser lidt længere på mig, men trækker så til sidst på skuldrene og slår ud med hånden: "Slå dig løs... Men tag i det mindste en souvenir med tilbage."

Jeg nikker lovende og går ind i huset, hvor den store kuffert står lænet op ad væggen. Den er egentlig ret kedelig at se på herfra, men udseendet er også underordnet.

Uden at vente på hende, trækker jeg den ud midt i rummet og lyner siden op, så den ligger åben for mig. Jeg betragter indersiden af kufferten med et lille smil, men distraheres af hendes sorte kat, der hopper ned fra bordet og lander på den anden side.

"Skal du ud og rejse?" spørger den og lader halen slå fra side til side.

Jeg nikker blot og skal til at træde op i kufferten, da hun kommer ind bagfra og trækker mig blidt i ærmet.

"Vent, vil du ikke tage Kat med?" spørger hun lavmælt og løfter genert blikket.

Kat miaver, rejser sig og laver en strækkende bevægelse, hvorefter den sætter sig op i kufferten.

"Jeg siger aldrig nej til eventyr," spinder den og ser afventende på mig.

"Hvis du gerne vil, kan jeg ikke se nogen grund til at stoppe dig," mumler jeg og griber ud efter hendes hånd, hvorefter jeg klemmer den betryggende.

"Vi ses," hvisker jeg og træder op i kufferten, hvorefter suget fører mig og Kat ind i en lys tunnel, hvor blinkende åbninger viser de mange destinationer.

"Hvor skal vi hen?" råber Kat lidt efter gennem den susende lyd fra tunnelen.

Jeg kniber øjnene lidt samme og peger tilfældigt på en af de mange åbningerne, hvorefter vi bliver kastet ud gennem hullet og ud på de varme sten, der har været udsat for solens stråler alt for længe.

Kat ser sig lidt omkring, mens jeg et kort øjeblik bugserer med at få lynet kufferten igen, så jeg kan trække den med. Folk hilser venligt, da de går forbi, mens en enkelt stopper op og spørger, om han kan hjælpe med at vise rundt, men jeg ryster på hovedet og fortæller, at det her er et eventyr - og hvad vil et eventyr være med en guide?

Så da kufferten er klar og Kat lader til at have set, hvad den ville, begynder vi at gå ned ad gaden. Stedet er mig ikke helt bekendt, men det må være et eller andet sted i den sydlige del af Nord Amerika. Min intuition får mig til at dreje af, så jeg ender med at gå ned ad en lille sidegade, hvor der heldigvis dukker et skilt op med ordet "bed and breakfast".

Kat og jeg træder ind gennem den mørke dør og ender i en fin lille hal. Ved lyden af vores ankomst, rejser damen bag skranken sig og smiler varmt til os.

"Velkommen til, Sir. Et værelse?"

Jeg nikker og ser ned på Kat: "Et værelse med en kattebakke, tak."

Hun nikker og bukker sig ned bag skranken for at finde en nøgle frem, da hun dukker op igen rækker hun mig den og skubber en lille bog frem mod mig: "Deres navn, og hvor mange dage, som De regner med at være her."

Jeg starter med at skrive mit navn:

Men da jeg skal skrive et antal dage, rynker jeg på brynene og ser spørgende ned på Kat.

"Du skal ikke se på mig, det er dig, der ville ud og rejse," fnyser den og sætter sig troligt ned ved min side.

Med et enkelt ryst på hovedet skriver jeg tre dage i bogen og skubber den tilbage til damen.

"Velkommen til Mr. Brooks, må De have et behageligt ophold."

Jeg takker og går ned ad den lange gang, hvor værelserne er. Belysningen er dunkel, men det passer på en måde ind til den sparsomt dekoreret gang. Værelset er den tredje dør til venstre. Rummet bag den mørke dør er ikke særlig stort, men lige tilpas til dem.

Kat springer op i sengen, mens jeg placerer kufferten i hjørnet af rummet. Da jeg retter mig op, klapper jeg en enkelt gang med hænderne og ser afventende på Kat.

"Hvad?" udbryder den forvirret.

"Hvor tror du, vil være det bedste sted at starte sådan en rejse her?"

Kat's pupiller bliver mindre, men til sidst efter en dramatisk og unødvendig tænkepause siger den: "Måske en bar? Er det ikke altid der, at der sker ting og sager i film?"

Jeg ryster på hovedet og lader blikket glide rundt i rummet: "Jeg gider ikke gå på bar... Det kunne jeg også gøre derhjemme."

Kat fnyser: "Du kan i princippet gøre alt det her derhjemme... Forskellen er bare, at du ikke kender stedet her."

Det får mig til at sende Kat et skævt smil. Den har ret, men jeg vil ikke føle, at jeg bare er taget hertil for ingenting.

"Kom," udbryder jeg efter lidt tid og åbner døren ud til gangen.

Kat følger trop med halen i vejret: "Hvor skal vi hen?" pruster den, efter at vi er kommet ud på gaden.

"Den her vej," mumler jeg og drejer til højre i et raskt tempo.

Jeg bemærker godt, at Kat må løbe for at følge med, men hvis den bliver træt, så må den jo sige til. I stedet holder jeg fokus på min mavefornemmelse og drejer de steder, som jeg føler er de rigtige steder at dreje. Blodet suser gennem mine årer, og jeg kan mærke hjertet pumpe mod mit bryst, hvilket er en behagelig livgivende følelse.

"Stop," råber jeg og træder et skridt tilbage, hvilket får Kat til næsten at løbe ind i mine ben, men den når lige at undvige i sidste øjeblik.

"Gider du lige tage hensyn," brokker den sig, men jeg ignorerer den.

Mit blik er fæstnet på bygningen til højre for mig, og jeg ved, at jeg skal tjekke stedet ud. Vejen op til hoveddøren er en lang trappe, hvor nogle mennesker har valgt at slå sig ned for at hænge ud, mens andre er i gang med at bestige eller nedstige den.

"Og hvorfor-" lyder det forpustet fra Kat, "-skal vi ind på biblioteket?"

Jeg ler og tager to trin af gangen, hvilket får mig til at trække vejret tungt. Først, da vi står ved toppen af trappen ser jeg ned på Kat, der har smidt sig på jorden med alle fire poter i vejret.

"Vi skal ind på biblioteket fordi, at det er det bedste sted at opstøve eventyr!"

"Selvfølgelig," stønner Kat med sarkasmen i stemmen efterfulgt af et fnys.

Jeg griner overbærende, bukker mig ned, og samler kat op med min ene arm, så den hænger slapt, som var den en dukke.

"Du kunne bære mig mere elegant," mumler den, men jeg har allerede travlt med at bevæge mig ind i bygningen, der kærtegner alle mine sanser med duften af bøger, den tætte og tunge følelse af omgivelsernes mørke træmøbler, og de varme farver varmer mit hjerte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...