Magt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 mar. 2015
  • Opdateret: 23 mar. 2015
  • Status: Igang
Forestil dig at du havde Dinas evner. Hvordan ville du bruge dine evner? Ville du for eksempel forsøge at gøre verden til et bedre sted, og hvordan? Eller ville du måske fristes til at misbruge dine kræfter, og sørge for at få alt hvad du måtte ønske dig?

1Likes
0Kommentarer
234Visninger

1. Magt

De kigger alle på mig, alle med frygt i deres små, ubrugelige øjne. Ikke en eneste af dem tør se direkte på mig, se mig i øjnene, selvom det er tydeligt, at mindst en snes af dem ville ønske, at de kunne rive øjnene ud på mig. Det er bare ikke muligt.

Hele mit liv har jeg levet med denne gave. Denne gave til at finde den værste skam hos folk. Der findes uden tvivl ikke nogen bedre følelse, end den der kommer, når jeg kan komme ind og finde deres fortrængte minder, fortrængte handlinger. Egentlig er det ikke fordi jeg nærer et specielt had til dem, eller fordi de har gjort noget. Jeg blev endda kun erklæret som ”Ond når du har lyst til det” i ”Hvor ond er du?”-quizzen, så det er heller ikke det, der driver mig. Det er nok mere den ubeskrivelige magt det giver, sådan at have set folks skyld, der driver mig. Åh, hvor jeg dog elsker magten!

De slår alle øjnene ned, når jeg passerer dem og de har tydeligvis lært deres lektie. I kølvandet på min forbigåen høres hvisken, og der er ingen tvivl om, hvem de hvisker om. Mig. Det er altid mig. Men på den anden side, så giver jeg dem også nok at hviske om.

Hele mit liv har været en stor stræben efter at få denne frygt til at skinne igennem. Da jeg var mindre var jeg en god lille pige, sørgede for at slå blikket ned, sørgede for at være god og rar og ikke benytte mig af evnen. Tsk. Naiv var jeg. Den søde lille pige kom aldrig til at blive mere end ’bekendt’, og alle hviskede alligevel om hende. Så hvorfor skulle hun overhovedet prøve? Hvorfor skulle hun gemme sig, gemme sig for noget, hun ikke kunne undgå, noget, hun ikke kunne stoppe, ikke kunne gøre noget ved? Hvorfor skulle hun blive underkuet, når det var hende, der havde magten, hende, der var speciel?

De tør ikke gøre mig noget mere. Ikke flere spark, ikke flere skældsord, ikke flere timer på skolens klamme toiletter, ikke flere dage, hvor jeg har lyst til at begrave mig selv levende. Og det får det selvtilfredse smil over mine læber, da jeg passerer dem. De tør ikke en skid. Ingenting.

Hele mit liv har jeg levet med tanken om, at min evne er ond. Ond, ondere, ondest. Men det er overstået. Det er overstået for evigt. For ja, måske er det ikke helt fair at få de andre til at respektere mig igennem frygt. Men hvis det er det eneste, der kan give mig respekt, så må det jo være den eneste udvej, må det ikke? Jeg vil ikke være den, der lever i frygt. Jeg har levet i frygt så længe, jeg har været underkuet, jeg har været svag, nedtrampet, udstødt, grinet af, og det til ingen verdens nytte. Jeg vil have respekt. Jeg vil være frygtet. Jeg vil have magt.

Ensomheden er min styrke.

Evnen er magt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...