Kys mig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2015
  • Opdateret: 25 mar. 2015
  • Status: Færdig

0Likes
2Kommentarer
142Visninger

1. Kys mig

Nico havde pæne øjne. Måden de ikke helt kunne finde ud af, hvilken farve de ville være og måden hvorpå de kunne få mig til at gøre ting, som jeg siden altid har fået at vide var forkert.

 

Han opdagede min beundrende stirren, og så mig kort tilbage i øjnene før han rynkede brynene. Han tog sig til panden og kiggede ned. Jeg sank og ventede på et eller andet. På at han ville smile og kigge på mig igen eller sige undskyld. Der gik lidt tid, med mig der pillede ved min strikketrøje og ham med hovedet imellem benene. ‘’Undskyld..’’ Hviskede jeg. En svag latter kom fra ham. Han rejste sig op og smilte ned til mig, men denne gang fokuserede han på min mund. Han rystede på hovedet, før han satte sig på hug foran mig. Han sad der med hans hænder på mine knæ og hovedet ned mod jorden i lidt tid. Han indåndede og løftede hovedet for at kigge mig direkte ind i øjnene. ‘’Jeg skulle efterhånden kunne det her, ikke?’’ Han prøvede at lyde modig og venlig, men hans stemme knækkede til sidst på grund af tingene jeg fik ham til at se.

 

Jeg så for meget. Alt alt for meget og jeg ville slippe hans blik, men da jeg ville dreje hovedet fangede han mine kinder med hans kolde pegefinger og tommeltot. ‘’Jeg kan godt.’’ Sagde han med rystende stemme. Både mine og hans øjne var fyldt med vand nu. Det var for meget at se ham sådan her. Jeg tog en dyb indånding, tog mig sammen og kiggede på ham med det blideste blik, jeg havde. Jeg ville ikke få ham til at skamme sig over de normale ting; dem han havde dræbt, eller det han havde stjålet eller noget han havde sagt. Jeg kravlede dybere ind i hans øjne, og ledte efter det jeg ikke vidste hvad var endnu.

 

 ‘Du kan ikke engang se din veninde i øjnene’  Veninde delen skar mig selv nok ligeså hårdt, som den måtte have gjort på ham. For mig var han så meget mere end en ven. Jeg ville ihvertfald have ham som mere end en ven. Endnu en tåre lod han falde. ‘Lad mig se dig i øjnene uden skam. Kan du gøre det? Er det for meget?’ Jeg gjorde mig umage med at lyde skrap inde i hans hoved. Jeg vidste ikke hvad, jeg ellers skulle gøre. Han ville ikke slippe mit blik. Hans knyttede kæbelinje og hans øjne, blev til sidst for meget for min ellers tapre modstand. ‘Kys mig!’  

 

Der gik ikke mere end tre sekunder, før hans hænder greb om mit hoved og hurtigt pressede han sine læber imod mine. Hans skægstubbe føltes anderledes, og hans læber var blødere end jeg havde drømt om, men intet gjorde det da jeg svang mine hænder omkring hans skuldre, og nød det sidste af det jeg skamfuldt havde brugt min evne til.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...