Adessa Greven Sirren

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 mar. 2015
  • Opdateret: 16 mar. 2015
  • Status: Igang
Okay den her movella er så en samling historie som udgør baggrundshistorie og sådan noget for Adessa Sirren på Potterskolen.dk.

3Likes
3Kommentarer
278Visninger
AA

1. Historien Om Greven Og De Tre Tjener

En regnfuld fredag var den dag en niårige pige for første gang stjal. Det var ikke noget stort, ikke penge, ikke noget specielt af værdig. Kun en mølædt kasket. Eller nu måtte vi jo ikke lyve, netop denne pige havde stjålet før.

Bare ikke så direkte. For det meste så tog hun ting hvis en havde lagt den ved siden af sig eller havde glemt den, for selvfølgelig ikke at forglemme de lange fingre når det gjaldt bol. Aldrig før havde hun taget noget et holdt i hånden. Det var normalt ting som mølædte kasketter og Mugglerting hun stjal.

Ikke de teknologiske men bøger, billeder, sko, tomme punge, halvtredssedler, hatte, huer, smykker, jakker, kopper og den slags nipsting hun kunne stille op og beundre. Hun havde en pokal der forstillet en mand som løb og en mini statue af en malet elefant.

Hun fandt det dybt fantastisk at betragte disse ting som hun ikke selv kendte fra sin egen hverdag. Måske havde hun hørt om tingene men Mugglernes version var så meget anderledes. Hun havde badeænder og legetøjsbiler stillet op og Mugglertegneserier i kasser.

Måske forstod hun ikke alle de ting hun havde, alle de historier. De relaterede nemlig til Mugglerverdens teknologi. Tit og ofte, men til hendes glæde havde hun fundet værker uden.

Men denne dag var ikke om tideligere tyverier men om dette. Efter denne dag var tyveri ikke en naturlig vane længere. Bare noget hun var usædvanlig god til.

Pigen her var Adessa Sirren. En fuldblods magiker med en hang for ballade. Denne dag var hun iklædt røde gummistøvler, sit røde hår samlede i to fletninger der flaskede dansede op og ned på skuldrende. Hun havde en lang, grå frakke på som også var blevet gennemblødt af regnen.

Hun var med modvind blæsende i ansigtet, på vej mod byens midte. Hun fik hevet en bred hat frem fra jakkens dybe lommer, dog var den også lidt fugtigt. Hun klaskede den på hoved og med stivfrosne, behandskede hænder begyndte hun at proppe fletninger ind i hatten.

Hun trak ned i hatten så man ikke så hendes ansigt.

”Add!,, råbte en bag hende og han bandede lavmælt. Hendes forklædning var måske ikke så genial alligevel. Hun vendte sig mod sin lillebror, Victor.

”Hvad afslørede mig?,, spurgte hun.

”De gummistøvler der er tydeligvis dine og ikke en eller anden drengs.,, sagde han skeptisk med et sigende blik på de skrigrøde gummistøvler hvor der var ridsede hjerter ind i som tydeligt kunne ses. Det var der vel noget om.

”Okay, tag dine gummistøvler af.,, beordrede hun. Hans skeptiske øjne blev endnu mere skeptiske.

”Hvad? Nej, hvad skal du overhoved bruge mine gummistøvler til?,, spurgte han.

”Det var ikke et spørgsmål Vic! Og siden man kan gennemskue mig på mine gummistøvler må vi vel bytte gummistøvler, ingen vil genkende mig hvis jeg har gummistøvler på i en så kedelig farve som mørkegrøn!,, sagde hun men lød kritisk over for de manglende, sprudlende farver på gummistøvlerne.

Nu hørte Adessa også til den type menneske der iklædte sig i huer, vanter, halstørklæder og gummistøvler med sprudlende, selvlysende farver.

”Hey nu skal du ikke kritisere mine gummistøvler!,, sagde han fornærmede men tog alligevel – modvilligt godt nok – sine gummistøvler af. Adessa tog også sine gummistøvler af og de trippede begge for at ramme den våde, kolde jord mindst muligt.

Der gik et par fumlende, kolde øjeblikke før de fik byttede gummistøvler og fik taget den forsvarligt op.

”Dine er jo nærmest gloende hede! Hvor længe har du brugt dem?,, spurgte Vicktor måbende. Hun trak på skuldrende.

”Det er vel konsekvensen af at være hot.,, sagde hun kækt. Han rakte tunge af hende.

