Black Angle (Skolen)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 mar. 2015
  • Opdateret: 12 mar. 2015
  • Status: Færdig
Hej det er en Historie jeg har lavet i skolen. Måske ville i gerne høre om det?

0Likes
0Kommentarer
157Visninger

1. Historien

Jeg ved ikke hvad der sker. Det er som om at jeg lever i min egen boble. Som om at jeg er en fortabt sjæl som bare går rundt fra rum til rum. Eller det er jeg også. Enden det eller så har jeg fået evnen til at gøre mig usynlig. Det har jeg nok ikke så jeg tror jeg tager det første valg. Jeg kan nemlig mærke at jeg er død. Men alligevel ikke. Der sker nogle mærkelige ting ved mig. Alt jeg ser er i sort og hvidt. Og jeg kan direkte lugte døden fra andre sjæle eller for folk der snart skal dø. Og jeg kan mærke folk og se dem. Men de kan ikke se mig. Forleden dag lagde jeg min hånd på en piges skulder og hun begyndte at skrige. Der ved jeg at de kan mærke mig. Men de andre sjæle svæver bare rundt. De kan ikke høre eller mærke mig. Men så er der englene. De kan se mig. Høre mig. Mærke mig. De kalder mig for The Black Angel. Jeg ved ikke hvorfor de lige præcis havde valgt mig.

Jeg var alligevel på vej hen til dem for at finde ud af hvorfor de har valgt mig. Det tog lidt tid men jeg var der efter ca.10 minutter. Det gode ved at være henne ved englene er at man bare kan gå igennem porten vis man har en aftale eller vis man altid er velkommen. Og jeg mener ikke når nogen siger at man altid er velkommen men når man har et godt hjerte og sjæl så er man altid velkommen. Og det havde jeg åbenbart. Det er også derfor jeg ikke ved hvorfor jeg bliver kaldt The Black Angel når jeg bare kan komme igennem.

”Jasmin jeg har ventet dig” sagde en meget blød og fin damme stemme.

”Ved du så også hvorfor jeg er kommet? ” spurte jeg så lidt hårdt. Englene ved at jeg ikke vil være The Black Angel men det er de jo lige glad med.

”Ja. Føl med mig ” sagde damen med en fin stemme. Jeg kunne ikke se hende men jeg kunne mærke hendes tilstedeværelse. Jeg kunne også af en mærkelig grund dufte hende parfume. – Det må nok være den hun havde på da hun døde- Og jeg havde speciel evner til at hjælpe mig. Jeg vil gerne fortælle dig hvad jeg kan. Men det ved jeg ingen gang selv. Jeg gik ind ad en port. Og det var helt mørkt. Jeg kunne intet se. Men jeg kunne føle at damen stadig er her.

”Hvor er jeg? ” spurte jeg. Hun svarede ikke. ”Hvad skal jeg her inde? ” Hun svarede stadig ikke. ”Hvorfor gider du ikke at svare mig? ” spurte jeg surt. ” Hvorfor er det så mørkt”

”Stille med alle de spørgsmål mit barn” sagde hun så. Hun havde bare en dejlig blød stemme selv om jeg nok havde irriteret hende med mine spørgsmål. ”Jeg ved du kun har været død i ca. 2 måneder. Og alt det her Black Angel Halløj har irriteret dig. Og du gerne vil vide hvorfor du blev valt til The Black Angel”

”Ja og jeg vil også gerne vide hvor gammel jeg er. Og hvordan jeg døde” Sagde jeg og min stemme blev helt lille.

”Jeg ved du kun er 16 år” startede hun med ”Men du døde ikke af en sygdom eller af en ulykke”

”Hvordan døde jeg så? ” spurte jeg nysgerrigt.

”Det eneste vi ved er at du blev dræbt. Af hvem ved vi ikke endnu” sagde hun med afsky. Bare så i ved det så hader engle mordere lige siden en mand som hedder Travis dræbte Vanessa. Hun er nu en engel. For når folk dør og de har været søde mod andre og hjulpet meget bliver de til engle. Men jeg er så uheldig at jeg bliv The Black Angel.

