@dskilt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 mar. 2015
  • Opdateret: 20 mar. 2015
  • Status: Igang
Min mor har altid ønsket sig at tage et år til Nordnorge, og holde pause fra den travle hverdag derhjemme. Hun synes det er spændende i Nordnorge, fordi man lever anderledes. Jeg forstår det ikke, hvad er der overhovedet spændende ved det? Der er skov, bjerge og dårligt internet! Min far siger at jeg vil ”lære en helt masse om hvordan andre mennesker lever”. Jeg tror at jeg ville lære en hel del mere ved at gå i skole! Hjemmeskole stinker virkelig... Så savner jeg også bare Esther helt vildt meget, og det er nok det værste.

2Likes
8Kommentarer
239Visninger
AA

1. Dårligt internet

Den gamle klodsede HP-laptop brummer kraftigt, kort efter at jeg tænder den. Jeg er stadig irriteret på mine forældre over, at det var den eneste elektroniske ting de ville tage med (altså ud over deres mobiltelefoner). De gik kun med til det, fordi jeg skulle kunne svare Esthers E-mails.

Min mor har altid ønsket sig at tage et år til Nordnorge, og holde pause fra den travle hverdag derhjemme. Hun synes det er spændende i Nordnorge, fordi man lever anderledes. Jeg forstår det ikke, hvad er der overhovedet spændende ved det? Der er skov, bjerge og dårligt internet! Min far siger at jeg vil ”lære en helt masse om hvordan andre mennesker lever”. Jeg tror at jeg ville lære en hel del mere ved at gå i skole! Hjemmeskole stinker virkelig... Så savner jeg også bare Esther helt vildt meget, og det er nok det værste.

HP-laptoppen er stadig igang med at starte op, så jeg beslutter mig for at gå ned og lave noget urtete. Jeg går ned af den knirkende gamle trappe. Stort set hele huset er lavet af træ, og lugter af skov og støv. Jeg er alene hjemme, så jeg slipper for at min mor vil en tur i skoven med mig eller sådan noget. Mange huse her ligger halvt ude i skoven.

Vi har snart været her i tre uger, og jeg er allerede dødtræt af det.

Jeg sætter noget varmt vand over, og trækker en stol over i køkkenet som jeg kan side på. Når jeg sætter mig på den knirker den, ligesom trappen også gjorde. Alt er bare gammelt her. Jeg stirrer på termokanden, og bliver helt træt af kedsomhed. Jeg lægger mit hoved på køkkenbordet. Kan man overhovedet blive træt af at lave ingenting? Det burde man ikke kunne… Jeg lukker øjnene et øjeblik.

 

BIIP BIIP. Jeg åbner øjnene med et sæt, da termokanden bipper. BIIP BIIP. Jeg har forfærdeligt ondt i nakken af at have sovet i sådan en dårlig stilling. Jeg stiller mig op, og strækker mig. Termokanden har nok stået et stykke tid, så jeg skynder mig at lave teen og komme op til laptoppen. Den er startet op, så jeg skriver koden ind. Nu skal den så bare åbne internettet.

Jeg lægger mig over på mig seng med teen, og læser i en tilfældig bog. Kigger med jævne mellemrum over på laptoppen. Jeg hører en gammel rusten bil i garagen, nok min far der kommer hjem. Han arbejder som regel på et eller andet i skuret, lige når han kommer hjem.

Jeg spekulerer kort på hvor lang tid jeg har sovet, siden han "allerede" er hjemme.

Computeren har åbnet internettet, og jeg sætter mig over til skrivebordet med min te. En dør åbner nedenunder og min far siger: ”så er jeg hjemme Tanja! ” Man behøver ikke råbe, da huset er så lille og væggene så tynde. Jeg svarer ham kort, og tager en slurk af teen. Den er næsten for varm til at drikke, men jeg er ligeglad. Jeg hører døren smække igen – min far går nok direkte ud igen.