”Jeg vil godt sige tag det cool men det er jo helt tydelig jeg ikke behøver at sige det, man kan vist sige ikke alle er hotte.,, sagde hun og lod som om hun prøvede at gnide varme ind i fødderne.

”Ha, ha, ha! Meget morsomt.,, sagde han sarkastisk.

”Helt seriøst, er dine fødder af is eller noget? Det er vist koldere i dem end i regnen.,, sagde hun og fik et lille skub med albuen fra Vicktor.

”Men hvad skal du overhoved her?,, spurgte han hende. Mistænksomheden var krøbet op i øjnene.

”Såmænd ingenting.,, sagde hun uskyldig, så uskyldig man nu kunne virke efter lige at have bedt om et par nye gummistøvler for en bedre forklædning. ”Går bare en tur, du ved. Stopper måske fordi og siger hej til et par venner. Ikke noget stort.,,

”Du er ni Add, men tror du virkelig selv på jeg hopper på den?,, spurgte han.

”Nej.,, svarede hun hvilket fik Vicktor til at sukke højt og teatralsk. Adessas ansigt lyste op. ”Hvis du ikke sladre kan jeg tage dig med på mit eventyr! Men det bliver ikke stort, knap et rigtigt, lille gadeeventyr.,, advarede Adessa som om det var noget af det værst tænkelige.

”Et eventyr? Midt i marts? I regnen? Du er skør!,, sagde han men fulgte alligevel efter da Adessa gav sig til at kæmpe videre med vind og slud som modstander. ”Vi bliver forkølet, kolde, våde og så ender vi med influenza og dør.,, plaprede Vicktor nervøst, for når man var ude i sådan et vejr kunne man godt blive alvorlig syg og dø af det.

Det havde han i hvert fald hørt. Han blev ved med at plapre løs om forfærdelige slutninger på deres liv iført sygdomme på grund af vejret og kulden. Til sidste vendte Adessa sig om.

”Vic tag dig sammen! Kun børn der klager bliver syge i sådan et vejr, ved du ikke at det er…,, hun holdte en kunstpause men vidste allerede hvilken historie hun vil fortælle ham. Hun huskede at en mand fra et land hvor vejret aldrig helt kunne gættes, havde fortalt den til hende.

”Det er, hvad?,, spurgte Vic og prøvede at lyde uinteresserede men nysgerrigheden var nu tydelig som ulmende gløder i hans stemme. Adessa smilte.

”At det er Atricus der styrer vejret? Han sørger for regnen rammer jorden og derfor blomstre, for solskin og varme, kulde og slud, sne som vi kan lave sneengle i og vind. Han er nådesløs fordi han gør glædelig enhver syg der vover sig ud i vejret, rundt omkring har han placerede sygdommene rundt omkring, til tider er der nok til flere i den sygdom.

Men han gør aldrig børn noget. Han er måske ikke bleg for at stykke en voksen mand eller kvinde en sygdom men børn holder han sig fra. Medmindre de klager, tænker på hvor meget bedre indenfor er og sådan. Så lader han dem blive syge, det risikerer de lige så meget som voksne!

Desværre er der tit børn der klager sådan, Vicktor du må ikke være et af de børn.,, sagde hun advarende med en dyster stemme. Så smilte hun bredt og slog ud med armene. ”Og, er der noget bedre end regn og mudder? Måske kun en blæst en tør efterårsdag så der er blade overalt!,, sagde hun.

Vicktor skyndte sig at klemme læberne sammen og slog hænderne for den sammenpressede mund, som om han prøvede at få ordene ind i munden igen. Han troede på historien.

”Men bare rolig vi er der snart! Der er bare små fem kilometer og så er vi i den nærmeste Mugglerby, der er kommet en ny restaurant kaldet ”Paladset”. Tåbeligt navn, ikke?,, spurgte hun og rynkede på næsen. Hun virkede afgjort som en der mente at ”Paladset” ikke var et accepterede navn.

Vicktor stønnede ved tanken om de mange kilometer hans små ben skulle gå.

En halv time senere stod de iskolde ind til de inderste knogler foran en stor bygning, lys lyste ud af vinduerne hvor man kunne skimte borde og familier der spiste. Vicktor var allerede på vej ind da Adessa stoppet ham.

”Okay ligner jeg mig?,, spurgte hun. Han rynkede brynje.

”Du ligner en der prøver at skjule sig med den hat der.,, sagde han og skævede til den bredskyggede hat der var trukket alt for langt ned over hendes ansigt. Hun sukket kort.

