Kapitel 22

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 mar. 2015
  • Opdateret: 24 mar. 2015
  • Status: Færdig
Hej allesammen, jeg har skrevet et ekstra kapitel til skammerens datter, som jeg havde sendt ind til en konkurrence. Håber den er okay :)

0Likes
0Kommentarer
258Visninger
AA

1. Kapitel 22 (skammerens datter)

Fætter vil du være Bonde? spurgte Nicodemus. Nico, hvorfor skal jeg hele tiden være det? Spurgte Drakan. Fordi jeg er konge, og Marten er ridder, og Ebert er fyrste. Det er den eneste rolle der er fætter, sådan er det bare. sagde Nicodemus. Okay…, men må jeg så være ridder bag efter Marten? spurgte Drakan. Nej du må ej! Sagde Marten. Du er kan kun være bonde, og det er Nico der bestemmer begyndte Ebert. Jamen jeg gider ikke være bonde igen!! sagde Drakan. Enten er du en bonde, eller også går du. sagde Nico.  SÅ GÅR JEG! Råbte Drakan, og løb væk, men de råbte HORREUNGE! HORREUNGE!…

NEEEEEEEEEEJ! Råbte Drakan, så opdaget han der bare var et flashback, dem har han haft mange af på det seneste. Han mærkede straks smerten fra såret på skinnebenet, så opdaget han var inde i et værelse, og der var ild i en pejs. Der lugtede af en eller anden sød lugt. Hvordan har du det min skat? Det var hans mor der stod ved siden af ham, og kiggede nervøst på ham, hvor lang tid har hun mon stået der? Okay… sagde Drakan. Så huskede han det der skete i dragegården… Han var ved at dræbe Nicodemus, med sit sværd, men så fik han noget stikkende ind i benet, derefter fik Nico fat på hans eget sværd igen, og slog ham ud med den flade side af sværdet, mere kan han ikke huske. Så følte han den voldsomme smerte i benet igen. Han tog sig til benet, så mærkede han at der forbinding på benet, hvad er der sket med mit ben? spurgte Drakan. Din knogle er flækkede et lille stykke, men det er ved at hele, sagde hans mor. Der var stille i 10 minutter, så bryd hans mor tavsheden. Hvordan kan du svigte mig Drakan… begyndte hans mor, hvordan kan du svigte mig, når du var så tæt på at dræbe ham. Sluttede hans mor. Det ved jeg ikke… men der var en person der kastede noget skarpt på mit ben. Sagde Drakan. Jeg tog mig til benet, så slog Nicodemus mig med sværdet. Du skal være glad for det var den flade side af sværdet Drakan… sagde hans mor. Undskyld sagde Drakan. Nej Drakan! det er ikke nok, du var så tæt på at dræbe ham… sluttede hans mor og tav. Så gik hun ud af værelset.

POKKER TAG DIG NICODEMUS! tænkte Drakan. Så lagde han sig til, at sove.

 

 

*

Drakan løb, og løb, ud af den gamle stald, ud af borgen, han var ligeglad med Nico, ligeglad med Ebert, og ligeglad med Marten, han var bare ligeglad med alle. Han løb ned til arsenalgården, og så til højre, det var begyndt at være mørkt så han søgte et eller andet sted hen. Der var en åben gitterport så der løb han ind. Så så han dem, dragerne de betragtede ham, vil de spise ham? Han var så træt efter i dag så han var næsten ligeglad med dem, de kunne bare spise ham. Drakan løb over til et hjørne i dragegården, og faldt sammen. Det sidste han så, var at der var en drage der gik hen til ham, så faldt han i søvn.

Han vågnet det var morgen, og først nu opdaget han hvor han var. Han var i dragegården, og der lugtede af råddent kød. Alle ledte sikkert efter ham nu. Derefter så at der var en drage der holdt øje med ham, de andre drager sov. Den gjorde ikke noget, den stirrede bare på ham. Drakan gik langsomt hen til den, nu var der kun fem skridt, 4..3..2..1.. Han stod ved siden af den, og lagde forsigtigt sin ene hånd på den, den kiggede kærligt på ham som om den godt kunne lide ham. Han krammet den nu om benet, han var tryg ved drager nu, man kan stole på dem. DRAKAN, DRAKAN? HVAD LAVER DU DERINDE VAR? Det var hans far Esra, der råbte efter ham. Han løb ind til ham, og hvad er det han i hånden? ÅHH nej et spyd han kastede et perfekt kast, inden Drakan reageret så han at spyddet ramte dragen i maven. Dragen skreg af smerte, så vågnede de andre drager, og så hvad der var sket. Drakan og hans far løb ud af dragegården. Imens tænkte Drakan på hvor onde mennesker er, og dragerne vil aldrig tilgive menneskerne for det der skete derinde.