Jeg logger ind på min E-mail, og kommer forholdsvist hurtigt ind på siden. Der er to nye E-mails fra Esther, og jeg bliver nysgerrig. Jeg tager den første E-mail hun har sendt, og der går lige lidt tid før den har indlæst det hele. Jeg drikker lidt te, der faktisk ikke smager særlig godt, og begynder at læse.

Kære Tanja!

Jeg vil starte med at sige at jeg stadig savner dig helt vildt, jeg håber du har det sjovt i Nordnorge. Det må være ret flot med alle de bjerge, og alt det natur. Bare at det var mig (udover at jeg jo ville savne dig). I skolen er vi igang med projektuge, og jeg valgte at være alene. Jeg arbejder med månerejser og raketter, typisk mig du ved. Der sker næsten ikke noget herhjemme. Jo udover at det snart er jul (hvilket det forhåbentlig også er i Nordnorge), og at vi skal på lejrskole lige før vinterferien. Det bliver ikke sjovt at tage med uden dig, men det er jo obligatorisk. Hvad laver du lige for tiden, og hvordan har du det?

Kærlige hilsner Esther!

Der er også et vedlagt billede af noget raket-halløj, men det vil jeg kigge på lidt senere. Jeg er mere spændt på den anden E-mail.

Hun plejer altid kun at sende en E-mail, medmindre der sker noget spændende i mellemtiden, som hun bare må fortælle om. Jeg klikker på E-mailen, og venter i spænding. Den er længere tid om den her mail, så jeg tager endnu en slurk af min te. Laptoppen blæser kraftigt, men dæmper sig lidt da E-mailen endelig dukker op.

Den ser temmelig lang ud. Hvad kunne der være sket på de to dage, jeg ikke har tjekket min E-mail adresse? Jeg læser spændt.

Kæreste Tanja

Der er sket noget forfærdeligt. Det er Esthers mor der skriver. I går, fredag, skulle Esther, hendes far og lillebror i biografen. Jeg var hjemme, fordi jeg havde masser af arbejde der skulle ordnes. Kun ti-femten minutter efter bliver jeg ringet op af en fremmed på Esthers mobil. De var kommet ud for en voldsom bilulykke, da en spritbilist kørte i den forkerte vejbane. Det var et kæmpe sammenstød.

Sammenstød? En knude samler sig i min hals, og af nervøsitet kommer jeg til at vælte min tekop ud over en stak af mine skole-opgaver (dem min mor giver mig for), da jeg prøver at gribe ud efter den.

Jeg ignorerer det bare.

En ulykke? Den lyder virkelig voldsomt! Jeg tager mine hænder i at ryste. Så læser jeg forhastet videre, for at vide om Esther er kommet noget til...

Jeg kørte selvfølgelig direkte til stedet hvor det var sket, men de var allerede væk – hvilket jeg burde have tænkt mig til. Så jeg kørte til hospitalet, den hurtigste vej jeg kendte. Da jeg kom havde de lagt min mand og Esther i koma. Esthers lillebror Markus, var under operation. Markus var førsteprioritet fordi han var yngst, og det var også sværere at bedømme de andres situation. Jeg ved ikke hvorfor.  Lige nu forbereder de operation til Esther der stadig ligger koma, og Markus er ved at komme sig lidt – men lægerne siger han at han har slået hovedet med voldsomt og har mange kvæstelser så de

Jeg stopper med at læse, og egoistisk som jeg er tænker jeg kun på min veninde – Esther.

”FAR, ” råber jeg desperat, og uden at få svar. Min stemme ryster lidt. Jeg løber ned at trappen, og direkte mod hoveddøren. Jeg river døren op, og uden at lukke den løber jeg om i baghaven til skuret.

”Faaar!” råber jeg, og overanstrenger min stemme. Vi må hjem nu! Jeg glemmer helt at se hvor jeg løber, og en ujævn træstamme spænder nådesløst ben for mig.

Jeg svæver et øjeblik, og smadrer hovedet ned i den halvfrosne jord, eller måske var der en sten?

Alt slører... Jeg ser min far løbe hen over græsplænen.

En skarp smerte jager gennem mit hoved, inden at alt bliver så sort at jeg næsten tror jeg er død. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...