Mikkel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2015
  • Opdateret: 25 mar. 2015
  • Status: Færdig
det er min historie for mit forfatter hold som skal cuttes op til ordkraft
kunne virkelig godt bruge noget feedback på den.

på forhånd tak

0Likes
0Kommentarer
263Visninger

1. Mikkel

Mikkels pjuskede lange hår strøg over hans røde og ophovnede øjne, tårerne på hans kinder glimtede som diamanter når de faldt. Han gjorde et slag med hovedet for at få det lange pandehår væk fra ansigtet, men forgæves. Det var vokset alt for langt og det gled ned i øjnene på ham igen. Det havde været nogle uger siden han sidst havde set solens lys, og han kunne føle sine ben svigte ham. ”For helvede” skreg han med sin hæse stemme, selvom om han vidste ingen ville høre ham. Pludselig hørtes en høj klakkende lyd. Det var hans far. ”Her Mikkel” sagde han og smed en tallerken med noget havregrød ind til ham. Mikkel spiste grådigt måltidet, han rynkede på næsen og hans mave trak sig sammen. Han hadede havregrød. Hans far så på ham med afsky. Så vendte han sig om og gik sin vej. Mikkel hørte den høje knirken, han prøvede at kalde men kun små lyde undslap hans sprukne læber.

Han huskede stadig dagen hans far havde smidt ham herned, som var det i går.  

Far havde taget mig i armen og smidt mig ned af kælder trappen, han stod over mig som et bjerg. Jeg kiggede bange op på ham tårerne truede med at falde. ” Far hvorfor gør du det her” sagde jeg, min stemme knækkede. ” Du er en horeunge, det er din skyld din mor ikke længere er mig trofast, jeg hader dig” råbte han. Han rev mig i armen og smed mig ind i skabet, jeg vred mig i smerte. ” Du kan blive herinde”.

Tårende trillede ned af Mikkels kinder, han huskede alle de gode minder han havde haft med sine forældre. Men også de dårlige. Han huskede hvordan hans mor havde leget med ham da han var lille. Og hvordan hans far altid havde holdt afstand til ham, og sagt, han skulle holde sig væk, hver gang han nærmede sig.

Pludselig blev luften koldere. Den mugne lugt trængte gennem hans næsebor. Det begynder at flimre for ham. Han kunne høre råb. Og så ingenting.

Der var et lys, et lys så kraftigt det blændede ham. Da hans øjne langsomt vænnede sig til lyset, så han en mand, som han ikke kendte.

”Kom her sønnike nu skal jeg få dig ud herfra” sagde manden på gebrokken dansk. Da Mikkel kom ud så han sin far han blev ført væk af to tyske soldater. ”Hvordan har du det min dreng? Har du det godt? ”. Jeg blev forskrækket over at han pludselig talte til mig men sagde ingenting. ” Mit navn er Günter”

De tyske soldater kørte væk med far og jeg forstod ikke helt hvad der skete.

Hvad Mikkel ikke vidste var, at hans far havde drukket sig fuld igen og havde dræbt hans mor i sin fuldskab.

Tårerne væltede ned af hans kinder da han fandt ud af det, og sank ned på knæ.

Hvorfor skulle alle han holdt af, og de eneste der ville kendes ved ham forsvinde eller forlade ham. Hvorfor lige ham?

Først hans Storebror og nu også hans mor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...