De første 365 dage

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 apr. 2015
  • Opdateret: 26 apr. 2015
  • Status: Igang
Så du vil vide mere om mit liv? Du har en syg form for humor hvis du synes at stalking er okay . . . Mit liv er som sådan ikke noget særligt. Jeg er en pige på 19 år, jeg går i skole og jeg har et arbejde ved siden af. Jeg har en kæreste og nogle få men gode venner - at nogen af dem er døde mennesker er vel det eneste der kunne være en smule interessant for dig at høre mere om, men så må du altså læse lidt videre - hvis du altså vil vide mere om mit "interessante" liv.

0Likes
0Kommentarer
170Visninger
AA

1. Dag 0

Jeg ville selv sige at jeg er en ret normal og kedelig person. Almindelig på mange måder. Jeg er en pige "ung" kvinde på 19. Jeg har en kæreste. Jeg er ved at tage en HF og så har jeg et arbejde ved siden af. Mit liv består af venner, få fester, gaming, madlavning, lektier og arbejde. Ikke det helt store men det kan da også sagtens være nok. Bare lektierne i sig selv trækker en del ned i alt det andet . . . men sådan er det jo.

 

Men som jeg sagde, der sker ikke det store. Mine forældre er skilt og de hader hinanden som pesten. Min lillesøster er nok den nye generations svar på en "jeg-er-så-ligeglad-med-hvad-du-siger" - person at det halve havde været mere en nok. Hun har lidt gjort det til hendes egen lille mission at drive vores mor til vanvid. Jeg kan dog personligt ikke helt se hvor det skulle gavne nogen, men mon ikke hun får øjnene op for det på et tidspunkt . . . om nogle år i hvert fald - håber jeg.

Min mor er blevet gift igen - det er min far der ikke har så meget held i kærlighed og hende han er sammen med nu er ikke en person jeg synes sygt godt om, men det er jo lidt hans eget valgt - om han gerne vil være sammen med sådan en kælling styre han sgu selv . . .

 

Jeg bor nede i et værelse i kælderen, hos min mor, hendes nye mand, hans to børn og så min egen søster. Jeg klager ikke men jeg må indrømme at den senere tid har jeg brugt mere tid i min kærestes lille kollegie "bolig" end hjemme men det er ikke noget de siger noget til - og det passer mig fint. Vi laver mad, gamer, snakker og lytter til musik min mor hader at jeg afspiller derhjemme. Det er bare så meget nemmere at være hos ham. Vi har været sammen i omkring 3 måneder nu, men det er nu ikke fordi at det er noget nogen af os går så meget op i. Vi har været sammen siden første December så datoen er nu nem nok, men det ligger vel bare ikke til os som personer. Det er ikke fordi vi ikke elsker hinanden - for det regner jeg da stærkt med at vi gør . . . Jeg elsker i hvert fald ham rigtig meget. Det er nok mere det at vi ikke går så meget op i at overbevise andre om at vi er kærester og at vise dem hvor meget vi elsker hinanden. Men jeg må nu indrømme at jeg ikke ville have noget imod at få en gave på vores halv års dag - når og hvis vi da når så langt, hvilket jeg virkelig håber, for i forhold til de kærester jeg har haft før har han ikke skulle gøre noget som helst for at være mindst 3000 gange bedre end dem. Min nyeste eks kom med blomster og hæng på mig hele tiden. Han fik mig til at bruge tid på ham og ikke ting jeg havde lyst til. Det er ikke tilfældet med Patrick. Har jeg lyst til at spille det samme spil en hel weekend på min Playstation så joiner han mig. Han sætter sig ikke over i et hjørne og klager højlydt over hvor lidt tid jeg bruger på ham og så videre.  

Men ja, det var en kort indledning til mit liv. Vi kommer ikke til at starte helt fra dag ét, altså den dag jeg blev født og sådan - det er nok en smule kedeligt så vi hopper lige lidt frem, så vi lander i mit liv som det er lige nu - og måske når vi så langt at vi når et helt år rundt, men hvem ved~ 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...