Jeg tænker på hende

En historie fra min fantasi

0Likes
0Kommentarer
216Visninger
AA

1. Jeg tænker på hende

Jeg tænker på hende

 

Han tog mod til sig og slog rimelig hårdt på døren. Han åbnede døren halvt og stak sit fregnede og lyshåret hovedet ind.

“Hr.Christensen, må jeg forstyrre Dem?”

Han trådte ind i det lille stue kontor.

“Ja. Hvad er der los, knægt?

“Jeg ønsker bare at spørge Dem om noget meget personlig Hr.Christensen.”

“Har det noget at gøre med en lille fruentimmer?”

“Ja Hr.Christensen.”

Hans kinder gik fra hvide til dybt rosa på få sekunder.

“Hvem er tøsen så, knægt?”

Hr.Christensen tog en stor slurk af det træ krus øl der stod foran ham på hans stor skrivebord.

“Deres fantastiske datter Anne-Sofie.”

“AK AK AK AK AK AK AK AK”

“Hr.Christensen er De okay?”

“Ja knægt, men jeg må have hørt forkert.”

“Hvad mener De?”

“Ja, for du sagde vel ikke at du er forelsket i min lille Anne-Sofie. For du er ikke førstefødte, eller rig og dermed har du ingen gård. Og kan ikke tage dig af min lille Anne-Sofie.”

“Jo Hr.Christensen, det var det jeg sagde. Og faktisk ønsker jeg rigtigt meget at blive gift med hende….”

Det sidste blev han nød til at råbe, fordi kirkeklokkerne bimlede så højt og pludselig at man ikke kunne høre andet.

Hele landsbyen skyndte sig at komme hen til kirken, for det var ikke normalt at Kirkeklokkerne lød på dette tidspunkt af dagen.

Og idet hele taget på en Torsdag.

Nede på pladsen foran kirken stod fem mænd, og da næsten alle var kommet tog den ene af mændene et pergament frem. Og proklameret:

“MINE HERRE VI ER I DAG DEN FJERDE MARTS 1710 I KRIG! MINE HERRE I KONG FREDERIK DEN 4 OG DE ADELIGE`S NAVN INDKALDES HERMED ALLE UNGE MÆND I ALDEREN 7-40 ÅR DER IKKE ER GIFT, FÆSTEDE TIL EN GÅRD I ET SOGN OG ELLER FØRSTEFØDT. TIL DET KONGELIGE SØVÆRN. DETTE ER EN USÆDVANLIG CHANCE I MÅ IKKE FORSPILDE. TIL KRIG MOD VOR ARVEFJENDE DET USLE SVENSKE KØRTE UDSKUD."

 

Hele hans liv havde han lært at kæmpe, hvordan man latte et gevær og en kanon. Men dog skulle han lære det hele igen, sammen med alle de andre der var tvunget til at komme og eller kommet frivilligt. De trændede i godt syv en halv måned.

Og så fik de deres første opgave.

Syv en halv måned efter at Kongens Mænd var kommet til hans landsby, gik han endelig ombord på et af linieskibene. Deres opgave var simpel de skulle hente en masse Russiske soldater i Tyskland, og så bringe dem til sydsverige. Men de nåede kun til Bornholm da en sygdom spredte sig ombord på alle skibe, så man vente om og lagde til i køge bugt.

Ti dage efter de var gået i havn skete det svenskerne havde fået nys om hvad de havde gang i. Og klokken 12:00 den 4 oktober 1710 gik svenskerne til angreb, på den danske kongelige flåde.

 

Der var gået seks timer siden svenskerne var kommet og slaget begyndte.

"Hvorfor fandem er det nu det er i orden at små børn må være med?"

“Fordi vor Kongen synes det fint at alle få lov til at kæmpe.”

“Ja, men det er synd for de små knægte.”

En løjtnant stod ved siden af ham og råbte ordrer til de andre mænd ombord.

Omkring ham stod og lå mænd enten døde eller måske hårdt såret.

Det var kun få der ikke var tilskadekomne.

Og de var også i gang med at hjælpe andre.

Selv var han heldig.

For uden en eneste skramme, sad han og en kammerat på dækket af det store linieskib Dannebrog og var i gang med at hjælpe endnu en såret dreng.

Det var syvogfyrre tyvene gang han i de sidste fem timer hjalp et barn.

Drengens højre ben var nemlig blæst af.

Rundt omkring gik et par præster og velsignede de døde og de hårdt såret mænd.

Der lød hvert sekund en kanon omkring dem.

“Vil De ikke nok fortælle mig hvad de har på hoved sir? Måske vil det berolige mig.”

Den lille dreng var ked af det, og i hans stemme kunne man høre at han var bange.

Alt omkring dem knagede og skuende blev ved, men det øjeblik stod alt stille da han sage:

“Lille ven jeg tænker på hende jeg elsker og jeg altid vil elske.”

 

Deres Majestæt

Kong Frederik den 4

 

Jeg skriver med min største ærbødighed og den største beklagelighed.

At linieskibet Dannebrog, Deres kære elskede far Kong Christian den 5's elskede skib er sunket.

Efter 18 års flittig tjeneste og utallige slag er linjeskibet Dannebrog er sprunget i luften med en besætning på 600 sømænd og 94 kanoner. Og vi har også mistet mange andre gode mænd i dette slag.

Vi vandt ikke Deres Majestæt.

Og det var en stor skam.

Men vi gav da svenskerne nogen klø.

 

Generaladmiral-løjtnant

Ulrik Christian Gyldenløve,greve af Samsø

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...