”Okay.,, sagde hun og modvilligt tog hun hatten og kastede den ud i mørket. Et plask afslørede at den sikkert var blevet grebet af en vandpyt. Hun tog en våd hætte over sit ansigt og trak i et par snører så den trak sig sammen og skjulte ansigtet så kun hagen var synlig.

”Lad os gå ind. Men vær klar på at løbe ud med det samme.,, sagde hun og gik ind. Vicktor var nødsagede til at følge med. Indenfor duggede vinduerne på grund af alle de mennesker der havde søgt ly. Men et par aflange, hvide apparater der stod mod væggen havde måske også en finger med i spillet.

Greven brændte i hvert fald da hendes hånd landede på det for at hvile mod en overflade. Overraskede trak hun hånden til sig og kiggede interesserede på den.

”Okay Vicktor, vær klar på en lille løbetur.,, sagde Adessa.

”Løbetur? Add, hvad har du tænkt dig at gøre?,, spurgte Vicktor med mistænksomhed og nervøsitet ligefrem glidende ned af hans svedglinsende pande. Hun viftede med hånden og rystede på hoved.

”Ikke noget særligt, der er bare noget jeg har brug for. Faktisk er det i orden at tage det da det jo var min.,, sagde hun men efterlod ingen kommentarer omkring hvad hun mente med det. Hun bevægede sig bare fremad og Vicktor fulgte efter.

”Hvad kan jeg gøre for dem, Greve?,, spurgte en tjener som gik dem gående i møde. Adessa jog en albue op i Vicktors ribben og han peb overrasket og gryntet kort af smerte.

”Greve? Jeg er Greven! Min forklædning virker vist.,, sagde hun muntert og forklarede hurtigt at her blev drenge kaldt for Grever og piger for Grevinder. Hun vendte sig mod tjeneren der var en splejs teenagerdreng med røde bumser over hele femøren.

Adessa vippede lidt til hætten så drengen foran dem fik glimt af det lange, røde hår.

”Adessa?,,

”Jep!,, sagde hun og havde allerede trukket hætten tilbage. ”Er du klar til afledning?,, spurgte hun og drengen nikkede. I mens spekulerede Vicktor over hvornår Adessa endelig havde fået en mugglerdreng til at hjælpe sig.

”Hvem er ham der?,, spurgte drengen og nikkede hen til Vicktor.

”Min tjener!,, svarede hun og scorede et grin fra drengen.

”Nå men Greven burde til at fortælle mig hvad I er klar til!,, udbrød Vicktor stadig lidt forurettede over at blive kaldt tjener. Adessa lod tænksomt sine fingerspidser røre hinanden.

”Jeg kan godt lide det kælenavn. Greven. Det lyder ret godt.,, sagde hun til sidst. Så begyndte hun at gå.

”Hey! Du bliver da nød til at fortælle hvad I vil gøre før I gør det!,, råbte han efter hende. Hun vendte ikke sit hoved mod ham men løftede bare afværgende hånden.

”Men vi er gået i gang!,, sagde hun. Og det var de. Tjeneren gik hen til en Mugglerpige der efter tøjet at dømme også arbejdede som tjener i butikken. Lidt efter nikkede de begge og gik hen til en mand der – ifølge et skilt på hans bryst, i hvert fald – var ejer af butikken.

Han sad sammen med en lille pige og en kvinde. Højst sandsynligt hans kone og datter. Ejeren rejste sig op og fulgte med de to tjener og Adessa – eller nå ja, Greven – nærmede sig konen og datteren. Lidt efter stak datteren der kun kunne være de fire år, i et hyl.

Det lød som en stukket gris. Stjal hun fra en lille pige?! Hun var ikke rigtig klog! Adessa kom også i gang og spurtede mod døren. Hvilket var yderst klogt for mens konen trøstede sin datter og skreg efter Adessa, kom ejeren styrtende og løb efter Adessa.

”Hvem i alverden tror du lige du er?,, råbte han efter hende med løftede næve. Hun stod henne ved døren og havde åbnet den, hun skulle bare ud og så var det tabt for hendes forfølger.

”Jeg er Greven!,, svarede hun før hun forsvandt ud i mørket. Vicktor kunne ikke lade vær med at tænke at det her var et eventyr. Et eventyr om Greven og hendes tre tjener (han var nu stadig ikke tilfreds med at blive kaldt tjener).

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...