 

*

 

Drakan vågnet, og opdaget det bare var endnu et flashback. Det var dengang han var 7 år, og blev ven med en drage, det var derfor han opkaldte hans orden, for dragens orden, fordi man kan stole på drager hvis man ikke gør dem noget. Drakan tænkte at hvis man ikke gjorde dragen noget, så gjorder man ikke ham noget. Dengang stolede han ikke på andre, ind til han mødte dragen… så begyndte han at tænke på Nicodemus.

Jeg føler ingen skam i mit liv, tænkte Drakan. Det er alt sammen Nicodemus skyld. Så bankede det på døren. KOM IND, råbte Drakan nærmest, det var hans mor med et fad med mad og… drageblod. Hun var helt hvid i hoved, gad vide om hun er begyndt at blive syg igen. Her sagde hun stille, og satte fadet på maven af ham. Tak… sagde han, og begyndte at grov-æde. Lige indtil hun gik ud af døren, råbte Drakan VENT! Hvad er der Drakan? sagde hun træt. Er du ved at blive syg? spurgte Drakan stille. Ja Drakan. Så lukket hun døren.

Drakan satte fadet, og drageblodet på bordet ved siden af ham. Tankerne begyndte at flyve, i Drakans hoved. Han begyndte at tænke på Nicodemus, så blev han vred. Jeg føler igen skam over det jeg har gjort, Det har altid været ham der har fået det hele, ham der bestemte alt i legene. Fætter dit, fætter dat. Det har altid været ham, der har bestemt over mig. Hvorfor skal han hele tiden ødelægge mit liv? tænkte Drakan. Jeg er så træt af han har alt, det er ham der er den uskyldige, ham der er den gode, ham som har mange venner, ham der har heldet med sig. Hvorfor skal jeg altid ende med at være den onde? tænkte Drakan, han mærkede smerten dunke i hans ben. ARRGGGHH! Jeg bliver sindssyg af Nicodemus! Jeg vil aldrig skamme mig over de ting der er sket. Jeg har altid været den dumme og onde fætter, og sådan har det været siden jeg blev født. Men Nicodemus kunne ikke klarer følesen i en uge. Drakan kigget i pejsen, så fik Drakan et flash back igen, fra da han var 12 år.

 

*

Hvad så Drakan? Kan du holde til mere? spurgte Nicodemus. Nicodemus, og Drakan leget med sværd. Ja fordi jeg er bedre ind dig! sagde Drakan. Ja okay så siger vi det, Nico lavet et hurtigt hårdt sving, så Drakan mistede balancen, og tabte sværdet. Er du færdig? spurgte Nicodemus, og holdte sværdet lige over hans hoved. Ja! sagde Drakan spydigt. Okay, sagde Nicodemus, og gik. Men inden Nicodemus åbnet døren, sagde Drakan pludselig Nico vent! i morgen, afgøre vi hvem der er bedst, uden for i fyrstegården kl. 12 præcis. Okay sagde Nicodemus, og gik ud af døren. Drakan rejste sig op, og begyndte af øve. Hele aften øvede han med sit sværd i den gamle stald, han øvet smarte tricks, som han kunne bruge mod Nicodemus, da det blev nat gik han hjem. Næste dag spiste Drakan morgenmad, derefter tog han sit udstyr på. Drakan hen til fyrstegården, og der stod Nicodemus med 10 andre drenge. De grinte, da de så Drakan. Nå Drakan er du klar til at tabe? spurgte Nicodemus. Så begyndte drengene at grine højere, Ja jeg er klar til at vinde Nico! Sagde Drakan selvsikkert. Så gav de hinanden hånden, og begyndte. Drakan havde lært mange tricks, af sig selv aftenen før, så han ventede bare på at Nico var træt. De sloges i en hård kamp, drengene sagde ind imellem, wow, uh, og slå ham ud! Men Nicodemus havde åbenbart også øvet en masse dagen før, Drakan vidste ikke hvor lang tid der var gået, men det var ved at blive aften. Drengene var gået hjem, men Nicodemus og Drakan, blev ved. Drakan kunne ikke vente mere, han brugte alle sin tricks, og de sled på Nicodemus. Men Drakan havde ikke flere tricks, og Nicodemus gav ikke op. Drakan var uopmærksom i et sekund, det benyttede Nicodemus, og lavet et hurtigt sving som fik Drakans sværd til at glide væk. Er du færdig Drakan? spurgte Nicodemus træt. Ja! sagde Drakan. Så gik Nicodemus, og Drakan blev liggende i lang tid.

 

*

 

Drakan kunne tydeligt huske den aften, og fra den dag sværgede han at han vil vinde over Nicodemus en anden gang. Men det gjorde han ikke, fordi der var nogen der stikkede ham på hans ben.

Drakan rejste sig op, det gjorde lidt ondt i hans ben. Men han gik hen mod døren alligevel. Han vil ikke trille tommelfingere mere. Han vidste hvad han skulle gøre nu, han vil finde Nicodemus, og dræbe ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...