er der noget du skammer dig over?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2015
  • Opdateret: 25 mar. 2015
  • Status: Færdig

0Likes
0Kommentarer
149Visninger

1. skam

 

Midt i en verden præget af riddere, krig, kaos og frygten for at være ’’en af de forkerte’’. Sidder jeg her helt alene med den største hemmelighed et menneske overhovedet kan kende til.

Jeg er begyndt at tvivle ved mig selv, er jeg rigtig, findes jeg egentlig? Jeg har selv set det! Jeg har set det i min egen mors øjne. Den blanke hinde på hendes øjne fortalte det hele tydligt, nærmest råbte det ind i hovedet på mig.

Skammen, skylden de konsekvenser fremtiden vil bringe mig, os.

 

Da min mor var blåt en ung pige blev hun forelsket i denne unge ridder, og så skete det som absolut ikke måtte ske. Ridderen og mor fik forbudte følelser for hinanden. Dagene gik, og ridderen skulle afsted. Lige så hurtigt som ridderen var kommet, var han væk igen. Mor var sønderknust og forladt af sit livs kærlighed. I hendes fortvivlede verden gik hun rundt i en sygelig tilstand. Hun havde ingen appetit eller nogle som helst kraft til at klare dagenes daglige gøremål. Hendes mave begyndte lige så stille at vokse, og nu brød helvede først for alvor løs. Hun var blevet gravid med ridderen!

Mor frygtede det værste. Nabokonens datter havde været ude for det samme som mor nogle år tidligere. For hende endte det sørgeligt, det resulterede nemlig i, at hun blev spæret inde og efterfølgende brændt af på bålet ved siden af en heks og en morder, for hun havde svigtet familien og selveste gud.

En af de følgende aftener listede mor ud i den mørke nat og videre ud i det ukendte. Det var hendes eneste mulighed for at få en fremtid.

 

Jeg har altid savnet det at have en far. Mor har altid fortalt, at min far blev slået ihjel af fjenden, dengang jeg var ganske spæd, og at hun var flygtet for at finde et sikkert sted, hvor jeg kunne vokse op.

 Det er mig som er hendes største skam, det er mig som er den uægte.

Jeg skammer mig over mig selv det er mig som er skyld i mors evige frygt for at skulle blive opdaget at den overhovedet eksisterer.

Hvordan skal jeg dog få det konstateret. Skal jeg overhovedet sige til hende, at jeg kender sandheden? Vi kan risikere det værste, men jeg kan ikke klare at gå rundt og døje med tanken om min elskede mor har løget alle disse år for mig. Hun er den eneste her i verden som jeg stoler på. Jeg vil gå ud og tage ansvar for mig selv og få sagen på det rene. Dernæst må vi sammen være stærke og kæmpe os videre i livet.

 Inden længe må vi så se om vi får døden til følge.

 

 

Maria Skougaard Andersen 29860522

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...