En rigtig helt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2015
  • Opdateret: 25 mar. 2015
  • Status: Færdig
Han griner og smiler. Smilehullet i venstre kind bliver tydeligere og tydeligere, hver gang nogen dunker ham i ryggen eller fortæller ham, at han er en helt. Man kan se, hvordan glæden bobler i ham, når han møder sin fars stolte blik. // Skammerens Datter-konkurrence, mulighed nummer 2.

27Likes
13Kommentarer
825Visninger

1. En rigtig helt

Han griner og smiler. Smilehullet i venstre kind bliver tydeligere og tydeligere, hver gang nogen dunker ham i ryggen eller fortæller ham, at han er en helt. Man kan se, hvordan glæden bobler i ham, når han møder sin fars stolte blik. Smilet forsvinder dog, da han sidst på aftenen sætter sig ved siden af mig.

       ”Jeg ved, hvad du tænker,” mumler han, ” du behøver ikke sige noget.”

       ”Hvad vil jeg sige?”

       ”Du vil sige et eller andet om, hvorfor det er forkert at deltage i krigen.”

       ”Fordi jeg er militærnægter?” Jeg kan ikke helt lade være at smile. ”Er det ikke lidt fordomsfuldt at gå ud fra, jeg vil tude sig ørene fulde med mine holdninger nu? I dag?” Jeg kigger op på ham, og han møder mit blik. Det giver et sæt i mig. Han burde vide bedre efterhånden. De glade mennesker forsvinder omkring os, men jeg ser stadig ham.

       Han står i sin uniform sammen med andre unge mænd i uniform. Han smiler. Solen skinner over deres hoveder. Det er første dag i landet.

       De går gennem støvede gader. Glasskår knuses til endnu mindre stykker under deres støvler. Han knuger geværet i hænderne, og hver en muskel i hans krop er spændt. Hans skridt buldrer i stilheden. Stilheden fra de tomme, knuste vinduer og den manglende lyd af liv. Der er kun støvler, glas og åndedrag.

       Han sætter sig op i sengen med et sæt. Det brager stadig i hans ører. Eksplosionen brænder for hans øjne. Men omkring ham er der mørkt og stille. Der er ingen lig omkring ham. Kun sovende soldater.

       Han smiler ved synet af drengene, der spiller bold på gaden. Bolden triller hen i mod ham, og han placerer en støvleklædt fod på den. Han kigger hen mod drengene for at sparke den tilbage. De er rykket sammen, og store, bange øjne møder ham.

       Skudende giver genlyd mellem husene af beton. De sparker døren op, og en kvinde skriger, da de tramper gennem huset. De trænger manden op i en krog, og en får fat i hans krage. Han bliver trukket ud på gaden. Folk omkring kigger på i stilhed, da han kastes mod jorden. Han gør modstand og bliver mødt af en støvlesnude i maven. Han krymper sig sammen på den støvede jord. Endnu et skud.

       Han er småberuset. Det er de andre også. Deres latter blander sig med kvindens råb. Ingen af dem forstår hvad hun siger, og de er også ligeglade. I stedet er der to, der griber ud efter hendes arme og holder hende fast.

       Hans blik er rettet mod de tre mænd, der ligger på knæ på række. Deres hænder er bundet på ryggen, og de har blikket rettet mod jorden. Bag dem løfter en af hans medsoldater et gevær. Han lukker øjnene. Han hører tre skud.

       ”Nej,” svarer han, da vi igen er tilbage i den lille stue med leende mennesker, ”fordi jeg ville ønske, jeg havde lyttet til dig dengang, du gjorde.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...