”Men hvorfor er jeg blevet The Black Angel? Og denne gang vil jeg havde et svar” sagde jeg lidt stædigt.

”Det er på grund af din død. Vi er nemlig ikke sikker på at det var et menneske der dræbte dig men en af dæmonerne” Der kom et lille gisp fra mig. Jeg ved at dæmonerne er sluppet løs men ikke i hvor langtid. Og jeg havde slet ikke regnet med at de var skyld i min død.

”De har ikke dræbt mennesker før men vi er næsten sikker på at en af dem har dræbt dig. Og vi er sikker på vis det skal være en så må det være Vega” sagde hun med afsky i stemmen.

”hvem er hun? ” spurte jeg.

”Hun har været engel engang. Men hun blev mere og mere anderledes. Man kunne direkte høre at hun hader os også når hun snakkede sødt. Men vi var ikke sikker på at hun havde forandret sig før det skete. Hun lavede en aftale med Mortimer om at vis hun slipper Dæmonerne fri skulle hun være dæmondronning. Og der blev hun til The Dark Angel”

”hvad er forskelen på Dark Angel og Black Angel? ” spurte jeg så om.

 

Lyset blev tændt og hun trådte ud i lyset. Og hun så ud som om hun havde en indre kamp med sig selv om hun skulle gå tilbage til mørket eller om hun skulle gå hen til mig.

”Er du okay? ” spurte jeg og gik hende mod hende. Hun tog et skridt tilbage. ” Har du brug for hjælp? ” spurte jeg paniks.

”Gå væk fra mig” hvæste hun ad mig og hun tog sig til hovedet. Jeg gik tættere på hende. ”Gå væk! ” hvæste hun igen.

”Er du okay ” spurte jeg først. Hun linede en der var ved at dø af smerte. ”Fru. Er du okay” Spurte jeg og gik et skridt tættere på hende. Hendes hoved drejede Helle vejen rundt og hendes ansigt linede en helt andens. Jeg kunne genkende det. Jeg havde set det ansigt før. Mine øjne blev støre og støre. Og det det blev mørkt.

Jeg løb alt hvad jeg kunne. Men hun var stadig efter mig. Jeg havde set hende dræbe William. Og nu var hun efter mig. Hun havde dræbt ham med tankens kræft. Men ikke mig. Jeg er sikker på at hun ville dræbe mig om lidt. Men hun gjorde det ikke. Hun løb bare efter mig. Mig og William var bare ud på en måneskins tur. Og William faldt om. Han forsvandt efter lidt tid. Og så kom hun ud af det blå. Hun har løbet efter mig lige siden. Vi har nok løbet i en time. Jeg var lige ved at løbe ud over kanten af en skrant.

”Ha ha nu er du er færdig” sagde hun og der kom lava op fra jorden under skrænten. Hun gik tættere og tættere på mig. Til sidst stod hun så tæt på mig at vis hun prikkede til mig faldt jeg ned i lavet ”Nok kan jeg ikke dræbe dig men det kan lava altid gøre” sagde hun og skubbede mig ned i lavet. Jeg mærkede varmen omkring mig. Jeg kunne lugte at min brændte hud. Smerten var så udholdelig jeg skreg af min lungers kræft. Det sidste jeg så var Vega som bare grinte og så ned på mig.

”Wow” mumlede jeg. ”Var det sådan jeg døde? ” spurte jeg og kiggede personen der har overtaget Dammen krop som nok må være Vega. Hun gik som en zombie hen til mig. Hun smilte klamt.

”Jeg var jo nød til at få dig til at dø på den ene eller anden måde” sagde hun med en klam stemme. Jeg ved ikke om det er normalt men luften blev tykkere og tykkere Det var som om jeg blev kvalt. Og jeg behøvede ikke engang luft.

”Hvad er det der sker” prøvede jeg at råbe så godt jeg kunne. Men det er lidt svært med følelsen af at der er en der kvæler mig.

