Cykelturen


0Likes
1Kommentarer
225Visninger

1. Simone

Vi suser ned af bakken med fuld hammer på, solen skinner og fuglene synger. Lasse kører cyklen og jeg sidder bagpå. Lasse er min bedste ven og det har han været siden børnehaven. Han er høj med lyst hår og blå øjne; alle pigerne er vilde med ham, og jeg forstår dem godt.
Han er altid pænt klædt på og velfriseret. Jeg selv derimod er lav med mørkt hår og grønne øjne, og mit hår er blevet så langt, at det falder ned i øjnene på mig hver gang jeg laver noget.
Vi er på vej hjem til Simone fra vores klasse. Hun er den smukkeste pige jeg nogensinde har set, med langt rødt hår og søde fregner der går hele vejen over hendes næseryg. 
Hun er spinkel af bygning, men det fremhæver kun hendes fine og markerede træk.
Egentlig skulle Lasse og jeg bare have hængt ud og nydt at vi langt om længe har fået sommerferie.
Vi starter i 9. klasse efter ferien, så er vi de ældste på skolen. Som 9.klasser er der visse ting man skal ha' prøvet - såsom at kysse en pige. Problemet er bare, at jeg aldrig har prøvet noget som helst med en pige endnu; jeg har højst holdt i hånden med en, men det var i de mindre klasser og det var kun fordi vi skulle have en partner, når vi skulle ud og gå.
Men Simone... Hun er noget helt specielt. Hendes hånd vil jeg holde for evigt.

Pludselig i morges skrev Simone til Lasse og spurgte, om vi havde lyst til at komme forbi hen over middag og hænge ud. Jeg ved ikke helt hvorfor hun skrev til ham, for så vidt jeg ved snakker de slet ikke sammen, men selvfølgelig tager vi hjem til Simone, når muligheden byder sig.
Hun bor blot 3 km fra hvor jeg bor, så det er en ganske kort cykeltur hjem til hende.
Da vi endelig er hos hende kommer hun gående ud i en smuk sommerkjole med blomster på, og hendes hår er sat op i en stram hestehale. Kjolen fremhæver blot hendes smukke ansigtstræk endnu mere.
Lasse skynder sig over og kramme hende. Jeg er lidt forvirret og forstår ikke hvad der sker, måske er det bare sådan noget man gør når man skal i 9. Klasse, så jeg gør det samme. Det bliver hurtigt en smule akavet og kejtet.
Hun følger os ind i haven, hvor hun har en stor hængekøje og alt muligt andet.
Simone og Lasse lægger sig i hængekøjen og begynder at slås for sjov. Jeg står tilbage med en følelse af, at det slet ikke var meningen jeg skulle være med i dag, så jeg sætter mig for mig selv lidt væk fra dem på terrassen og tænker på hvordan jeg kan få Lasse væk fra Simone, så jeg kan komme til at snakke med hende alene.
Måske hvis hun lærer mig at kende vil hun give mig en chance? Jeg fortjener i det mindste at få en chance. At hun giver mig en chance for at vise at jeg også kan være sjov og at jeg kan få hende til at smile.
Lasse kan alligevel få alle dem han vil, så hvorfor skal han lige vælge Simone?
Jeg ville ønske at han ville lade hende være lidt, så jeg kunne smutte ind og snakke med hende i stedet for at de bare ligger i den der hængekøje og slås.
Jeg vælger derfor at kalde på Lasse; først er han meget i mod at komme og siger, at det godt lige kan vente lidt. Han ender dog med at komme over til mig alligevel.
Så nu er spørgsmålet bare, hvordan jeg får ham overtalt til at lade mig hænge lidt ud med Simone alene.
Han går med til at give mig en halv time til at få hende overbevidst om, at jeg er bedre for hende end han er.
En halv time er dog ikke så meget, så jeg må virkelig bruge tiden fornuftigt så hun slet ikke kan sige nej.
Jeg vælger at vi tager en kort cykeltur ned til åen. På den måde bliver hun nødt til at være tæt på mig, da hun ikke selv har en cykel.
På den måde virker jeg lidt som helten, når jeg kører hende bagpå min cykel. Hun indvilliger ret hurtigt i at køre med ned til åen, når nu det er så dejligt et vejr.
Mit smil har aldrig været så ægte.
Sammen kører vi ned mod åen - hun med armene omkring livet på mig. Hvilken følelse jeg har i maven; tusinde sommerfugle flyver rundt derinde.
Endelig når vi åen som var mit mål for turen. Simone skynder sig at smide skoene og springe ud i åen for at blive kølet ned. Jeg står bare i min egen verden og kigger på, da jeg bliver oversprøjtet med iskoldt vand og Simone derefter bryder ud i latter. Jeg skynder mig at smide skoene og så løber jeg ellers bare ud i åen og giver gengæld. Vi finder ud af at vi har rigtig meget tilfælles - specielt at vi begge to spiller Diablo.
Det kan måske virke en smule nørdet, men for mig er det et stort plus at hun ikke kun går op i make-up og hår. Vi snakker meget længere end den halve time, da vi har fået glemt alt om tid og sted, da Lasse pludselig står og kigger på os.
Han ser bestemt ikke glad ud. Jeg forstår ham godt, for han har bare ligget i hendes hængekøje og ventet på at vi kom tilbage. Han har et blik der fortæller mig, at jeg skal træde meget varsomt lige nu.
Måske er han ligeså vild med hende som jeg er? Jeg vil have hende for mig selv, så jeg skynder mig at lægge armen omkring hendes skuldre, hvilket får hende til at rykke væk fra mig.
Dette gør, at jeg rejser mig og stiller mig over ved siden af Lasse. For nu er det hendes tur til at tage et valg. Hun bliver nød til at vælge imellem os.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...