Skrig

Historien er skrevet til konkurrencen om skam og måtte kun fylde 500 ord.

3Likes
2Kommentarer
184Visninger

1. Skriget

”Aaargh” det tynde barneskrig gav genlyd i pigens sjæl og hun holdt vejret. Turde knap nok ånde. Hun lukkede øjnene, kneb dem hårdt sammen og pressede de slanke fingre endnu tættere på de slidte ører for at lukke skrigene ude. ”Aaaargh” Endnu et bedøvende skrig lød og hun krummede sig, gemte sig, som en ussel snegl i et falmet sneglehus. ”Kære Gud, Kan det ikke snart holde op?” En febrilsk bøn sneg sig ud gennem hendes læber, hurtig og hviskende, ja næsten lydløs. Hendes stemme skælvede, da hun med tårer i øjnene gentog bønnen denne gange mere indtrængende. Egentlig troede hun ikke på Gud, men det var som om, det var det eneste hun kunne gøre. Be om hjælp. For hjælpe selv? Det kunne hun ikke. Ikke der som hun sad i hjørnet af den smalle seng, som en forræder og bangebuks. En hjælpeløs rotte uden samvittighed og værdighed. ”Argh” et sidste skrig lød højt, og derefter blandede stilheden sig med pigens små uregelmæssige pust. Pust, der farvede luften mørk af sorg og ulykke. Intet kunne hun styre. Hverken tårerne der langsomt kærtegnede hendes flammende kinder eller hendes spinkle krop, hvis lemmer bevægede sig i tarvlige ukontrollerede ryk. Ryk der kørte alle følelser frem og tilbage i sjælens mystiske lykkehjul og som lige for tiden altid standsede ved den selvsamme dystre følelse. Skyld.

Det var ikke første gang pigen med de dybblå øjne var blevet vækket af lyden fra skrig. Ikke første gang at nattens stilhed var blevet brudt af ulykkelig barnegråd. Ikke første gang, langt fra.  Egentligt overraskede det hende, at det hele blev ved. Hun forstod ikke, hvorfor ingen afbrød ugerningen, hvorfor alle bandt deres mund og øjne. Hvorfor? Spurgte hun, mens hun forsigtigt hev  dynen tættere om sig og fik et hurtigt glimt af sit eget snavsede spejlbillede. Hvordan kan du se på dig selv? Spurgte hun sagte sit indre og vendte sig hurtigt bort. Hendes bevægelser blev pludselig tungere, som bar hun tusind sten. Endnu engang blev sjælens mystiske lykkehjul drejet, og pigen mærkede den næste overskyggende følelse lægge sig som et sjal på hendes skuldre. Selvforagt. 

Knirk. Døren til pigens værelse blev langsomt åbnet og månens skær trådte blidt ind på hendes værelse. En lille dreng med forslåede arme og ben stod varsomt i døråbningen og prøvede at fange sin søsters blik. Hans øjne var mørke og alvorlige som to dybe søer og hans mund bævede og skælvede. ”Må jeg godt sove hos dig? ” hans skrøbelige stemme brød forsigtigt og nervøst tavsheden i det lille værelse. Søsteren sank en klump og løftede omsider sit flakkende blik fra den plettede hovedpude mod drengens forslåede ansigt, bange for hvad der måtte vente hende i de kolde øjne. ”Argh” Et indvendigt skrig gav ekko i hendes sind. Hvor kunne jeg? Hvor kunne jeg lade det ske? Øjnene, hun havde mødt, flænsede hende, skar hendes hjerte i tusind stykker og knuste hendes sidste håb så let som glas. Så bange, så uskyldige, ganske ikke som hendes egne. Skamfulde

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...