”Dine kræfter er helt speciel at du ved det” startede hun. ”De fleste vil gøre alt for at havde dem” blev hun ved. ”Vis bare jeg havde dem” sagde hun og rørte min kind med dammens hånd.

”Lad være med at rør mig” sagde jeg. Eller nærmer halv hviskede jeg. Men jeg blev af en eller anden grund svagere og svagere. ”Hvad vil du mig! ” hviskede jeg. ”jeg er allerede død” hviskede jeg igen.

”Du er ikke død” sagde hun håndeligt. ”Du sider bare fast mellem himmel og jord lille ven” sagde hun som om hun var min mor. ”Og jeg skal nok sørger for at du kommer op i himlen. Nu vor jeg ved at du ikke kan finde ud af hvad du kan” sagde hun med det klamme smil på læben. Jeg faldt ned på mine knæ og hev efter været.

Hjælp mig. Tænkte jeg. Jeg var ved at besvime da dammen fik kontrol af sin egen krop. Hun sagde noget med at jeg skulle prøve at bruge mine kræfter.

”Hvordan? ” spurte jeg.

”Tænk” sagde hun svagt og Vega kom tilbage og jeg blev igen kvalt.

”Sandra stop med at kæmpe i mod” hvæste hun. Nå dammen hedder åbenbart Sandra. Tænk. Tænk. Tænk. Tænkte jeg. Så fik jeg en ide.

Få Vega ud af Sandras krop. Tænkte jeg. Der kom en vild vind og så stod hun lige foran mig. Jeg kunne komme op og stå nu. Sandra trække efter været men hun fik det meget bedre efter lidt tid.

”Nu skal du stoppe med dit lort Vega” sagde jeg mellem samme bitte tænder.

”Det er ikke lort søde. Det er… hvad skal vi kalde det… når ja magi” sagde hun og lavede de der gåsefingre.

”Så siger vi det” sagde jeg og rullede med øjne. ”Men nu syns jeg det er på tide at du kommer op i himlen. Eller hvor du nu skal hen” sagde jeg. Svær. Tænkte jeg. Der kom så et svær. Men ikke kun en. Der kom nok fem. Alle fem svær ramte på en eller anden måde Vega.

”J… Jeg bløder” sagde hun og så på blodet med store øjne. Efter lidt tid kom der blod ud af hendes mund. Og hende øjne faldt ud. Hun smeltede.

Jeg så bare på hende med store øjne og var helt mund lam. Jeg ville jo gerne havde at hun kom op i himlen men ikke på den måde. Og så så det klamt ud.

”Hvad skete der lige der! ” sagde jeg mega paniks.

”Det var nået med at vis Vega bløder så smelter hun” sagde Sandra bare normal som om hun var ligeglad. Hvilket hun nu også var. ”men nu kender du i det mindste til din død. Og du ved hvorfor du er The Black Angel” sagde hun efter lidt tid og smilte til mig.

”ja det gør jeg vist” sagde jeg og kløede mig akavet i nakken.

”Jasmin. Du må godt blive her vis du selvfølgelig vil” sagde hun efter et par minutters akavet stilhed.

”Virkelig” sagde jeg og kiggede på hende.

”Ja” sagde hun og kiggede på mig. Hun smilte ikke med sin mund men sine øjne. Jeg gik hen og skulle til at krammede hende. Men jeg gik lige igennem hende. Jeg kiggede spørgende på hende. Hendes ansigt blev lige plysselig til en dæmon. Alt blev sort. Så brændte rummet. ”Hvad sker der” råbte jeg. ”Hvad har i gjort ved Sandra! ” råbte jeg vredt. Væggene begyndte at falde ned. Så forsvandt gulvet og jeg faldt ned. ”ARGH” skreg jeg og lige pludselig var jeg i min seng.  Okay det var bare en drøm. Heldig vis. Nå nu må jeg heller gøre mig klar til at komme i skole. Men vi må nok heller slutte her. Vi ses.    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...